Seneste tilføjelser

Ikke ansvar efter færdselslovens § 101, stk. 1, for passageren A’s fald i bus, da A ikke havde godtgjort, at bussen i forbindelse med igangsættelse havde foretaget en for bussen unormal kørsel, der gik udover, hvad en passager i en bus må påregne. Landsretten lagde således vægt på, om tilskadekomsten var forårsaget af færdsels- eller kørselsmæssigt usædvanlige forhold.

Speditør blev som kontraherende transportør anset for ansvarlig for skade på vindmøllevinge under løft i Spanien - ansvarsbegrænsning efter NSAB 2000 - regres mod spansk stevedore

Hollandsk kommune kunne efter EØF-forordning nr. 1408/71 art. 93 gøre regres for sygeløn til skadelidt medarbejder hos den danske skadevolders forsikringsselskab. Kommunen var derimod ikke berettiget til regres for genoptræningsudgifter til skadelidte, jf. EAL § 17, stk. 2.

Værneting i Danmark for landevejstransport udført af tysk vognmand fra Belgien til Danmark - grov uagtsomhed for skader opstået under transporten.

En kvinde, som havde været frihedsberøvet nøgen og bundet i 7 timer, hvor hun med føje frygtede for sit liv, blev tilkendt tortgodtgørelse på 100.000 kr.

En mor, hvis søn på 18 år blev dræbt ved et knivoverfald, blev tilkendt godtgørelse efter EAL § 26 a på grund af sønnens særlige tilknytning til hende, medens faderen og lillebroderen ikke fik godtgørelse.

Ikke groft uagtsomt at overnatte på en rasteplads i Sverige med en palle vin læsset på traileren.

En mindreårig pige og en kvinde blev hver tilkendt tortgodtgørelse på 40.000 kr. efter at have været udsat for vold, voldtægtsforsøg og forsøg på frihedsberøvelse.

En mor, hvis hjemmeboende søn på 19 år blev dræbt ved et knivoverfald, blev tilkendt en godtgørelse på 100.000 kr. efter EAL § 26 a.

A, der havde betalt to personer for at sætte ild til naboen B’s hus, måtte fuldt ud erstatte B’s forsikringsselskab F de afholdte skadeudgifter. Spørgsmål om bl.a. dokumentation for, at der ikke blev afholdt større skadeudgifter end nødvendigt af hensyn til skadens udbedring, tabsbegrænsning, nyværdig ctr. dagsværdi, forbedringer, genhusning m.v. Erstatningspligten omfattede dog ikke selskabets anslåede interne sagsbehandlingsudgift. Kravet skulle efter rentelovens § 3, stk. 5, forrentes fra F havde betalt udbedringsudgifterne.

Et knivoverfald blev bedømt som drabsforsøg, og ofret, som havde pådraget sig alvorlige varige følger, blev tilkendt godtgørelse efter EAL § 26, stk. 3.

Den omstændighed, at der var divergens mellem udtalelser fra Arbejdsskadestyrelsen og Retslægerådet samt en speciallægeerklæring kunne ikke begrunde, at der skete fornyet forelæggelse for Arbejdsskadestyrelsen.

I en personskadesag, hvor skadevolders forsikringsselskab F fandt, at den planlagte revalidering var væsentligt mere omfattende end nødvendigt, fik F tilladelse til syn og skøn vedrørende skadelidtes konkrete revalideringsmuligheder.

Det fandtes godtgjort, at sælgers salgs- og leveringsbetingelser i tilbud var vedtaget. Endvidere fandtes købers vilkår for handlen, der fremgik af en indkøbsordre, som først forelå efter ordrebekræftelsen, gældende for parternes aftale. Selv om der gik 2 1/2 år fra svarskrift til replik, var kravet ikke forældet. Sagkyndig erklæring, der var ensidigt indhentet af skadelidte efter amerikansk praksis, kunne kun tillægges beskeden betydning. Syn og skøn ikke gennemført. Efter 7 års forløb var det vanskeligt at fastlægge årsagsforbindelsen mellem produktionsanlæggets indretning/opstilling og skade, og skadelidte havde derfor ikke løftet bevisbyrden for ansvar hos producent.

Sagsøgte fik tilladelse til at føre vidne fra bilfabrikant til imødegåelse af skønsmandens konklusion.

Værneting i Danmark for transport udført af hollandsk vognmand fra Holland til Danmark.

Ikke groft uagtsomt at henstille trailer med elektronikvarer i en weekend på rasteplads i Tyskland.

Efter skjulte observationer, herunder videooptagelser, af forsikringstager A, der angiveligt havde pådraget sig betydeligt mén og alvorligt erhvervsevnetab pga. whip-lash læsion ved færdselsuheld, stoppede forsikringsselskabet F udbetaling af invaliderente og krævede erstatning udbetalt i ht. personforsikring, ulykkesforsikring og arbejdsskadeforsikring tilbagebetalt. Landsretten fandt det ikke godtgjort, at A var blevet påført et erhvervsevnetab på 2/3, der berettigede til forsikringsdækning, bl.a. fordi de øvelser, som F havde observeret A udføre i et træningscenter, stemte dårligt overens med de af A oplyste gener. F fik derfor medhold f.s.v.a. tilbagebetaling af denne del af forsikringsydelserne, hvorimod A fandtes berettiget til dækning svarende til 5% mén i ht. ulykkesforsikringen.

Værneting i Danmark i sag mod engelsk transportør, der udførte den engelske del af en international transport.

Transportør ansvarlig for omkostninger ved manglende plomber på to trailere - transportør ikke ansvarlig for bortkomst af gods, da bortkomsten fandt sted efter udlevering af trailer.

Sagsøgte i regressag kunne ikke kræve skadelidte X indkaldt som vidne, når X’s ægtefælle Y allerede var indkaldt som vidne og måtte antages at være i stand til at redegøre for alle relevante forhold, jf. RPL § 341.

Landsretten fandt i modsætning til byretten, at der ikke var det fornødne, sikre grundlag for at tilsidesætte Arbejdsskadestyrelsens vurdering af erhvervsevnetab til 75%, selv om skadelidte var tilkendt højeste førtidspension og ved arbejdsprøvning kun kunne arbejde i ganske beskedent omfang.

Arbejdsgiver ikke ansvarlig for lærlings tilskadekomst ved fald fra stige. Der var tale om forholdsvis enkelt og velkendt arbejde. Skadelidte valgte at betjene et arbejdsredskab med begge hænder, men kunne have nøjedes med én hånd.

I en sag om erstatning for vold, forelå der sådanne særlige grunde, at skadelidtes erstatningskrav skulle behandles, selvom 2-årsfristen var overskredet. Skadelidtes tidligere advokat, som havde fået en bøde for tilsidesættelse af god advokatskik, blev pålagt omkostninger til skadelidte.

Skadelidte i en arbejdsskadesag havde kun krav på erstatning for tabt arbejdsfortjeneste indtil virkningstidspunkt af midlertidig afgørelse om erhvervsevnetab. Et differencekrav på erhvervsevnetabserstatning kunne først indtales, når der var pligt til betaling af tilsvarende erstatning efter arbejdsskadesikringsloven.

Defekt omfangsdræn ikke omfattet af huseftersynsordningen og derfor i henhold til policeteksten heller ikke omfattet af ejerskifteforsikringen. Forsikringen blev derfor frifundet for købers krav om dækning af omkostninger forbundet med udbedring af skader forårsaget af defekterne.

Arbejdgiver frifundet for ansvar for ansats tilskadekomst ved et fald grundet isslag. Uheldet fandt sted på trappen op til hoveddøren til en bygning, hvori arbejdsgiveren men også andre virksomheder havde lejet lokaler, og arbejdsgiveren havde ikke i lejekontrakten eller på anden måde påtaget sig en særlig pligt til at vedligeholde udenomsarealerne.

Skadelidte havde sandsynliggjort årsagssammenhæng mellem indtagelse af et slankemiddel og hendes hjertelidelse, og hun fik tilkendt erstatning hos det markedsførende firma.

Forsikrede, der var ansvarlig for et færdselsuheld, dømt til i overensstemmelse med forsikringsvilkårene på sin automobilansvarsforsikring at udrede momsen på reparationen af skadelidtes automobil. Skadevolder men ikke skadelidte var momsregistreret.

Kontraherende transportør kunne ikke påberåbe sig ansvarsbegrænsninger i transportdokumenter anvendt af underkontrahenter.

Skadelidtes krav mod skadevolders ansvarsforsikring var forældet, da sag først blev anlagt mere end 2 år efter selskabet havde meddelt ikke at ville dække yderligere krav.

Uagtet Justitsministeriet under en landsretssg i 2004 havde taget bekræftende til genmæle over for to anerkendelsespåstande vedrørende danske krav til transport af levende dyr, blev ministeriet frifundet for et erstatningskrav fremført af en række svineeksportører, idet ulovligheden hverken var ansvarspådragede efter EU-retten eller dansk ret.

Skadelidte havde løftet bevisbyrden for at anmeldelse af en arbejdsskade var kommet frem og dermed sket rettidigt.

Skadelidte havde ikke løftet bevisbyrden for, at der var grundlag for at tilsidesætte Patientskadeankenævnets skøn vedrørende stationærtidspunkt for en patientskade.

Skadelidte i en arbejdsskadesag havde krav på erstatning for tabt arbejdsfortjeneste indtil afgørelse fra Arbejdsskadestyrelsen, da skadevolder ikke forinden på forsvarligt grundlag havde foretaget et rimeligt skøn over skadelidtes erhvervsevnetab og udbetalt erstatning herfor. Skadelidtes krav kunne ikke opgøres endeligt i en tidligere retssag, hvorfor der ikke var grundlag for afvisning på grund af ulovlig udstykning.

Påkørsel anset forårsaget af, at en lastvogn, der svingede ud på landevej, tilsidesatte sin ubetingede vigepligt. Intet grundlag for at anses føreren af den anden bil for at have begået en fejl, f.eks. ved at køre hurtigere end tilladt. Lastbilens ansvarsforsikring derfor dømt til at udrede hele erstatningen.

Ved skønsmæssig fastsættelse af årslønnen til brug ved udmåling af erhvervsevnetabserstatning for en patientskade, skulle der tages udgangspunkt i lønnen indenfor det fag, skadelidte arbejdede i, i året forud for at lidelsen, som hun blev behandlet for, indtrådte.

Kravet på forsikringsdækning af tyveriskade i urmagerforretning forældet efter FAL § 29, idet forsikringstager især ikke havde grundlag for at antage, at forsikringsselskabet stiltiende gik med på at suspendere forældelsen, indtil der forelå en afgørelse i en mellem parterne verserende landsretssag om en tidligere tyveriskade. En nærmere bestemt policeklausul havde betydning for dækningen i begge sager. Afgørelsen forelå 10 dage før forældelsen indtrådte, men stævning blev først udtaget nogle uger senere.

Bestyrelsesmedlem i andelsboligforening, som i praksis forestod handel med boligerne på vegne af hele bestyrelsen, var bekendt med, at andelskronen uden tvivl ville blive opskrevet på den umiddelbart forestående generalforsamling og med, at hun ville være berettiget til at lade salg af en ledigbleven lejlighed stille i bero indtil da. Hun findes at have pådraget sig et ansvar ved desuagtet at overdrage den før generalforsamlingen til sin svoger, der straks efter generalforsamlingen videre solgte den til en højere pris, hvorved han blev sat i stand til at afvikle en gæld til sin svigerinde. Da det må lægges til grund, at lejligheden kunne være solgt til den højere pris efter generalforsamlingen, eftersom dette faktisk skete, må foreningens tab sættes til forskellen på svogerens købs- og salgspris. De medunderskrivende bestyrelsesmedlemmer frifundet, da de ikke var bekendt med svigerindens inhabilitet. Ejendomsadministrator frifundet, da han havde føje til at gå ud fra, at bestyrelsen var bekendt med den indlysende økonomiske forskel på et salg før og efter generalforsamlingen og opskrivningen.

Eneaktionær i et entreprenøraktieselskab pådrog sig et erstatningsansvar over for et entreprenøranpartsselskab, som han ejede sammen med sin svigersøn, idet han uden at konsultere svigersønnen lod aktieselskabet fortsætte en entreprise, som anpartsselskabet var antaget til at udføre, da bygherren meddelte anpartsselskabet, at man måtte opgive samarbejdet for indeværende. Svigersønnen, der var blevet bortvist som direktør fra anpartsselskabet, blev først nogle uger senere bekendt med bygherrens tilbagetræden og var derfor afskåret fra at reagere, hvorfor anpartsselskabet anses for at have opfyldt sin tabsbegrænsningspligt. Udtalt, at de var uden betydning for ansvarsbedømmelsen, at anpartsselskabet ikke var i stand til at fuldføre entreprisen.

Skadelidtes krav mod skadevolders ansvarsforsikring var forældet, da sag blev anlagt mere end 5 år efter skadelidtes viden om forhold, der kunne begrunde et krav. Ansvarsforsikringen havde afvist yderligere erstatning 4 år efter fristen var begyndt at løbe.

Skadevolder havde ikke løftet bevisbyrden for at der var et fornødent sikkert grundlag for at tilsidesætte Arbejdsskadestyrelsens udtalelse vedrørende årsagssammenhæng mellem skadelidtes gener og de skader, hun pådrog sig ved et færdselsuheld. Skadelidte var ikke omfattet af dagældende EAL § 8, selvom hun som arbejdssøgende var i færd med at tage PC-kørekort.

Skadelidte havde krav på erstatning for tabt arbejdsfortjeneste indtil midlertidig afgørelse om erhvervsevnetab i arbejdsskadesagen, og årslønnen skulle beregnes på baggrund af hans faktiske indtjening 12 måneder før skadedato.

Der var ikke noget sikkert grundlag for at tilsidesætte Ankestyrelsens afgørelse om at skadelidtes erhvervsevnetab i anledning af en arbejdsskade var mindre end 15%.

Skadelidtes sprogvanskeligheder var en rimelig begrundelse for at hendes arbejdsulykke ikke var blevet anmeldt rettidigt, og sagen blev derfor hjemvist til ny administrativ behandling.

Arbejdsskadelidt kvinde godtgjorde ikke, at yderligere behandling hos fysioterapeut og kiropraktor havde hjulpet, hvorfor hun ikke ansås for at have dokumenteret, at stationærtidspunktet skulle fastsættes til et senere tidspunkt, end Arbejdsskadestyrelsen havde gjort. Arbejdsgiveren blev derfor frifundet for et krav på yderligere erstatning for tabt arbejdsfortjeneste og godtgørelse for svie og smerte.

Sælger af villa udviste grov uagtsomhed ved ikke at oplyse om, at ejendommen led af funderingsmangler, hvilket han måtte have været klar over, henset til, at han af sin egen sælger i sin tid fik udleveret geoteknisk rapport, som han bevisligt læste. Bygningssagkyndig ifaldt ansvar over for køber ved ikke at være opmærksom på, at revnedannelser kunne være tegn på, at ejendommen var forkert funderet, og ved i strid med sine pligter efter lovgivningen ikke at skaffe sig alle tidligere tilstandsrapporter, hvilket ville have gjort det klart for ham, at huset var forkert funderet. I det indbyrdes forhold blev ansvaret fordelt ligeligt mellem de ansvarlige. Erstatningskravet ikke reduceret ud fra et forbedringsstandpunkt, idet det af en skønserklæring fremgik, at udbedringerne ikke ville være udtryk for en forbedring.

Kvinde, der ubestridt havde et samlet erhvervsevnetab på 100% grundet en overordentlig bred vifte af fysiske og psykiske problemer, godtgjorde ikke, at mere end 50% af tabet var en følge af en piskesmældslæsion i 1999 i forbindelse med trafikuheld. Tillagt betydning, at hun have oplevet psykiske problemer i forbindelse med psykisk lidelse hos moderen, datters selvmordsforsøg og en skilsmisse.

Advokat anset for erstatningsansvarlig over for enke, idet han ikke havde rådgivet hende tilstrækkeligt om muligheden for at beskytte hendes formue mod ægtefællens kreditorer ved særejeægtepagt, dersom han døde før hende.

To vagtfunktionærer ifaldt erstatningsansvar over for deres arbejdsgiver ved at stjæle et par småeffekter fra vagtselskabets kunde, hvilket førte til tab for arbejdsgiveren, idet kunden hævede kontrakten. Arbejdsgiverens erstatning fastsat helt skønsmæssigt under hensyn til skadevoldernes skyld, deres stilling som vagtfunktionærer og de stjålne effekters beskedne værdi.

Ingen hjemmel til at tilkende skadelidt erstatning for advokatomkostninger i forbindelse med en arbejdsskadesag, der slutter uden anlæggelse af retssag, når advokaten var ansat i en faglig organisation. Det kunne ikke ændre derved, at skadevolders ansvarsforsikring ifølge mangeårig tradition ville have udredt halvt takstmæssigt proceduresalær af erstatningen, dersom der havde været tale om en antaget advokat. Ej heller kunne det ændre derved, at der nu ved en indenretlig afgørelse efter ændringen af Retsplejeloven i 2005 ville blive tilkendt fuldt proceduresalær, selvom skadelidte under sagen var repræsenteret ved en advokat, der var ansat i skadelidtes faglige organisation.

Selv om skadelidte ikke havde noget krav på tabt arbejdsfortjeneste over for skadevolder, kunne kommunen gøre regres for sygedagpenge for den pågældende periode. I relation til resten af kommunens regreskrav, som skadevolder ikke havde bestridt, men som måtte afvente udfaldet af en anden retssag mellem skadelidte og skadevolder vedrørende udstrækningen af den periode, for hvilken skadelidte kunne kræve erstatning, havde kommunens sagsanlæg i det væsentlige være unødvendigt, hvorfor sagsomkostningerne i denne henseende blev ophævet.

Efter arbejdsskade meddelte skadevolder A kommunen K, at man ikke kunne tage stilling til krav om regres for dagpenge udbetalt efter stationærtidspunktet, før endelig afgørelse fra Arbejdsskadestyrelsen/Ankestyrelsen forelå. K udtog alligevel stævning, hvorefter A på et tidspunkt, hvor Arbejdsskadestyrelsens afgørelse forelå, anerkendte regreskravet. Landsretten fandt, at særlige grunde talte for at fravige udgangspunktet om, at den tabende part skal betale sagsomkostninger, jf. RPL § 314, jf. § 312.

En ansat fisker kom til skade under arbejdet og var sygemeldt i tre måneder. Et år senere gjorde en advokat på hans vegne krav gældende mod arbejdsgiveren, hvis organisation straks svarede, at ansvar anerkendtes men at man ikke agtede at erstatte skadelidtes advokatomkostninger. Efter at resten af kravet var betalt udtog skadelidte stævning til inddrivelse af advokathonoraret. Landsretten frifinder arbejdsgiveren med begrundelsen, at skadevolder straks sagde fra over for kravet, og at erstatningskravet, om end af en vis størrelse, ikke var kompliceret. - Også byretten frifandt med begrundelsen, at det af almindelige erstatningsregler følger, at advokatomkostningerne skal erstattes, hvis de har været nødvendige for at gennemføre kravet. Dette var imidlertid ikke tilfældet her.

Skadelidte havde ikke bevist årsagssammenhæng mellem følgerne efter et færdselsuheld og hendes erhvervsevnetab.

En kvinde, der kom til skade ved et fald i februar 2002, for hvilken hun anså kommunen for at være ansvarlig, udtog først stævning i november 2007, og gjorde da gældende, at forældelsesfristen vedrørende erhvervsevnetab først begyndte at løbe fra september 2006, da Arbejdsskadestyrelsen i en vejledende udtalelse satte tabet til 50%. Landsretten anser kravet vedrørende tabt arbejdsfortjeneste og svie og smerte forældet med begrundelsen, at hun allerede fra skadestidspunktet må have vidst, at der kunne være grundlag for at gøre krav gældende mod en ansvarlig skadevolder, idet hun da havde vedvarende smerter grundet faldet og i oktober 2002 tog forbehold for kompensation for varigt mén over for kommunen. Hun må derfor lige fra ulykkestidspunktet have været klar over, at kunne komme på tale at kræve kompensation for tabt arbejdsfortjeneste og svie og smerte. Vedrørende erhvervsevnetab gjorde kvinden gældende, at forældelsesfristen først begyndte at løbe i september 2006, da Arbejdssskadestyrelsen i en vejledende udtalelse vurderede tabet til 50%. Herom udtaler landsretten, at situationen fem år før stævning blev udtaget var den, at hun var blevet afskediget grundet sygefravær og havde fået stillet diagnosen hjernerystelse og følger efter hjernerystelse. Senere var der ikke tilkommet nye diagnoser. Det følger, at hun ikke i femårsperioden frem til udtagelse af stævning svævede i utilregnelig uvidenhed om sit eventuelle erstatningskrav for erhvervsevnetab. Også denne del af hendes eventuelle erstatningskrav var derfor forældet.

Husejer erstatningsansvarlig over for renovationsarbejder, der faldt i hans indkørsel og kom til skade, da han snublede i et bindebånd, brugt til at bundte reklamer sammen med, som husejerens teenagesøn uddelte. Ingen egenskyld.

Forældelsesfrist for krav om personskade løb som udgangspunkt fra ulykkesdatoen. Der forelå ikke suspension af forældelsesfristen. Krav vedrørende både midlertidige og varige følger af ulykken måtte efter den konkrete sags omstændigheder anses som forældet.

50.000 kr. i erstatning til voldsoffer, hvis tommelfinger blev amputeret og derefter spist af voldsmanden.

Fri proces til sag om ophævelse af ejendomshandel omfattede det advokatarbejde, som i realiteten kunne henføres til foranstaltninger, der af hensyn til forberedelsen af sagsanlægget med føje var foretaget inden meddelelse af fri proces; men ikke øvrigt advokatarbejde forbundet med ejendomshandlen. Klienten måtte derfor selv betale salær for dette øvrige arbejde. Advokatnævnet tilsidesat.

15.000 kr. tilkendt i tortgodtgørelse i anledning af, at indehaveren af en danseskole til Ekstrabladet udtalte sig fornærmende om en anden danseskoleindehaver med viden om, at bladet ville offentliggøre udtalelserne. Også overtrædelse af Markedsføringsloven. Dagbøder idømt. Ingen godtgørelse i anledning af forurettedes fornærmende udtalelser om injurianten, allerede fordi straffen herfor skulle bortfalde i medfør af Straffeloven § 272.

Leasingselskabets tab i form af værditab på et leaset automobil i forbindelse med et færdselsuheld, for hvilket føreren af en anden bil var ansvarlig, blev ved syn og skøn vurderet til 35.000 kr. på uheldstidspunktet men kun 10.000 kr. ved leasingperiodens udløb. Da skadevolders ansvarsforsikring allerede havde udbetalt 20.000 kr. i værditabserstatning, frifandtes ansvarsforsikringen for krav for yderligere værditabserstatning, idet det var uden betydning for erstatningsberegningen, at selskabet gav leasingtager transport i kravet, og ligeledes uden betydning, at leasingtager opsagde leasingkontrakten før udløb.

Revisor pådrog sig erstatningsansvar over for forening ved ikke at reagere adækvat på underretning om, at foreningen havde givet prokura til bogholder. Passiviteten gjorde det muligt for bogholderen gennem en årrække at begå underslæb for i alt ca. 4 mio. kr. Erstatningen fastsat under hensyn til det seneste tidspunkt, hvor revisor burde have foretaget uanmeldt beholdningseftersyn. Ingen accept af risiko eller egenskyld, bl.a. fordi revisor gav blank påtegning i årsregnskabet.

Skadelidte, der ikke ville følge editionspålæg om at fremlægge fuldstændig lægejournal, fik ikke tilladelse til at forelægge spørgsmål om årsagsforbindelse for Retslægerådet.

Producent P af kødhakkemaskine ikke ansvarlig for fødevareproducent A’s tab på 10,4 mio. USD ved tilbagekaldelse og destruktion af kødpålæg, efter at olie fra maskinens gearkasse havde kontamineret det forarbejdede kød. Maskinens aksel og pakning var dele, der blev slidt ved brug og som løbende skulle undersøges og vedligeholdes, og det var ikke godtgjort, at maskinen led af en defekt, da den blev bragt i omsætning.
Det var uden betydning, at maskinens konstruktion efterfølgende var ændret således, at sådanne skader ikke længere kan forekomme. Enkeltstående forudgående reklamationer om problemet indebar ikke, at A havde godtgjort, at P havde tilsidesat en pligt til at advare mod særlig risiko eller fare. Forsikringsselskabet F, der havde tegnet recall forsikring, havde ikke godtgjort, at A havde afgivet urigtige risikooplysninger, jf. FAL § 6, eller havde handlet groft uagtsomt, jf. FAL § 18. F havde heller ikke godtgjort, at A ikke havde anmeldt skaden uden ophold, jf. FAL § 21, eller havde tilsidesat sin samarbejdsforpligtelse efter FAL § 22. Det var heller ikke godtgjort, at A havde tilsidesat sin tabsbegrænsningsforpligtelse. F fik på visse punkter medhold i indsigelser vedrørende A’s erstatningsopgørelse, herunder vedrørende forøgelse af faste omkostninger, udgifter til opgørelse af erstatningskravet, advokatomkostninger m.v.

I en tvist mellem bygningsforsikring, bygherre og entreprenører ønskede forsikringsselskabet isoleret bevisoptagelse efter RPL § 343. Entreprenørene modsatte sig dette under henvisning til deres aftalegrundlag, som var AB 92 og ABT 93. Forsikringsselskab og sikrede iht. forsikringen havde ikke vedtaget voldgiftsaftaler, og forsikringsselskabet var derfor berettiget til at gennemføre isoleret bevisoptagelse efter RPL § 343.

Ved fastsættelse af sagsomkostninger i forligt retssag var det uden betydning, at parterne udenretligt havde indgået et forlig, der også omfattede en række andre poster end dem, der var omfattet af retssagen.

40.000, 15.000 og 10.000 kr. tilkendt i tortgodtgørelse til tre ca. 10 år gamle piger i anledning af enkeltstående tilfælde af anden kønslig omgængelse. Det største beløb vedrører overgreb mod tiltaltes datter.

Kommune ikke erstatningsansvarlig over for køber af fast ejendom, der tre år efter købet reklamerede over, at kommunen i det kommunale oplysningsskema havde angivet tilkørselsvejen som kommunal, uagtet der var tale om en privat fællesvej. Udtalt, at frifindelsen følger allerede af det forhold, at det af vejledningen på bagsiden til oplysningsskema fremgik, at skemaet ikke med rette kan opfattes som så sikker en oplysningskilde, at en fejl som den foreliggende kunne udløse ansvar.

Landsrettens flertal fandt advokat erstatningsansvarlig over for kvinde i anledning af, at han overså, at hendes erhvervelse fra sin insolvente ægtefælle af den ideelle halvdel af deres faste ejendom indeholdt et gaveelement, hvorfor transaktionen krævede ægtepagt. Handlen blev berigtiget ved gældsovertagelse af et kreditforeningslån og et privat pantebrev. Gaveelementet fremkom kun, hvis man lagde ejendommens kontantværdi ved overdragelsen til grund sammen med kursværdien af de nævnte lån. - Landsrettens mindretal ville lige som byretten frifinde under henvisning til, at lånenes kursværdi ikke skulle lægges til grund, da kvinden ved gældsovertagelsen blev enedebitor og efterfølgende har betalt af på lånene i henhold til lånebetingelserne. Da restgælden på lånene var større end ejendommens kontante handelsværdi, indeholdt transaktionen intet gaveelement.

Anset for godtgjort, at en færdselsuheld i 1998 var årsag til skadelidtes nuværende gener, som Arbejdsskadestyrelsen havde fastsat til et erhvervsevnetab på 65%. I den forbindelse tillagt betydning, at der hverken var forudbestående lidelser af betydning for erhvervsevnen eller efter ulykken tilkommet konkurrerende skadesårsager. Retslægerådet havde i en erklæring stillet sig skeptisk over for årsagssammenhængen. Skadelidte anset for på ulykkestidspunktet at have haft sin fulde arbejdskraft, som hun anvendte dels i halvtidsstilling, dels ved arbejde i hjemmet. (Dissens med hensyn til arbejdskraften).

Erstatningskrav mod kommune vedrørende ansvar for utilstrækkelig undervisning af skoleelev var omfattet af den 5-årige forældelse efter 1908-loven. Fristen løb senest fra det tidspunkt, hvor forældrene drøftede betaling med kommunen og var bekendt med udgiften ved at sende barnet på efterskole. Der forelå ikke utilregnelig uvidenhed om kravet eller andet grundlag for suspension af forældelsesfristen.

Kvinde godtgjorde ikke, at hendes bil var blevet stjålet, især fordi bilen stod parkeret på et offentligt tilgængeligt sted og forsynet med startspærrer, der ville gøre det nødvendigt med egentlige tekniske indgreb i bilen, hvis den skulle startes uden nøgle, sammenholdt med, at bilen var af beskeden værdi.

Speditør, der samtidig var transportør, dømt til at betale erstatning til bank, der var angivet i luftfragtbreve som modtager, idet speditøren/transportøren havde udleveret gods til bankens kunde uden bankens godkendelse. Speditøren/transportøren havde ikke tilbageholdsret/panteret i gods tilhørende bankens kunde for bankens erstatningskrav overfor speditøren/transportøren.

Kvinde godtgjorde ikke, at hendes arbejde som rengøringsassistent på et hospital havde påført hende en erhvervssygdom i Lov om sikring mod følger af arbejdsskader § 10, stk. 1 eller 2’s forstand.

Kvinde godtgjorde ikke, at hendes arbejde som syerske, til dels med tunge og uhåndterlige emner, havde påført hende en erhvervssygdom i Lov om sikring mod følger af arbejdsskader § 10, stk. 1 eller 2’s forstand. Ikke bevis for syerskesyndrom.

Kommune erstatningsansvarlig over for ejendomsselskab, til hvilket kommunen havde solgt et jordstykke, fordi kommunen håndhævede en forudsætning for salget, der hverken fremgik af udbudsbetingelserne eller lokalplanen. Henset til den betydelige usikkerhed, som knyttede sig til den pris, der kunne være opnået for de andelsboliger, som køberen blev forhindret i at opføre, blev erstatningen skønsmæssigt fast sat til ca. det halve af den påståede erstatning.

Et rengøringsfirma handlede uforsvarligt ved i anledning af en ubetalt fordring mod en ejendomsmæglerkæde at sende et brev til kædens otte afdelinger, hvori man i strid med sandheden udtalte, at mæglervirksomheden var gået konkurs. Imidlertid dokumenterede kæden ikke at have lidt et tab, ligesom der ikke var grundlag for tortgodtgørelse.

Sælger af villa udviste grov uagtsomhed ved ikke at oplyse om ejendommens funderingsmangler, og den bygningssagkyndige udviste grov uagtsomhed ved at overse de tydelige tegn derpå. I det indbyrdes forhold skulle sælger bære ca. 2/3 af erstatningen, også fordi ejendommen blev solgt for mere end den var værd, således at han ved salget opnåede en berigelse. Købers erstatningskrav blev reduceret med en forbedringsandel på ca. halvdelen.

Andelsboligforening sagsøgte tidligere bestyrelse med påstand om erstatning under anbringende af, at bestyrelsen var ansvarlig for foreningens køb af en fast ejendom til overpris. Bestyrelsen frifindes, idet det af den skønserklæring fremgår, at købsprisen svarede til markedsprisen.

Ikke grundlag for at tilkende tort i anledning af kritiske udtalelser i et mødereferat, for hvilke der ikke var godtgjort at være fuld dækning, idet udtalelserne ikke udgjorde ærekrænkende sigtelser i straffeloven § 267s forstand.

Andelsboligforening sagsøgt til betaling af erstatning til skraldemand i anledning af, at han i glat føre faldt under udførelsen af sit arbejde hos foreningen og kom alvorligt til skade. Byretten finder sagsøgte erstatningsansvarlig med begrundelsen, at det er foreningens ansvar, at der ikke var tilstrækkeligt glatførebekæmpet. Viceværten havde ganske vist ryddet sne med en traktor samme morgen, men ikke på det sted, hvor skadelidte faldt, uden for døren til et containerskur. Under anke til landsretten tog foreningen bekræftende til genmæle.

De lægelige bilag i sagen gav ikke fornødent grundlag for at lægge til grund, at en skadelidt kvindes sygefravær i mere end begrænset omfang skyldtes følgerne efter et færdselsuheld. Skadelidte havde i første omgang genoptaget sit arbejde få dage efter tilskadekomsten og blev først sygemeldt igen godt seks måneder senere. Skadevolders ansvarsforsikring blev derfor frifundet for størsteparten af kommunens regreskrav vedrørende sygedagpenge.

En person pådrog sig en lettere piskesmældslæsion ved en færdselsulykke. Sagen blev afsluttet i 1996 med udbetaling af godtgørelse for varigt mén. Da det af de fyldige lægelige akter fremgår, at der ikke siden da er indtrådt nogen forværring af helbredstilstanden, anses betingelserne for sagens genoptagelse efter EAL § 11 ikke at være til stede.

Fastsættelse af sagsomkostninger i erstatningssag anlagt mod 3 parter med krav på 106 mio. kr., som blev hævet efter sagsøgers død på et tidspunkt, hvor sagens forberedelse var afsluttet, men sagen endnu ikke berammet til hovedforhandling. Sagen måtte anses for tabt, jf. RPL § 312, og omkostningerne måtte fastsættes skønsmæssigt udfra en rimelighedsvurdering, jf. § 126, stk. 2. Retten kunne herved ikke helt se bort fra, at de sagsøgte havde tabt formalitetstvist om udskillelse af del af sagen efter RPL § 253. Den ene sagsøgte tilkendtes herefter 1,8 mio. kr., mens sagsomkostninger til de to andre blev reduceret med 1/3 (svarende til 1,2 mio. kr. til hver part), da de havde været repræsenteret af samme advokat og sagerne havde sammenfaldende problemstillinger.

Mand, der dømtes for vold mod sine fire børn, dømt til at udrede henholdsvis 10.000 kr. og 30.000 kr. i tortgodtgørelse til to af dem, en søn og en datter, som han yderligere udsatte for seksuelle overgreb.

20.000 kr. tilkendt seksårig dreng som tortgodtgørelse i anledning af, at hans far ved to lejligheder stak en finger op i hans endetarm.

En virksomhedsejer godtgjorde ikke at have lidt et tab som følge af en tidligere samarbejdspartners illoyale brug af et domænenavn tilhørende virksomhedsejeren, eller som følge af, at samarbejdspartneren i strid med sandheden over kunderne oplyste, at virksomheden var lukket.

Et nødlidende selskabs ledelse pådrog sig et erstatningsansvar over for nogle af dets fordringshavere ved at misbruge sin dominerende stilling til at sikre, at selskabets indtægter først og fremmest blev anvendt til at nedbringe selskabets bankgæld, som ledelsen selv kautionerede for.

Landsrettens flertal lagde på baggrund af fortolkning af forarbejderne til Lov 516 af 6. juni 2007, at den nye formulering af FAL § 104 finder anvendelse på dødsfald før lovens ikrafttræden 1. januar 2008. I den foreliggende sag havde den begunstigede (sagsøgte) ikke godtgjort, at begunstigelsesindsættelsen var uigenkaldelig, men livsarvingen (sagsøger) havde på sin side ikke godtgjort, at begunstigelsen var urimelig. Den begunstigede frifandtes derfor for livsarvingens krav på at få del i gruppelivssummen. (Dissens for at stadfæste byrettens dom, hvorefter forsikringssummen skulle indgå i boet og livsarvingen have halvdelen udbetalt.)

Kvinde godtgjorde ikke, at hendes erhvervsevnetab og varige men, som Arbejdsskadestyrelsen havde fastsat til 75%, henholdsvis 12%, var forårsaget af et færdselsuheld i 2003, som en anden bilist var ansvarlig for. Skadevolders ansvarsforsikring blev derfor frifundet for hendes betydelige krav på personskadeerstatning.

Forening for handicappede kunstnere godtgjorde ikke, at en række danske journalister havde gjort sig skyld i en retsstridig krænkelse af en andens ære i forbindelse med avisartikler og TV-indslag om foreningens økonomi, herunder vedrørende anvendelsen af de indsamlede midler. Journalisterne blev derfor frifundet for krav om tortgodtgørelse.

I en sag, hvor det var omtvistet, hvorvidt kommunen eller grundejeren var ansvarlig for en vandskade, hvilket beroede på brudstedets placering, fandt landsrettens flertal, at det måtte komme kommunen bevismæssigt til skade, at man ikke i forbindelse med udbedringen, som kommunen forestod, foretog bevissikring, uagtet man havde særlig anledning dertil, da man måtte sige sig selv, at der kunne komme er erstatningskrav. Det lagtes derfor til grund, at brudstedet var således placeret, at kommunen var ansvarlig.

Årslønnen til brug for beregning af erstatning for patientskade i år 2000 skulle fastsættes til det beløb, som hun ville have tjent året op til skaden, idet der herved skulle ses bort fra lønnedgang grundet ledighed, sygdom og graviditet. Da hun imidlertid dette år havde været dels ledig og dels syg, måtte beløbet fastsættes under hensyntagen til hendes indtægt året før, 1998/1999, hvor hun havde været i fuldtidsarbejde med enkelte kortere ledighedsperioder. Den erstatningsretligt relevante årsløn blev herefter fastsat til sidstnævnte beløb rundet op.

To brødre dømt til at udrede 80.000 kr., henholdsvis 100.000 kr., til en mindreårig stedsøster i anledning af flere års seksuelt misbrug.

Advokat kunne ikke kræve salær for arbejdet med at indbringe salærtvist med retshjælpsforsikring for Advokatrådets Responsumudvalg. Retsforholdet mellem advokaten og forsikringsselskabet adskilte sig ikke fra retsforholdet mellem advokaten og klienten. Landsretten omgjorde herved Advokatnævnets kendelse.

Advokat kunne ikke kræve salær for arbejdet med at indbringe salærtvist med retshjælpsforsikring for Advokatrådets Responsumudvalg. Retsforholdet mellem advokaten og forsikringsselskabet adskilte sig ikke fra retsforholdet mellem advokaten og klienten. Landsretten omgjorde herved Advokatnævnets kendelse.

Husejer fik medhold i en anerkendelsespåstand om, at forsikringsselskabet skulle skadesløsholde ham for udgiften til at udbedre revner i hans ejendom, der dels skyldtes vindpåvirkning, dels dårlig fundering.

Kvindes tilskadekomst, da hun skulle hente et træ på en planteskole til det kollektiv, hvor hun dengang boede, var ikke omfattet af arbejdsskadesikringsloven, idet afhentningen måtte anses for at være led i en privat forpligtelse ikke en følge af et erhvervsmæssigt antagelsesforhold. Dette gælder, uagtet hun som andre medlemmer havde en såkaldt økologisk arbejdsforpligtelse over for kollektivet, sanktioneret med eksklusion, og at det var som led i afviklingen af denne, at hun hentede træet.

Kvinde fik medhold i, at hendes ménprocent efter en erstatningsberettiget patientskade skulle fastsættes til 10 i stedet for 8, som Patientskadeankenævnet havde ment. Landsretten henså herved til, at Arbejdsskadestyrelsen gav kvinden medhold i, at 10% var det rette.

Kvinde dokumenterede ikke, at hendes gennem flere år opståede mangeartede symptomer og gener var forårsaget af et bilsammenstød i 1999 med særdeles ringe hastighed. I sagen forelå en meget indgående erklæring fra Retslægerådet. Udtalt, at forsikringsselskabets anerkendelse af erstatningspligt i sagen alene forpligter til betaling af erstatning for skader, der er forårsaget af den tildragelse, som anerkendelsen vedrører.

Revisor godtgjorde ikke, at hun havde ydet adækvat rådgivning til to arvinger vedrørende ejendomsavancebeskatning af en landbrugsejendom. Intet skriftligt forelå om rådgivningens karakter og indhold ud over revisors interne notater, der ingen bevismæssig vægt kunne tillægges. Imidlertid godtgjorde arvingerne ikke at have lidt noget tab.(Dissens vedrørende ansvaret).

Udtalt, at det offentliges aflønning af en personlig hjælper til en handicappet, der befinder sig på arbejdsmarkedet, må sidestilles med en social ydelse. Herefter skal erhvervsevnetabet vurderes på grundlag af et skøn over, hvad den skadelidte ville kunne oppebære som indtægt, hvis muligheden for personlig hjælper ikke var til stede.

Ikke grundlag for at antage en racistisk motivation for nogle unge menneskers overfald på en herboende udenlandsk familie, hvorfor der ikke var grundlag for at tilkende de forurettede tortgodtgørelse.

En bilist kom til skade ved at kollidere med den bagerste af tre biler, der holdt stille i en kø. Ved uheldet kørte den påkørte bil op i den næste i køen, der som følge heraf kørte op i den forreste. Ansvarsforsikringen for den bil, som skadelidte ramte, udbetalte erstatning og gjorde herefter regres mod de to biler, der havde holdt foran. De frifindes begge, idet det af en skønserklæring fremgår, at uheldet som helhed bestod i en række isolerede kollisioner uden overførsel af energi fra de to forreste biler til skadelidtes bil. De havde derfor ikke været involveret i det sammenstød, der forårsagede personskaden.

Ejerskifteforsikringens regreskrav mod en bygningssagkyndig, der erkendte at have begået en fejl i sin tilstandsrapport, fastsat skønsmæssigt, idet landsretten bemærker, at den må komme ejerskifteforsikringen bevismæssigt til skade, at man uden at inddrage skadevolder eller dennes ansvarsforsikring indgik forlig med huskøberen, som derefter nedrev ejendommen. Skadevolder godtgjorde ikke, at udbedring kunne ske væsentligt billigere end antaget af ejerskifteforsikringen. Udtalt, at den omstændighed, at erstatningen under ejerskifteforsikringen var udbetalt som kontanterstatning, ikke bevirkede, at momsen skulle trækkes ud af regreskravet.

20.000 kr., henholdsvis 25.000 kr., tilkendt i tortgodtgørelse til to piger, som af deres stedfar blev udsat for anden kønslig omgængelse gennem en mangeårig periode, der indledtes, da de var ca. 8 år gamle. Forskellen i udmåling begrundet i, at en del af overtrædelserne for den ene piges vedkommende fandt sted efter ikrafttræden 1. januar 2002 af forhøjelserne af tortgodtgørelse efter EAL § 26.

Kommunen frifundet for erstatningskrav i anledning af, at en kvinde kom til skade, da hun i en gågade snublede over en flisekant, der var opstået, da der var dannet en lunke i flisebelægningen. Lunken dybde var ikke større, end hvad fodgængere måtte forvente det pågældende sted.

Udtalt, at en brandforsikringspolices klausul om lovliggørelseserstatning, hvorefter der blev ydet erstatning for omkostningen forbundet med genopførelse i samme skikkelse, til samme anvendelse og på samme sted, kun vedrørte beregning af erstatningen, hvorimod der ikke var tale om en dækningsbetingelse. Brandforsikringen blev derfor dømt til at betale omkostningen til lovliggørelse, uagtet ejendommen var genopført i anden skikkelse på en anden lokalitet. Omkostningens størrelse var ikke omtvistet.

Mand, der i 1993 blev bidt af en skovflåt og derved pådrog sig en borreliainfektion, godtgjorde ikke, at der var en årsagssammenhæng mellem infektionen og størsteparten af hans nuværende gener og symptomer, hvorfor forsikringsselskabet, i hvilket han havde tegnet fritidsulykkesforsikring, og som havde udbetalt erstatning svarende til en varigt men på 10%, blev frifundet for hans krav på yderligere forsikringserstatning. Selskabet blev imidlertid dømt til at anerkende, at der var dækning for sagen under retshjælpsforsikringen, og at dette også gjaldt den samtidigt anlagte sag mod Ankestyrelsen. Sagsøger godtgjorde ikke, at han kun havde en ubetydelig erhvervsevne i behold, hvorfor Ankestyrelsen blev frifundet for en påstand om at skulle anerkende, at han var berettiget til højeste førtidspension.

50.000 kr. tilkendt i tortgodtgørelse i anledning af gentagne tilfælde af samleje og anden kønslig omgængelse med tiltaltes søster gennem en fem år lang periode hvor søsteren var 12-17 år og tiltalte var 15-20 år (Frifindelse vedrørende en yderligere periode, da forurettede var mindre end 12 år).

Tidligere samlever godtgjorde ikke, at familiemedlemmer havde tilegnet sig effekter fra afdødes bolig, der rettelig tilkom ham som arving. Bobestyreren havde pådraget sig ansvar ved at overlade afdødes nøgler til familiemedlemmerne, selvom han vidste, at der var tvist om arveforholdene, men som følge af frifindelsen af familiemedlemmerne godtgjorde samleveren ikke, at han derved havde lidt et tab.

I forbindelse med overvejelser om forlig i en tvist om salg af en udlejningsejendom rådgav en advokat ikke sælgerne fyldestgørende om retshjælp, fri proces, salærbortfald og regres. Imidlertid var det forlig, som klienterne herefter indgik, ikke udtryk for, at de blev påført et tab, hvorfor advokaten frifandtes for deres påstand om, at han skulle erstatte dem forligsbeløbet.

Mand kom til skade ved et færdselsuheld, for hvilken en anden bilist var ansvarlig. Skadevolders ansvarsforsikring frifindes for skadelidtes påstand om erstatning for 15% erhvervsevnetab, idet skadelidte, der var indvandret fra Libanon og tidligere havde kæmpet i PLO, før ulykken alene havde en yderst sporadisk tilknytning til arbejdsmarkedet her i landet og på denne baggrund ikke kunne anses for at have lidt et erhvervsevnetab på 15% eller mere.

Huskøber fik på en række punkter medhold i, at den bygningssagkyndige havde begået fejl ved udarbejdelsen af tilstandsrapporten, og at køberen derved var påført et tab. Spørgsmål om sagsomkostninger. Sagen var anlagt direkte mod den bygningssagkyndiges ansvarsforsikring, idet den bygningssagkyndige selv var dømt som udebleven ved en tidligere sag

70.000 kr. tilkendt som tortgodtgørelse for enkeltstående tilfælde af voldtægt og anden kønslig omgængelse (analt samleje under tvang)

20.000 kr. tilkendt som tortgodtgørelse i anledning af tilfælde af anden kønslig omgængelse under tvang.

Forsikringsselskab kunne afhøre ingeniør, der havde foretaget besigtigelser og udarbejdet rapporter for såvel sagsøger som sagsøgte, selv om skønsmand også skulle afhøres under hovedforhandlingen.

Kvinde godtgjorde ikke, at hendes rotator cuff-syndrom var opstået efter flere års kraftbetonet og skulderbelastende arbejde. Endvidere ansås det under hensyn til en erklæring fra Retslægerådet for godtgjort, at der bestod kvalificeret lægelig tvivl med hensyn til, om lidelsen var arbejdsbetinget. Kravet i Arbejdsskadesikringsloven § 10, stk. 1, nr. 2, 2. led var derfor ikke opfyldt. Hun havde derfor alt i alt ikke godtgjort, at hendes lidelse udelukkende eller overvejende var forårsaget af arbejdets særlige art.

Ikke ansvarspådragende for en vognmand som arbejdsgiver, at trappen op til containeren på en lastbil sad lidt forskudt i forholdet til døren til containeren. Det måtte karakteriseres som et hændeligt uheld, at en chauffør under brug af trappen fik en forvridning i knæet.

Ingeniør ifaldt ansvar over for huskøbere grundet fejl i energimærkningen, som bestod i, at han vurderede omkostningerne forbundet med forbedring af husets varmeisolering væsentligt for lavt. Imidlertid anses skadelidte ikke for at have lidt et økonomisk tab i form af reduceret handelsværdi for ejendommen eller på anden måde, idet de korrekt vurderede omkostninger var så store, at udbedringen ikke ville være rentabel. Ikke kompensation for skuffede forventninger.

Ikke tortgodtgørelse i anledning af mishandling af ni-årig datter.

Maskinstation ansvarlig i medfør af DL 3-19-2 for landbrugsuddannet ansats uagtsomme skadesforvoldelse, som bestod i, at han placerede en gyllevogn så tæt på indsugningen til en svinestald, at besætningen blev smittet med en virus. Fuld dækning i medfør af maskinstationens erhvervsansvarsforsikring. Intet grundlag for at henføre skaden under forsikringsdækningen for produktansvar. Skadevolder udviste ikke grov uagtsomhed, idet det krævede nøje lægefaglige undersøgelser at fastslå årsagsforbindelsen mellem placeringen og sygdommen. Han blev derfor frifundet for arbejdsgiverens friholdelsespåstand.

Ikke godtgjort omstændigheder, der begrundede, at ansvar skulle pålægges rytteren af en hest, der under opvarmningen til et ridestævne sparkede ud og ramte en anden hest, der som følge heraf måtte aflives. Af samme grund blev hestens ejer frifundet for krav i medfør af DL 3-19-2. Udtalt, at det ikke af DL 6-10-5 fremgår, at bestemmelsen finder anvendelse på ulykker under udøvelse af hestesport. Tillagt betydning, at tildragelsen fandt sted under opvarmning til et hestesportsstævne.

15.000 kr. tilkendt som tortgodtgørelse i anledning af blufærdighedskrænkelse og trusler på livet over for 12-årig datter

Advokat pådrog sig erstatningsansvar over for huskøber i forbindelse med erhvervelse af en villa, som køber ville opdele i to lejligheder, men landsretten tilsidesætter stort set hele den komplicerede tabsopgørelse.

50.000 tilkendt i tortgodtgørelse i medfør af EAL 26 til kvinde i anledning af, at hun topløs og højgravid blev fotograferet i en intim situation med sin kæreste på strand uden sit vidende og billederne bragt over fire sider i Se og Hør. Kvinden, der er studievært i TV, havde ofte tidligere udtalt sig til medierne om intime og seksuelle anliggender og ladet sig fotografere let påklædt. Ikke fuldt tilstrækkeligt grundlag for straf efter straffeloven § 264 d.

Entreprenør frifundet for en kvindes erstatningskrav i anledning af, at hun under passage fra sit hjem til en nærliggende affaldscontainer snublede over kanten på en flise, der lå nogle centimeter højere end gruset på stien til containeren. Hele området var en byggeplads og uheldet skete i fuldt dagslys. Skadelidte havde gået den samme vej flere gange tidligere.(Dissens).

I regressag var forsikringsselskab berettiget til at spørge skønsmanden, hvorvidt ulovlige elinstallationer måtte antages at være selvbyggerarbejde eller noget, der var udført af en aut. elinstallatør, jf. sælgers oplysninger til tilstandsrapporten.

25.000 kr. tilkendt som tortgodtgørelse i anledning af enkeltstående forsøg på samleje og hyppige tilfælde af anden kønslig omgang over for mindreårig pige, til dels før hun fyldte 10 år.

Da et selskab på Grønland besluttede at udskille dets informatikafdeling i et nyt selskab, blev det aftalt, at en række medarbejdere skulle erhverve mindretalsposter i det nye selskab. Medarbejderne, der stiftede det nye selskab, blokerede imidlertid for, at det gamle selskab gennem apportindskud kunne opnå status som majoritetsaktionær. Derved pådrog de pågældende medarbejdere sig et erstatningsansvar over for det gamle selskab, der blev sat til den mistede værdi af det nye selskab.

Kloakmester pådrog sig erstatningsansvar over for voksenlærling, som under håndtering af fyldt mørtelbalje kom til skade. Imidlertid blev arbejdsgiveren frifundet for langt størsteparten af skadelidtes krav, idet der henset til en erklæring fra Retslægerådet ikke var godtgjort den påkrævede årsagsforbindelse mellem uheldet og tabet, som overvejende bestod af tabt arbejdsfortjeneste i en periode flere år efter uheldet.

Udtalt, at det ikke i sig selv kan anses for at stride mod livsforsikringsaftalerne eller lovgivningen om livsforsikringsvirksomhed at fradrage omkostninger til administration af livsforsikringer i bonus, og at der ikke var fremkommet grundlag for at anfægte, at en sådan ordning måtte antages i højere grad at sikre en rimelig fordeling af disse omkostninger mellem forsikringstagerne. Fordelingen af bonus mellem forsikringstagerne indbyrdes var sket efter reglerne i selskabets bonusregulativ, og der var ikke efter bevisførelsen grundlag for at antage, at bonus ikke var fordelt efter rimelige og saglige kriterier, som er i overensstemmelse med de principper, der nu er anført i kontributionsbekendtgørelsen. Ejheller grundlag for at betvivle, at der var sket en rimelig fordeling af omkostningerne til administration. Selskabet måtte herefter anses for at have været berettiget til at fradrage omkostninger til administration i bonus, og sagsøgerne må anses for at have modtaget den bonus, de var berettigede til. Herefter frifandtes selskabet for påstanden om betaling af de fratrukne omkostningsbeløb.

Sælger af fast ejendom tabte en sag om mangler vedrørende asfaltbelægningen på en privatvej og indgik derefter forlig med sin advokat og rådgivende ingeniør på vilkår, der betød, at han blev stort set skadesløsholdt for erstatningen. Derefter anlagde han sag mod den skønsmand, der havde medvirket og efter sælgers opfattelse ved uagtsomhed havde medvirket til, at mangelsagen fik et materielt forkert udfald. Skønsmanden frifandtes, idet han ikke under de konkrete omstændigheder havde handlet uforsvarligt, uagtet det under hensyn til et responsum fra Dansk Ingeniørforening måtte lægges til grund, at hans svar ikke var fuldt ud korrekte. Tillagt betydning, at de dokumenter han fik til brug for sit arbejde, på et afgørende punkt var i indbyrdes modstrid.

Skadelidte A var berettiget til erstatning for tabt arbejdsfortjeneste fra skadevolder B for perioden frem til virkningsdatoen for Arbejdsskadestyrelsens tilkendelse af erhvervsevnetabserstatning; men ikke for det efterfølgende tidsrum frem til Arbejdsskadestyrelsen traf afgørelse med tilbagevirkende kraft. Det forhold, at A’s revalidering blev forsinket i mindst et år pga. langsom sagsbehandling hos kommunen, kunne ikke begrænse A’s krav, da A ikke selv var skyld i denne forsinkelse.

Ejeren af lagerhal anset erstatningsansvarlig over for en chauffør, der afleverede varer, idet en af lagerarbejderne, der kørte en truck, var skyld i, at chaufføren kom til skade med foden, da han anvendte en palleløfter til at tømme lastbilen. Færdselslovens ansvarsregler fandt ikke anvendelse, da trucken i forbindelse med uheldet ikke var i brug som trafikmiddel.

Rådgivende ingeniør ifaldt erstatningsansvar over for bygherre grundet fejlagtig dimensionering af sprinkleranlæg. Rådgiveren gjorde ikke bygherren opmærksom på, at entreprenørens forbehold var uforenelige med bygherrens krav og forudsætninger i udbudsbeskrivelsen, uagtet rådgiveren havde påtaget sig at vurdere, om entreprenøren havde forstået udbudsbeskrivelsen korrekt.

40.000 kr. tilkendt i tortgodtgørelse i anledning af gentagne tilfælde af anden kønslig omgang over for tiltaltes halvsøster, da hun var 7-8 år gammel. Tiltalte var lettere åndssvag.

10.000 kr. tilkendt mand som tortgodtgørelse i anledning af, at hans fraseparerede hustru forsøgte at dræbe ham med flere knivstik.

30.000 kr. tilkendt som tortgodtgørelse for et tilfælde af anden kønslig omgang under tvang, hvor gerningsmanden fik sædafgang i munden på forurettede.

En mand blev dømt for vold og voldtægt mod sin fraseparerede hustru, som blev tilkendt en tortgodtgørelse på 70.000 kr.

En hustru, hvis mand blev idømt fængsel i 5 år for forsøg på manddrab på hende, blev tilkendt en godtgørelse på 15.000 kr. efter EAL § 26 stk. 3.

Arkitekt ansøgte om byggetilladelse til ombygning af sommerhus. Af tegningerne fremgik, at afstanden til skel ville være 5,80 m. Faktisk var den kun 3,80 eller 1,20 mindre end krævet i småhusreglementet pkt. 10.3.3 Fejlen beroede på, at arkitekten havde forladt sig på fejlbehæftede tegninger fra det oprindelige byggeri uden at kontrollere forholdene i marken. Han anses for erstatningsansvarlig over for husejeren, der måtte udrede kompensation til naboen for at få et forlig i stand. Uden betydning, at bygherren vidste, at afstanden skulle være 5,0 meter. Tabsbegrænsningspligten opfyldt, idet bygherren havde engageret sig i omfattende drøftelser med naboen for at få i en løsning i stand. - Byretten ville frifinde under henvisning til, at de oprindelige tegninger var fejlbehæftede og til, at bygherren vidste, at afstanden skulle være 5,0 meter.

Et el-selskab havde ikke bevist, at et servicefirma var ansvarlig for havarier på gasmotorinstallationer på minikraftværker og kunne derfor ikke ophæve kontrakterne mellem parterne på dette grundlag. Servicefirmaets ansvarsforsikring havde heller ikke regreskrav overfor firmaet for erstatninger udbetalt for havarierne.

Arbejdsgiver, der var ansvarlig for en ansats tilskadekomst, gjorde indsigelse mod det kommunale regreskrav for sygedagpenge idet man hævdede, at dagpengene var udbetalt gennem et halvt år efter, at det burde stå klart, at skadelidte ikke ville komme tilbage på arbejdsmarkedet og der følgelig burde have været indledt pensionssag. Kommunen får medhold i, at sagsbehandlingen havde været korrekt og tabsbegrænsningspligten dermed iagttaget. Imidlertid får arbejdsgiveren medhold i, at forrentning af beløbet først kan kræves fra et tidspunkt flere år senere, nemlig fra en måned efter arbejdsgiveren for første gang modtog den samlede sygedagpengejournal og først derved blev i stand til at tage stilling til regreskravets berettigelse.

Forsikringsselskab fortsatte gennem fem år med at udbetale løbende erstatning for erhvervsevnetab, efter at Arbejdsskadestyrelsen var nået frem til, at tabet nu var mindre end 15%, idet skadelidte nu tjente det samme som før skaden. Selskabet kunne ikke kræve det med urette erlagte beløb tilbage, idet skadelidte ansås for at være i god tro om sin ret til pengene, på tidspunktet da han modtog dem. Den gode tro var bl.a. støttet på årligt tilbagevendende udtalelser fra selskabet om, hvad de agtede at udbetale til ham det kommende år.

Det kunne ikke udelukkes, at en ny speciallægeerklæring kunne have betydning for en erstatningssag, hvorfor det tillodes skadelidte at indhente en ny erklæring.

Bilist pålagt det fulde ansvar for sammenstød med ambulance, der var under udrykning og førte både lyd- og lyssignal, idet han ikke overholdt sin ubetingede vigepligt.

Kvinde, der ved en arbejdsulykke fik revet det yderste led af højre hånds 2. og 3. finger, fik ikke medhold i, at stationærtidspunktet skulle udskydes et år i forhold til den dato, som Arbejdsskadestyrelsen havde fastsat, idet hun ikke godtgjorde, at der efter en operation på det pågældende tidspunkt indtrådte en væsentlig bedring i hendes helbredstilstand, der gennem nogle år havde været præget af tilbagevendende betændelse i de to fingerstumper.

Det var væsentligt for Retslægerådets vurdering og for rettens afgørelse, at skadelidte fremlagde den fulde lægejournal, hvorfor skadelidte fik pålæg om at fremlægge journalen.

Tilladt skadelidte efter et færdselsuheld at genforelægge sagen for Arbejdsskadestyrelsen med henblik på indhentelse af endnu en vejledende udtalelse efter EAL § 10 vedrørende men og erhvervsevnetab, idet der ingen hjemmel var til at nægte en part at indhente en sådan udtalelse, og idet den oprindelige udtalelse var indhentet på skadevolders foranledning. Anledningen til ønsket om genforelæggelse var, at skadelidte efter, at den første udtalelse var fremkommet, var blevet tildelt førtidspension. Byretten havde afskåret anmodningen som overflødig bevisførelse uden henvisning til, at pensionsafgørelsen byggede på de samme lægelige akter som den oprindelige vejledende udtalelse.

Bagerjomfu, der pådrog sig en skade ved et fald i bageriet for hvilket bageren var ansvarlig, godtgjorde i tilstrækkeligt omfang, at hendes omfattende nuværende lidelser var forårsaget af uheldet, hvorfor bageren blev dømt til at udrede hele hendes krav (Dissens for at frifinde grundet manglende bevis for kausalitet).

En advokat havde ikke handlet ansvarspådragende ved varetagelsen af en klients interesser under en ægtefælleskiftesag.

Advokat ifaldt ansvar over for enke, fordi han i 2001 rådgav om hendes og afdødes fællestestamente uden at kende boafgiftloven § 14, hvorved boet kom til at udrede et millionbeløb i afgift. Erstatningskravet ikke forældet, da skadelidte grundet sit ukendskab til retsreglerne svævede i utilregnelig uvidenhed om sit krav, indtil hun i 2006 modtog skifterettens opgørelse over boafgiften. Erstatningen fastsat til den kapitaliserede værdi af den reduktion i hendes testamentariske rentenydelsesret, som var konsekvensen af, at boets formue blev reduceret med boafgiften.(Dissens for frifindelse grundet manglende tab).

En kommune, der traf afgørelse om, at en borger skulle modtage et tilbagebetalingspligtigt månedligt beløb som supplement til hendes brøkdelspension, indtil en pension fra Finland kom i orden, havde med rette standset udbetalingen, da modtageren flyttede til Sverige, idet kompetencen til at bevilge beløbet derved overgik til Den sociale Sikringstyrelse. Hun anses ikke for at have godtgjort, at kommunen havde givet tilsagn om at fortsætte med at udbetale beløbet efter en flytning til udlandet, hvilket ville stille hende bedre, end hun havde krav på i medfør af lovgivningen. Ikke godtgjort, at kommunen havde pådraget sig ansvar ved fejlagtig rådgivning om konsekvenserne af en fraflytning, idet hun var blevet henvist til den kompetente myndighed. Heller ikke andet grundlag for at anse kommunen for at have pådraget sig et erstatningsansvar over for hende.

Fortolkning af en masterpolice begrundede, at et antal selskaber ikke var medsikret under en police, der dækkede brandskader på en vindmøllepark i USA. Især udtaltes om et af omtvistede selskaber, at det ikke var meddækket, blot fordi de sikrede selskabers hæftelsesansvar for dets arbejde var dækket.

Mand godtgjorde ikke, at en hospitalsbehandling for hans uspecifikke rygsmerter havde påført ham en fysisk skade. Røntgenbilleder fra indledningen og afslutningen af den periode, hvor skaden efter hans opfattelse var sket, viste ifølge Retslægerådet identiske forhold.

En mand fik ikke medhold i, at manglende abstinensbehandling i forbindelse med nedtrapning af angstdæmpende medicin havde påført ham varige kognitive gener, idet Retslægerådet fandt, at det af journalen fremgik, at han i den omhandlede periode faktisk havde været i abstinensbehandling.

En liebhaver til en fast ejendom fik medhold i, at han i august 2004 med sælger havde indgået en bindende aftale om erhvervelse af en ejendom for 28.8 mio. kr. men ansås ikke for at have bevist at have lidt et tab som følge af, at sælger ikke vedstod handlen men i oktober 2004 senere solgte til anden side for 29.3 mio. kr. Der hensås herved til en skønserklæring om prisforholdene på handelstidspunktet og senere, hvoraf fremgik, at der kun ville være en marginal prisforskel i august og oktober 2004. Ikke tillagt betydning, at det også fremgik, at ejendommen i december samme år ville være 34 mio. kr. værd. Byretten havde anset salget i oktober for at godtgøre, at liebhaveren havde lidt et tab svarende til forskellen på købesummen i august og oktober.

Da der ubestridt ikke forelå forudbestående lidelser eller andre mulige skadesårsager, blev det anset for godtgjort, at skadelidtes erhvervsevnetab, der ubestridt androg 75%, i det hele var forårsaget af piskesmældslæsion i forbindelse med trafikuheld. En erklæring fra Retslægerådet, hvorefter det ikke med sikkerhed kunne fastslås, hvilke del af generne, der skyldtes piskesmældet, kunne ikke føre til andet resultat. Byretten havde lagt erklæringen til grund for en frifindelse. - Arbejdsskadestyrelsens vurdering af årslønnen tiltrådt.

8.000 kr. tilkendt som tortgodtgørelse til hver af to tiårige piger i anledning af enkeltstående tilfælde af blufærdighedskrænkelse.

Da en ejendom bygget i 1968 blev solgt i 2004, konstaterede køber alvorlige vandskader fra taget og fik udbetalt erstatning under ejerskifteforsikringen, der herefter gjorde regres over for den bygningssagkyndiges ansvarsforsikring. Under sagen gjorde ansvarsforsikringen regres mod sælgerne og fik - især under hensyntagen til en indhentet syn- og skønserklæring - medhold i, at sælgerne havde udvist grov uagtsomhed ved til tilstandsrapporten at have erklæret, at taget ikke havde været utæt i deres 12-årige ejertid. Dog blev 1/3 af ansvaret pålagt den bygningssagkyndige. Samme fordeling blev anvendt på de udenretlige omkostninger og omkostninger til syn og skøn. Sælgerne, der var henholdsvis pensionist og rengøringsassistent, kunne ikke støtte ret på EAL § 24. Ikke tillagt betydning, at køberne i 2006 videresolgte ejendommen med profit, uden at manglerne var blevet udbedret.

Ikke grundlag for at tilkende tortgodtgørelse til en yngre mand i anledning af, at en yngre kvinde havde givet ham en lussing som led i et skænderi i en natbus. Handlingen karakteriseres som bagatelagtig. Ej heller grundlag for at tilkende erstatning for hans psykologudgifter, idet manden ikke godtgjorde årsagssammenhæng mellem tildragelsen og det påståede behov for psykologbistand. Kvinden frifundet for erstatning for udgifter til taxakørsel til og fra skadestuen, da disse udgifter var en upåregnelig følge af lussingen.

Både byret og landsret anså det for tilstrækkeligt bevist, at sønnen til Libyens diktator under et ophold i Danmark havde gjort sig skyld i voldskriminalitet, hvorfor en journalist og den ansvarshavende redaktør ved Ekstrabladet blev frifundet for hans krav om straf og godtgørelse i anledning af beskyldninger herom i bladet.

En forurening fra før maj 1991 var først konstateret i 2002, hvorfor der var hjemmel til påbud i medfør af jordforureningsloven § 48.

Speciallæge gjorde sig skyld i et ansvarspådragende fejlskøn ved at ilægge for store implantater i brysterne på en kvinde. Erstatningen fastsat til udgifter til undersøgelse og operation til fjernelse af implantaterne men ikke udgifterne til operation til hævning af brysterne, da behovet herfor ikke var en følge af fejlen.

En forsikringstagers krav på invaliderente og præmiefritagelse i medfør af en kapitalpensionsaftale forudsatte, at hans erhvervsevne var nedsat til 1/3 eller mindre. Dette ansås sagsøger ikke for at have godtgjort. (Dissens).

Kvinde, der gennem en årrække gennemgik et større antal operationer i begge hofter, hvoraf flere førte til infektioner, godtgjorde ikke, at behandlingen havde påført hende en fysisk skade, hvorfor patientforsikringen blev frifundet for et erstatningskrav fra hendes side.

Anset for bevist, at fugtproblemer i en ejerlejlighedsforening skyldtes vandindtrængen fra et medlems badeværelse, der var installeret af ham selv og meget dårligt vedligeholdt. Han blev dømt til at afholde samtlige udgifter til udbedring uden fradrag for omkostninger til arbejde omfattet af hans vedligeholdelsespligt.

Kvinde godtgjorde ikke, at hun ved et færdselsuheld, for hvilken en anden trafikant var ansvarlig, pådrog sig skader af mere end forbigående karakter. Skadevolders ansvarsforsikring blev derfor frifundet for hendes meget betydelige krav på personskadeerstatning.

Kvinde kom til skade ved at falde på et sted, hvor amtet en time tidligere havde foretaget glatførebekæmpelse. Pligten til glatførebekæmpelse på ulykkesstedet påhvilede et boligselskab, men det ansås for bevist, at amtet foretog bekæmpelsen så grundigt, at selskabet ikke ifaldt ansvar ved ikke at foretage sig yderligere. Både kommunen og boligselskabet blev derfor frifundet for skadelidtes krav på erstatning for personskade.

Anset for godtgjort, at et medlem af en andelsboligforening led et tab, fordi administrator ved en ansvarspådragende fejl slettede ham af ventelisten med den konsekvens, at han først efter at være kommet tilbage på listen seks måneder senere kunne erhverve en andelsbolig. I mellemtiden var andelskronen steget kraftigt. Tabet fastsat til forskellen på de to andelskroner multipliceret med andelen for en lejlighed, der blev solgt, mens han var slettet af listen, til et medlem med ringere anciennitet end han. Byretten var kommet frem til, at der ikke var godtgjort et tab.

Ansvarshavende redaktør og kulturredaktør på avis frifundet for krav om torterstatning på 50.000 kr til hver af syv (oprindeligt 19) sagsøgende muslimske foreninger i anledning af gengivelse i avisen af nogle tegninger af profeten Mohammed, der efter sagsøgernes opfattelse udgjorde en overtrædelse af Straffeloven §§ 267 og/eller 268. Rigsadvokaten havde tidligere afgjort, at tegningerne ikke var strafbare. Landsretten udtaler, at straffebestemmelser skal fortolkes snævert, og at foreningerne eller deres medlemmer derfor ikke kan identificeres med Mohammed, med den konsekvens, at ytringer vedrørende Mohammed i relation til §§ 267 og 268 skal vurderes, som om de var rettet mod de sagsøgende foreninger eller deres medlemmer.

10.000 kr. tilkendt som tortgodtgørelse i anledning af voldeligt overfald under skærpende omstændigheder.

Ikke godtgjort at en kvindes knogleskørhed (osteoporose) med overvejende sandsynlighed skyldtes behandling med prednisolon, idet fire andre risikofaktorer, der omtales i Retslægerådets erklæring, havde været til stede i en årrække, ligesom hun med en vis sandsynlighed havde lidt af osteoporose før behandlingen med prednisolon.

Ikke godtgjort det fornødne sikre grundlag for at tilsidesætte Arbejdsskadestyrelsens vurdering af mén og erhvervsevnetab (35%) forårsaget af piskesmæld ved påkørsel bagfra med overordentlig ringe hastighed. Der var flere forudbestående lidelser, og Arbejdsskadestyrelsen vurderede det samlede erhvervsevnetab til 75%.

Forsikringssag, der havde verseret i en årrække, kunne ikke længere afvente udfaldet af eventuel straffesag om forsikringsbedrageri. Begæring om indhentelse af sagkyndig erklæring vedrørende låseforhold blev ikke taget til følge, da der ikke kunne antages at fremkomme resultater af betydning for sagen.

Nogle husejeres krav på erstatning for værditab og/eller tortgodtgørelse for ulempe i anledning af Miljøstyrelsens afgørelse vedrørende støjgrænser for et nærliggende savværk anset for forældet efter 1908-loven, idet stævning blev udtaget mere end fem år efter Styrelsen ændrede den retlige status for området. Sagsøgerne anfægtede dengang straks beslutningen ved domstolene og kunne samtidig have fremsat krav om erstatning.

45.000 tilkendt som tortgodtgørelse i anledning af forsøg på voldtægt og 8.000 kr. tilkendt til hver af tre piger som tortgodtgørelse i anledning af blufærdighedskrænkelse.

Mindreårig datter til person, der afgik ved døden som følge af vold tilkendt forsørgertabserstatning beregnet som den kapitaliserede værdi af normalbidraget og til godtgørelse med 50.000 kr. efter EAL § 16 a, hvorimod en voksen søn ikke blev anset for berettiget til sådan godtgørelse.

En husejer havde ikke løftet bevisbyrden for, at de skader, hendes hus havde, skyldtes en sprængning i nærheden af huset 1 1/2 år tidligere.

Landmand godtgjorde ikke, at en overrevet jordledning var årsag til sundhedsproblemer i hans husdyrbesætning med økonomisk tab for ham til følge, hvorfor det lokale elværk blev frifundet for hans erstatningskrav.

30.000 kr. tilkendt som tortgodtgørelse i anledning af et enkeltstående forsøg på voldtægt.

I en sag om berettigelsen af omskrivning til præmiefri forsikring udtaltes, at Vejledende retningslinjer for accept ved ændring af forbrugerforsikring ikke finder anvendelse i forbindelse med en pensionsordning, der er tegnet som led i et ansættelsesforhold og ikke senere er overgået til en individuel forsikringsordning.

Dansk rederi, der drev indenrigsfærgetrafik, frifundet for bortkomst af trailer, men dømt til at betale for forsinkelse af en anden trailer. Rederi kunne påberåbe sig ansvarsbegrænsning.

Advokat, der i egenskab af kurator foretog og fastholdt ulovlig arrest, kendt erstatningsansvarlig over for rekvisitus. Erstatningen fastsat skønsmæssigt. Tort udmålt med 100.000 kr.

100.000 kr. tilkendt som tortgodtgørelse i anledning af forsøg på samleje og gentagne tilfælde af analt samleje mv. gennem en treårig periode, da den forurettede pige, som var tiltaltes steddatter, var 8-11 år. Der blev henset til overgrebenes omfang og den periode, i hvilken de havde fundet sted, forurettedes alder, samt krænkelsen af tiltaltes tillidsforhold til hende.

En kvinde, der var kommet til skade under arbejdet, godtgjorde ikke, at den af Ankestyrelsen fastsatte erhvervsevnetabsprocent på 35 burde forhøjes til mellem 35 og 65%.

Ikke anset for groft uagtsomt, at en bilist kørte 120 km/t på et sted, hvor der var en hastighedsbegrænsning på 80 km/t. Hans ansvarsforsikring fik derfor ikke medhold i, at hans forsikringserstatning i anledning af et uheld, der påførte ham 100% varigt mén og 100% erhvervsevnetab, og var forårsaget af den høje hastighed, skulle nedsættes med 1/3. Byretten var kommet til det modsatte resultat.

Skadelidte fik ikke lov til at indkalde en repræsentant for Retslægerådet til at afgive vidneforklaring, idet landsretten herved henviste til Retslægerådets årsberetning.

En sundhedsassistent, der i 1996 pådrog sig en anerkendt arbejdsskade i form af et lændehold og senere blev behandlet for ischias, godtgjorde ikke, at skaden var årsag til en i 2000 udviklet discusprolaps, hvorfor Ankesyrelsen blev frifundet for hendes påstand om at skulle anerkende et erhvervsevnetab på 65%.

I et tilfælde, hvor parterne ikke kunne blive enige om valg af speciallæge til udfærdigelse af erklæring til Retslægerådet, fik sagsøgte medhold i, at der skulle rettes henvendelse til Den Almindelige Danske Lægeforening.

Direktør, der også var bestyrelsesmedlem, og revisor ifaldt erstatningsansvar over for boet efter selskab, der gik konkurs grundet 154 tilfælde af underslæb fra direktørens ægtefælles side, der fandt sted gennem 4 1/2 år. Ikke grundlag for at anvende EAL § 24. I det indbyrdes forhold blev ansvaret fordelt ligeligt. Advokat, der var bestyrelsesformand, blev frifundet.

Skadelidte havde ikke løftet bevisbyrden for at en forværring i hans helbredsmæssige situation efter 5 år, skyldtes en forværring af gener, der kunne henføres til en arbejdsskade, og han fik derfor ikke medhold i en påstand om genoptagelse af sagen.

Afdød cyklist var erstatningsansvarlig for den skade, der skete ved sammenstød med en anden cyklist. Der var ikke grundlag for nedsættelse eller bortfald af erstatningskravet.

Ankestyrelsen anset for at have godtgjort, at overvejende sandsynlighed taler imod, at erhvervsevnetabet efter en anerkendt arbejdsskade, der ubestridt forårsagede et tab på 50%, androg mere end det.

Ejendomsmægler pådrog sig erstatningsansvar over for formidler af pantebreve ved at vurdere den pantsatte ejendom alt for højt, men formidlerens rettidige reklamation blev ikke fulgt op gennem 3 1/2 år, hvorfor erstatningskravet anses for bortfaldet ved passivitet.

Et selskab, som havde købt aktiviteterne fra et selskab, som havde udført en mangelfuld installation, som forårsagede omfattende vandskade på en ejendom, var selvstændigt erstatningsansvarlig for skaden på grund af direktørens kendskab til en tidligere lignende skade.

En assurandør, der pådrog sig et piskesmældtraume under sit arbejde, anset for at have godtgjort et erhvervsevnetab efter EAL på 40%, men ansvarsforsikringen frifundet for krav på differencerenter, idet der ikke var godtgjort de helt særlige omstændigheder, der kunne berettige til fravigelse fra hovedreglen om, at erstatningen efter arbejdsskadeforsikringsloven kommer til fradrag i den privatretlige erstatning, før end der beregnes renter efter EAL § 16.

Kvinde godtgjorde ikke, at hendes nuværende symptomer var forårsaget af et færdselsuheld ti år tidligere eller af et yderligere uheld to måneder senere, hvorfor begge de involverede forsikringsselskaber blev frifundet.

Slagteri anset for ansvarlig for ansat slagersvends tilskadekomst, da han ramte en såkaldt benvogn med albuen under udbening af oksekød. Vognen var af en anden medarbejder anbragt skævt efter tømning. Arbejdet ikke anset tilrettelagt sikkerhedsmæssigt og sundhedsmæssigt forsvarligt.

Arbejdsgiver var ansvarlig for skade, som arbejdstager pådrog sig, da han faldt igennem et hul i stilladset.

En mand blev kendt skyldig i voldtægt, legemsangreb af særlig farlig karakter og frihedsberøvelse, begået mod prostitueret kvinde. Kvinden blev tilkendt en godtgørelse på 75.000 for tort.

Ankestyrelsen frifundet for påstand om at skulle anerkende et knæk i ryggen som en arbejdsskade, idet skadelidtes forklaringer om tildragelsens detaljer var uklare og svingende.

Arbejdsskadeforsikringsselskab havde ikke løftet bevisbyrden for at der var et tilstrækkeligt sikkert grundlag til at tilsidesætte afgørelse fra Arbejdsskadestyrelsen om årsagssammenhæng mellem en skadesbegivenhed og arbejdstagers knæskade.

En mand på 20 år blev kendt skyldig i samleje med en pige på 13 år, som han havde mødt via netdating. Pigen blev tilkendt en tortgodtgørelse på 10.000 kr.

IT- og Telestyrelsen havde ikke handlet ansvarspådragende overfor et mobiltelefonselskab ved at bestemme, at maksimalpriser for terminering også omfattede aftaler indgået før en tilladelse, indeholdende maksimalpriser.

Arbejdstager havde ikke løftet bevisbyrden for at arbejdsgiver havde handlet ansvarspådragende ved tilrettelæggelse af arbejdet, og arbejdsgiver blev følgelig frifundet for arbejdstagers erstatningskrav.

Skadelidtes erhvervsmæssige situation var afklaret, da Arbejdsskadestyrelsen indenfor fristen traf afgørelse om hendes erhvervsevnetab. Der var derfor ikke grundlag for at tilkende skadelidte en midlertidig erhvervsevnetabserstatning for revalideringsperioden.

Sælger og ejendomsmægler ifaldt solidarisk ansvar over for køber af herskabelig landbrugsejendom fordi det dyrkbare areal udgjorde 9,5 ha mindre end oplyst i salgsmateriale og købsaftale. Uden betydning, at det korrekte areal kunne udledes af vvm-redegørelsen, m.v. idet mægler og sælger var nærmere til at efterprøve oplysningerne end køber. Erstatningen fastsat skønsmæssigt.

To ulykkesforsikringsselskaber frifundet for krav om invaliditets- og erhvervsevnetabserstatning samt præmiefritagelse, idet skadelidte dels ikke godtgjorde at have være udsat for den påståede ulykke i 1992 i form af stød ved berøring af nedfalden elledning, og dels fordi det ansås for bevist, at han havde været erhvervsmæssigt beskæftiget i årene derefter i langt højere omfang end oplyst over for selskaberne. Dækningstilsagn anset for uforbindende.

Uagtet ledningsarbejde blev udført på en måde, der er sædvanlig og i almindelighed anses for forsvarlig, blev kommunen erstatningsansvarlig over for husejer i anledning af, at arbejdet førte til en grundvandsænkning, der påførte hendes ejendom sætningsskader. Skaden var ikke indtruffet, hvis huset havde været funderet til bæredygtig grund, men huset var opført på en måde, der var lovlig og sædvanlig på opførelsestidspunktet.

Tabt arbejdsfortjeneste for tilskadekommen advokat fastsat skønsmæssigt. Ved fastsættelsen af erhvervsevnetab blev det beløb, som advokaten betalte til sin moder i et livrentelignende vederlag for advokatvirksomheden, tillagt lønindkomsten forud for skaden.

Tre drenge frifundet for krav om tortgodtgørelse i anledning af, at hærværk og trusler, angiveligt forøvet af dem, angiveligt havde givet to srilankanske kioskejere psykiske problemer, m.v. Ikke godtgjort, at de tre var ansvarlige.

En kvindelig revisor, der led under en bred vifte af legemlige og mentale lidelser incl. kronisk smertesyndrom, blev umiddelbart efter revalidering udsat for to færdselsuheld. Hun godtgjorde ikke, at méngraden og erhvervsevnetabet forårsaget af ulykkerne skulle sættes højere end Arbejdsskadestyrelsen havde gjort. Intet grundlag for at kræve erstatning af hendes udenretlige advokatomkostninger.

Forældrene til en kræftpatient, der døde grundet grov lægefejl, påstod sig tillagt godtgørelse efter EAL § 26 a. Patientskadeankenævnet påstod sagen fremmet til realitetsbehandling men sagen blev afvist med begrundelsen, at Patientskadeankenævnet kun kan tage stilling til, om der er ansvar efter de særlige ansvarsregler i patientforsikringslovens §§ 2-4 og således ikke til, om der foreligger det strengere ansvarsgrundlag, som kræves for godtgørelse efter EAL § 26 a. Patientforsikringsloven § 8 kunne ikke føre til et andet resultat.

I overensstemmelse med afgørelser fra Arbejdsskadestyrelsen måtte det anses for godtgjort, at der gennem nogle år var indtrådt en reel forringelse af skadelidtes helbredstilstand af betydning for hans méngrad, hvorfor hans krav på yderligere erstatning i medfør af en ulykkesforsikring, der byggede erstatningen på méngraden, ikke var forældet efter FAL. (Dissens for at anse den seneste vurdering for at bygge på samme faktiske grundlag, med den konsekvens, at kravet var forældet).

Ankestyrelsen godtgjorde ikke, at overvejende sandsynlighed taler imod, at hele sagsøgers erhvervsevnetab på 75% skyldes den anerkendte arbejdsskade. Bemærket, at forudbestående lidelse ikke var til hinder for fuldtidsarbejde frem til ulykkesdagen og ikke kunne antages at ville have udviklet sig arbejdshindrende.

Krav på differenceerstatning for erhvervsevnetab afskåret, allerede fordi skadelidte ikke forelagde Arbejdsskadestyrelsens fastsættelse af tabsprocenten for Ankestyrelsen og derved tilsidesatte sin tabsbegrænsningspligt. Ansvarsforsikringen godtgjorde imidlertid ikke, at der i bruttoprocenten efter EAL skulle ske større fradrag grundet konkurrerende skadesårsager end Arbejdsskadestyrelsen havde foretaget i forbindelse med vurderingen efter ASFL. Arbejdsskadestyrelsens fastsættelse af såvel brutto- som nettoprocenten efter ASFL (80 og 65%) blev derfor lagt til grund for erstatningsberegningen efter EAL.

Ifølge Retslægerådet kunne man ikke udtale sig om, hvorvidt en patients nuværende gener skyldtes det oprindelige traume i form af brud på en finger eller den anerkendte patientskade i form af suboptimal behandling af bruddet, hvorfor Patientankenævnet blev frifundet for hans påstand om at skulle anerkende årsagsforbindelse mellem generne og skaden.

Syv journalister og redaktører pålagt at udrede i alt 60.000 kr. i tortgodtgørelse i anledning af avisomtale af TV-personligheds forestående skilsmisse. Ond tro om manglende samtykke til omtalen. Forholdet omfattet af straffelovens § 264d. Straffen fastsat til 10-20 dagbøder á 500 kr.

Kommune ifaldt ikke ansvar over for huskøber ved på det kommunale oplysningsskema at undlade at oplyse om en midlertidig løbende kraftvarmeafgift, idet den ikke-forbrugsafhængige afgift måtte sidestilles med en midlertidig fortsættelse af tidligere varmepriser i kraft før kommunens overtagelse af varmeværket. Afgiften var ikke forfalden gæld og der var konkret ikke restancer på afgiften. Skemaet var derfor ikke mangelfuldt udfyldt.

60.000 kr. tilkendt som tortgodtgørelse i anledning af midaldrende mands voldtægt af sin voksne, narkoprostituerede datter. Straffen sat til fængsel i 2 1/2 år.

Kommunal arbejdsgiver misligholdt ansættelsesaftalen ved ikke at drage omsorg for, at der ved ansættelsesforholdets start i overensstemmelse med overenskomsten blev tegnet ulykkes- og pensionsforsikring for den ansatte, der efter en arbejdsulykke blev nægtet invalidepension under henvisning til, at præmieindbetalingen havde fundet sted efter forsikringsbegivenhedens indtræden. Ingen egenskyld. Kravet ikke omfattet af FAL §§ 24 og 29. Forsikringsselskabet frifundet for arbejdsgiverens regreskrav.

Flyselskab frifundet for krav om erstatning i anledning af, at selskabet nægtede at tage passager på chartertur om bord på hjemturen. Boardingafvisningen var berettiget henset til sagsøgers urolige, støjende, truende og ophidsende optræden på turen ud, hvorfor transportaftalen var ophævet med føje og forordning EØF 295/91-261/2004 ikke tilsidesat.

Tagdækkerfirma, blev idømt bøde på 25.000 kr. og tog bekræftende til genmæle over for ansats erstatningskrav i anledning af en arbejdsulykke, der skyldtes, at stilladset væltede. Tømrerfirmaet, der havde opstillet stilladset til brug for egen entreprise og stillet det vederlagsfrit til rådighed for tagdækkerne, blev frifundet for tagdækkerfirmaets regreskrav, idet fastgøring af stilladset til ejendommen ikke var nødvendigt for tømrerarbejdet og det påhvilede tagdækkerfirmaet at påse, at stilladset opfyldte de yderligere krav, der stilles til stilladser til brug for tagdækkerarbejde (dissens med hensyn til begrundelsen)

60.000 kr. tilkendt i tortgodtgørelse i anledning af et tilfælde af vold og voldtægt.

Kvinde godtgjorde ikke, at en operation til fjernelse af livmoderen (med senere reoperation) påførte hende en patientskade. Herunder godtgjorde hun ikke, at hun under indlæggelse blev smittet med smitsom leverbetændelse.

Revisor pådrog sig erstatningsansvar over for leasingselskab ved at udfærdige revisorerklæring til brug for aftale om sale og lease back mellem leasingselskabet og hans klient uden at undersøge, om de oplysninger, han fik fra sin klient vedrørende de omhandlede maskiner, var korrekte, hvilket langt fra var tilfældet. Leasingselskabet, der undlod at foranstalte undersøgelser, uagtet man havde anledning dertil, udviste egenskyld. Erstatningen fastsat skønsmæssigt.

Revisor ifaldt ansvar over for dansk læge, der arbejdede i Norge, idet revisor ikke drog omsorg for, at rådgivningen byggede på kendskab til alle relevante faktiske omstændigheder ligesom rådgivningen om norske og internationale skatteregler var fejlbehæftet. Imidlertid godtgjorde lægen ikke at have lidt et tab som følge af rådgivningen.

Kvinde, der få måneder efter en faldulykke fik konstateret brystkræft, godtgjorde ikke med den fornødne styrke, at en større del af det samlede erhvervsevnetab skulle henføres til faldulykken end vurderet af Arbejdskadestyrelsen.

Hærværksmand dømt til at erstatte den faktisk afholdte udgift til erstatning af to vejtræer, som han havde ødelagt, med to træer, der var mindre end de ødelagte, og frifundet for kommunens krav om at udrede det væsentligt større beløb, der ville være forbundet med at erstatte træerne med ganske tilsvarende træer (dissens for dom for det større beløb).

Udgifter til indkøb af tørretumbler og elevationsseng og til indretning af eksisterende bil kunne kræves erstattet som andet tab af kvinde, der som følge af patientskade havde smerte ved enhver bevægelse af armene. At der var tilkendt godtgørelse for varigt mén var ikke til hinder for erstatningen. Erstatning for udgifter til indkøb af alm. løsøre og ombygning af fyrrum, m.v. ikke godkendt. Tabt arbejdsfortjeneste og erhvervsevnetab ikke dokumenteret.

Ikke grundlag for tortgodtgørelse i anledning af 2,5 cm dybt knivstik i maven. Staffen sat til fængsel i 10 måneder.

En kommune var som bygherre ikke ansvarlig for oplysning om nedgravede kabler til entreprenører, selvom kommunen havde givet gravetilladelse til de pågældende kabler, og var følgelig ikke erstatningsansvarlig for skade på et kabel.

Sagsøgte udeblev fra hovedforhandlingen og blev dømt til at betale erstatning og godtgørelse til skadelidte i overensstemmelse med de nedlagte påstande.

Udtalt, at den klare ordlyd af sygedagpengeloven § 82 bevirker, at kommunen havde regres over for en ansvarlig skadevolder for sygedagpenge udbetalt efter 3. juli 2006, dersom 1. fraværsdag lå før denne dato. Over for lovens klare ordlyd kunne det ikke tillægges betydning, at det af forarbejderne til § 78 modsat fremgår, at der i de nævnte tilfælde ikke består den nævnte regresadgang. Kommunen fik derfor medhold i et regreskrav over for den ansvarlige arbejdsgiver for sygedagpenge udbetalt efter den 3. juli 2006 til en ansat, der kom til skade under arbejdet.

En arbejdsløshedskasse gav et medlem mangelfuld rådgivning vedrørende hendes mulighed for efterløn, men da hun ikke ville kunne have opfyldt betingelserne for efterløn, havde hun ikke lidt noget tab ved rådgivningen.

En bygningssagkyndig, som ikke havde anført en mangel i tilstandsrapporten, skulle betale erstatning til køberne i henhold til det billigste udbedringsforslag fra skønsmanden, med tillæg af erstatning for værdiforringelse, i alt ca. 1,3 mill. kr.

Et ansvarsforsikringsselskab skulle betale afsavnserstatning for den faktiske reparationsperiode, men skadelidte havde ikke dokumenteret, at hans driftstab for perioden var større end den allerede udbetalte afsavnserstatning.

Anset for overvejende sandsynligt, at en patients gener blev forværret som følge af, at han blev indlagt for sent. Udtalt, at vagthavende hospitalslæges rådgivning til vagtlæge om, hvorvidt indlæggelse burde finde sted, er omfattet af patientforsikringslovens § 1.

Ankestyrelsen anset for at have godtgjort, at en fiskers samlede erhvervsevnetab på 64% ikke i sin helhed skyldtes en anerkendt arbejdsskade, idet der ikke var tilvejebragt det fornødne sikre grundlag for at fravige Arbejdsskadestyrelsens vurdering, hvorefter arbejdsskaden havde forårsaget et tab på 30%, mens resten beroede på andre, forudbestående lidelser, herunder kronisk tarmbetændelse.

15.000 tilkendt i tortgodtgørelse til hver af tre brødre i anledning af, at en mand gjorde sig skyld i anden kønslig omgængelse med dem, da de var mindreårige, for alle tres vedkommende også da de var under 12 år.

30.000 kr. tilkendt i tortgodtgørelse i anledning af, at hendes far forsøgte at opnå samleje med hende, mens hun var under 12 år, og gennem en årelang periode, ligeledes da hun var mindreårig, udsatte hende for blufærdighedskrænkelse.

Bygherre pådrog sig ikke erstatningsansvar over for en konkursramt entreprenørs håndværkere i anledning af, at deres ejendele blev stjålet mens de blev opbevaret på byggepladsen i en periode hvor byggepladsen på bygherrens foranledning blev holdt under opsyn af vagt, idet vagtordningen ikke var til hinder for, at de efter aftale med kurator kunne have afhentet ejendelene.

17-årig, der blev kvæstet af en forlystelsesindretning i et Tivoli, anses for at have fremkaldt ulykkens følger ved grov uagtsomhed, idet ulykken skete, fordi han bragte sig i en situation, hvor der tydeligt for enhver var en indlysende fare for den indtrådte skade. Ulykkesforsikringen blev derfor frifundet for et krav om erstatning.

Udtalt, at skadelidt lønmodtager kunne kræve tabt arbejdsfortjeneste for den periode, hvor han ville have afholdt ferie, hvis han ikke havde været sygemeldt. Fuld erstatning for tabt arbejdsfortjeneste omfatter desuden feriepenge af lønnen. En skadelidt, der er sygemeldt gennem et helt ferieår, har derfor krav på løn for 52 uger og feriepenge heraf som erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, uagtet han ville have afholdt ferie i fem uger, hvis han havde været rask.

Ikke fremkommet det fornødne sikre grundlag for at tilsidesætte Arbejdsskadestyrelsens vurdering, hvorefter 35% af et samlet erhvervsevnetab på 75% skyldtes piskesmældstraume, mens resten beroede på en forudbestående lidelse i form af psoriasisgigt. Tilsvarende f.s.v.a. vurderingen af varigt mén.

Dyrlæge frifundet for ansvar i anledning af, at en forpagter af en svinebesætning, som dyrlægen havde tilsyn med, udsatte svinene for vanrøgt, hvorved et stort antal svin døde af sult og tørst.

Arbejdsgiver havde tilsidesat sine pligter vedrørende sikring og instruktion, og var derfor erstatningsansvarlig overfor arbejdstager, som pådrog sig skade, da han faldt ca. 3 meter ned fra en lastbil.

Arbejdsgiver erstatningsansvarlig, fordi en ansat chauffør kom til skade med sin ryg i forbindelse med, at han ville dække et læs aske med en presenning og det reb, han trak presenningen med, sprang, hvorved han væltede om på jorden. Arbejdsgiveren anset for at have tilsidesat sin pligt til at sikre, at det materiel, der anvendes under arbejdet, er sikkerhedsmæssigt forsvarligt. Anset bevist, at uheldet forårsagede en betydelig forværring af forudbestående lidelser i form af lænderygsmerter og hovedpine. Erhvervsevnetabet grundet ulykken sat til 75%.

En hjemmehjælper, der kom lettere til skade ved et biluheld under arbejdet, udviklede senere en multipel somatiseringstilstand med smerter og funktionsnedsættelse i stort set alle organsystemer. Udtalt at den dagældende bevisbyrderegel i § 13 også gælder i forbindelse med genoptagelse efter udløb af femårsfristen, hvorfor Ankestyrelsen skal godtgøre at en forværring, der indtræder efter fristens udløb, med overvejende sandsynlighed ikke beror på arbejdsskaden. Dette ansås Styrelsen for at have godtgjort i det foreliggende tilfælde.

I forbindelse med 14-årig drengs alvorlige tilskadekomst under brug af ulovligt fyrværkeri var der intet ansvarsgrundlag for voksen person, der solgte fyrværkeriet til en anden voksen uden viden om, at denne ville videreoverdrage det til mindreårig. Udtalt, at overdragelse direkte til mindreårig kan være ansvarspådragende i sig selv, men i det konkrete tilfælde bortfaldt eventuelt ansvar grundet skadelidtes egenskyld.

Arbejdsgivers forsikringsselskab F havde ikke løftet bevisbyrden for tilsidesættelse af Ankestyrelsens fastsættelse af procenter for både varige mén og erhvervsevnetab.

Auktionshus B frifundet for A’s krav efter at et maleri var blevet solgt ved auktion for et mindre beløb end forventet af A.

80.000 kr tilkendt en 15-årig pige i torterstatning i anledning af 11 timers frihedsberøvelse samt tre tilfælde af voldtægt samt anden kønslig omgængelse. Tiltalte anset med fængsel i 3 år og udvisning for bestandig.

50.000 kr. tilkendt som tortgodtgørelse til en pige, der igennem en periode fra hun var 5 år til hun var 12 år var udsat for gentagne tilfælde af anden kønslig omgang samt et tilfælde af voldtægtforsøg (der var langt fra sin fuldbyrdelse) fra sin fars side.

Ikke i strid med loven eller forvaltningsretlige principper, at Arbejdsskadestyrelsen ved vurderingen af, om der var grund til at se bort fra, at anmeldelse til Arbejdsskadestyrelsen fandt sted 4 måneder for sent, kun inddrog et af de i praksis fastlagte fire kriterier, hvortil kom, at det ikke var godtgjort, at afgørelsen byggede på urigtige eller utilstrækkelige oplysninger eller led under andre retlige mangler. Ankestyrelsen blev derfor frifundet for en hjemvisningspåstand med henblik på en vurdering af, om de øvrige tre kriterier var opfyldt.

Et prospekt led ikke af sådanne mangler, at der var grundlag for at pålægge et investeringsfirma erstatningsansvar.

Kommune havde ikke tilsidesat sin vejledningspligt vedrørende krav om lægeerklæringer som dokumentation for sygdom, allerede fordi borgeren først senere dokumenterede at opfylde beskæftigelseskravet.

En byretsdom blev ophævet og et regreskrav afvist på grund af manglende partsevne hos sagsøger. En anerkendelsespåstand overfor medsagsøgte i byretten, blev ikke tilladt fremsat for landsretten.

Brandvolder havde forvoldt brand ved grov uagtsomhed og var følgelig erstatningsansvarlig for brandskaden.

Anset for bevist, at brand i en printer var forårsaget af brug af en loddekolbe under reparation af printeren. Imidlertid ikke anset for bevist, at reparatøren havde udvist et uagtsomt forhold, hvorfor han blev frifundet for brandforsikringens regreskrav.

Arbejdsgiver anset for ansvarlig for ansats tilskadekomst ved et fald på arbejdspladsen, idet der ikke var foretaget fyldestgørende glatførebekæmpelse.

Et kølefirma havde handlet groft uagtsomt ved placering og anvendelse af varmekanoner, som forårsagede brand i en ejendom, og kølefirmaet var derfor erstatningsansvarlig overfor bygningsbrand- og løsøreforsikringsselskabet, der havde udbetalt skadeserstatning. Kravet var ikke forældet.

Bygherre havde ikke oplyst en entreprenør og dennes ansatte om en bundudblæsningsproces, som forskrækkede en ansat, så han sprang ned og pådrog sig skade. Bygherren var derfor erstatningsansvarlig for den ansattes skade.

Brandforsikringen fik dom for regreskrav mod montør, der havde forvoldt en brand ved et groft uagtsomt forhold. Kravet ikke omfattet af FAL § 22, da det ikke var grundet i forsikringsaftalen, men af EAL § 22, hvorfor det var forældet efter 1908-loven.

En pige på 7 år, som flere gange havde været udsat for samleje og anden kønslig omgang fra moderens daværende kæreste, blev tilkendt godtgørelse på 60.000 kr. for tort.

Virksomhed var erstatningsansvarlig for personskade på underentreprenør, og skadelidte havde løftet bevisbyrden for at hans erhvervsevnetab var højere end vurderet af Arbejdsskadestyrelsen.

Anset for godtgjort med overvejende sandsynlighed, at en amputation af underbenet ikke skyldtes en lægefejl i forbindelse med en operation i foden nogle dage forinden men skyldtes den bagvedliggende sygdom i form af alvorlig infektion i foden.

Ejerne af et A/S ifaldt erstatningsansvar over for selskabets konkursbo, da deres groft uforsvarlige ledelse af selskabet havde forårsaget konkursen. Ansvaret omfattede underbalancen men ikke omkostningerne ved konkursens indtræden og behandling og selskabets likvidation. (anket til Højesteret)

Person, der var sygemeldt kontinuerligt gennem flere år efter en arbejdsskade, fik landsrettens ord for, at hans erstatning for tabt arbejdsfortjeneste skal beregnes med tillæg af feriepenge uden fradrag for ferie, jf. UfR 2004.2227H.(dissens)

Skadelidte havde ikke løftet bevisbyrden for, at hans erhvervsevnetab efter et færdselsuheld udgjorde 100%.

8.000 kr. tilkendt i tortgodtgørelse til 13-årig pige i anledning af, at en mand tog hende på bagdelen og kyssede hende to gange på kinden og to gange på munden og herunder forsøgte at stikke sin tunge ind i munden på hende.

Tinglysningsdommer ifaldt ansvar over for grundejer, der havde tinglyst forkøbsret til en nabogrund, ved fejlagtig aflysning af forkøbsretten. Nabogrundens nye ejer var ved tinglysningen af sin egen adkomst i god tro om den nu utinglyste forkøbsret, som hun derfor ekstingverede. Erstatningen fastsat skønsmæssigt.

Stripteasedanser B ansvarlig for øjenskade på deltager i polterabend, A, da B affyrede konfettirør. Ikke grundlag for at nedsætte erstatningen som følge af egen skyld eller accept af risiko.

Konciperende advokat var ansvarlig for indholdet i et testamente, som indebar betaling af boafgift, og da bobestyrer ikke havde fået en skriftlig afgørelse om afgiftsberegning, som der kunne klages over, havde det ingen betydning, om der ved påklage kunne være opnået afgiftsfritagelse.

Bygherre frifundet for entreprenørs erstatningskrav, idet landsretten ikke fandt, at bygherrens antagelse af et konkurrerende tilbud var udtryk for tilsidesættelse af de EU-retlige udbudsregler eller af bygherrens egne udbudsbetingelser.

Ikke godtgjort, at en ulykke på arbejdspladsen var årsag til skadelidtes varige gener eller nogen del af hans efterfølgende sygeperiode.

Ansvarsforsikringen havde regres mod forsikringstager, der blev dømt for uagtsomt manddrab i trafikken, idet hans kørsel måtte betegnes som hensynsløs og bevidst uforsvarlig og derfor var omfattet af en policebestemmelse om regres, jf. Færdselslovens § 104.

Ikke dokumenteret det fornødne sikre grundlag for at tilsidesætte kommunens vurdering, hvorefter en person, der var kommet til skade ved et fald på arbejdspladsen, hverken var berettiget til forlængelse af dagpengeudbetalingerne eller til visitering til fleksjob.

Kommune frifundet for kvindes krav om tortgodtgørelse i anledning af tvangsfjernelse af hendes to mindste børn begrundet i, at hendes ældste datter anmeldte hende til politiet for vold imod dem. Tvangsfjernelsen blev ikke opretholdt af børn- og ungeudvalget, da det viste sig, at datterens oplysninger ikke var troværdige.

TDC frifundet for krav om tortgodtgørelse fremført af en person, der hævdede, at en hjemmeside, der blev “hosted” af TDC, var injurierende imod ham og en række af hans selskaber ved at påstå, at de havde forbindelse til Tvind-imperiet. Da sagsøger henvendte sig, havde TDC foranstaltet rimelige undersøgelser af hjemmesidens retsstridighed og en eventuel retsstridighed var ikke utvivlsom.

Landmand godtgjorde ikke, at han havde et erstatningskrav mod en landbrugskonsulent, som han kunne bringe i modregning over for konsulentens honorarkrav.

Anset for bevist, at skadelidtes ryggener skyldtes en arbejdsulykke, som bestod i, at han faldt ned fra en gaffeltruck, som han anvendte som stige. Ikke grundlag for at antage, at han var i stand til at genoptage arbejdet på noget tidspunkt før afslutningen af revalideringen.

Uagtet voldsudøvelsen, der omfattede kvælertag, brændemærker med cigaretter, kast mod væggen eller radiator, m.v., uden tvivl var af grov karakter og havde haft følger for forurettede, var der ikke tale om et sådant særligt groft angreb på hendes person, at der er efter retspraksis var grundlag for at tilkende godtgørelse efter EAL § 26, stk. 3. Derfor heller ikke grundlag for at udmåle godtgørelse i medfør af stk. 1.

Tagdækker ansvarlig for brand, der ubestridt opstod under arbejdet, idet han ikke godtgjorde, at han havde en håndsprøjte med på taget ved den pågældende lejlighed.

En kvinde, der kom til skade ved et færdselsuheld, godtgjorde ikke, at hun i fraværet af ulykken ville have oppebåret en ny stilling som souschef. Lagt til grund, at hun på ulykkestidspunktet havde en erhvervsevne svarende til fuldtidsarbejde som dagplejepædagog, idet hun arbejdede som sådan i 30 timer ugentligt og i øvrigt passede sine tre små børn. Under hensyn til hendes arbejde efter ulykken betød dette, at hun havde lidt et erhvervsevnetab på 40%.

Ingen godtgørelse efter EAL § 26 stk. 3 til forurettet efter skudepisode, der involverede affyring af ca. 20 skud, idet hun efter episoden havde haft frivillig kontakt til tiltalte og ikke dokumenterede at gå til psykolog. Gerningsmanden dømt til anbringelse i psykiatrisk afdeling uden længstetid.

Olieselskab anset ansvarlig i medfør af DL-3-19-2 for olieforurening grundet påfyldning af olie til villa i en tank, der ikke længere var i brug og hvis påfyldningsstuds var afklippet. Påfyldningen var i strid med opfyldningsinstruksen. Intet ansvar for villaejeren, der ikke havde afmonteret påfyldningsstudsen eller afblændet den pågældende tank, idet lovkravene herom kun gælder nedgravede tanke.

Da tiltalte var straffri efter reglen i Straffeloven § 13 stk. 2 blev forurettedes krav om godtgørelse efter EAL § 26 stk. 3 på 10.000 kr. i anledning af knivstikkeri ikke taget under påkendelse og henvist til civilt søgsmål.

15.000 kr tilkendt som tortgodtgørelse i anledning af forsøg på manddrab

Butiksejer ansvarlig for servicedrengs tilskadekomst i forbindelse med, at han faldt ned af en ølkasse under stabling af ølkasser på et lager.

Kvinde ansat på spraydåsefabrik godtgjorde ikke, at arbejdsforholdene, der involverede mangeårigt højrepetitivt monteringsarbejde, var udtryk for overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen, idet arbejdet blev afbrudt for hver 9 til 10 minutter og der var indført en begrænset rotationsordning. Arbejdsgiveren blev derfor frifundet for hendes erstatningskrav og Ankestyrelsen som refleks frifundet for arbejdsgiverens påstand om at skulle anerkende, at hendes lidelse i form af dobbeltsidig rotator cuff-syndrom m.v. var omfattet af arbejdsskadeforsikringsloven (Dissens for at dømme arbejdsgiveren og frifinde Styrelsen).

Fogedrekvirent idømt at betale 2.000 kr. i erstatning til rekvisitus i medfør af retsplejeloven § 505, idet det ved sagens fremsendelse til fogedretten burde have stået rekvirenten klart, at hans begæring ikke kunne nyde fremme, idet betingelserne for tvangsfuldbyrdelse efter retsplejeloven § 478 ikke var til stede. Rekvirenten tilbagekaldte sagen under det sidste af to retsmøder. Erstatningen beregnet som 1.000 kr. per retsmøde.

20.000 kr. tilkendt som tortgodtgørelse i anledning af et drabsforsøg

40.000 kr. udmålt i tortgodtgørelse til kvinde i anledning af et overfald og forsøg på voldtægt, for hvilket gerningsmanden blev idømt fængsel i 2 år og udvist for bestandig.

Ikke fuldt tilstrækkeligt grundlag for at fastslå, at en advokat, der solgte en aktielejlighed som led i sit virke for nogle privatskiftende arvinger, tilsidesatte sin vejlednings- og omsorgspligt over for køber ved at undlade at opfordre ham til at antage egen advokat. Ej heller ansvar efter lov om omsætning af fast ejendom, idet advokatens virke ved salget ikke var erhvervsmæssig. Advokaten blev derfor frifundet for købers regreskrav i anledning af, at købers købere efter et videresalg fik dom for et betydeligt tilbagesøgningskrav, idet ejendommen var omfattet af andelsboligforeningslovens regler om maksimalpriser.

Ved all risks forsikring måtte udgift til retablering af ledning, der pga. mangelfuld fastgørelse var gået løs, anses som primær skade, og ikke som en sekundær følge af en primær skade. Ledning og fastgørelse måtte således betragtes som en samlet konstruktion. Den mangelfulde ledning måtte anses som dækningsberettiget projekteringsfejl iht. professionel ansvarsforsikring. Dette forhold var tilstrækkeligt klart blevet anmeldt inden anmeldelsesfristens udløb, idet vurderingen af, om skadesårsagerne var projekterings- eller udførelsesfejl var vanskelig, og tilbagekaldelse af anmeldelsen på et teknisk møde kunne ikke med bindende virkning afskære sikredes krav. Det forhold, at man ved projekteringen havde tilsidesat en instruktion fra en leverandør, fandtes ikke at have indebåret en så indlysende fare for skade på ledningen, at der forelå grov uagtsomhed. Erstatningskravet var i det væsentlige tilstrækkeligt godtgjort. Kravet skulle først forrentes fra sagens anlæg. For så vidt angik mangler ved ståldøre blev beregninger og designbeskrivelser udarbejdet af firmaet D, mens sikrede kontrollerede og foretog visse ændringer. Uanset at sikrede formelt var ansvarlig for “detailed design” sammen med D, måtte D anses som den reelt ansvarlige for projekteringen. Sikrede var derfor ikke ansvarlig for projekteringen, hvorfor der ikke var dækning iht. til den professionelle ansvarsforsikring.

I en sag, hvor Retslægerådet udtalte, at man ikke kunne udtale sig om graden af sandsynlighed for, at en skulderoperation var nødvendiggjort af en arbejdsskade ca. 3 år tidligere, blev arbejdsgiveren frifundet for skadelidtes erstatningskrav.

10.000 kr. tilkendt som tortgodtgørelse til hver af tre piger i anledning af talrige tilfælde af blufærdighedskrænkelse begået, mens de var mindreårige og i tiltaltes varetægt

Kvinde ikke berettiget til erstatning i anledning af et mindre færdselsuheld i 1999, idet samtlige hendes symptomer allerede forelå på uheldstidspunktet og indgik i en arbejdsskadesag fra 1998.

Ikke godtgjort, at skadelidtes samlede nuværende erhvervsevnetab skyldes et færdselsuheld i 1999. Heller ikke godtgjort, at ulykken var årsag til et tab på mere end 50%. Selvmodsigende udtalelse fra ansvarsforsikringens side ikke anset for et tilsagn om nogen bestemt dækning.

20.000 kr. tilkendt som tortgodtgørelse til 14-årig pige i anledning af forsøg på samleje samt blufærdighedskrænkelse. 35.000 kr. tilkendt en anden 14-årig pige for grovere tilfælde af det samme.

25.000 kr. tilkendt som torterstatning i anledning af et tilfælde af voldtægt af beruset kvinde og blufærdighedskrænkelse

Ikke grundlag for at tilkende tortgodtgørelse i anledning af drabsforsøg med livstruende snitsår.

Bygherre B havde bl.a. antaget sikkerhedskoordinator og ladet plan for byggepladsens sikkerhed udarbejde, og fandtes herved at have opfyldt sin pligt til planlægning, afgrænsning og koordinering af sikkerhedsmæssige foranstaltninger. B var derfor ikke ansvarlig efter arbejdsmiljølovens § 37 for arbejdsskade, der overgik en entreprenørs medarbejder. Ikke grundlag for at fravige det almindelige udgangspunkt, hvorefter der ikke pålægges hvervgiveren ansvar for selvstændigt virkende hvervtagere. B var heller ikke ansvarlig efter regler om grundejeransvar for glideskade som følge af is og sne.

I anledning af uheld, hvor en kursist under bakning med en gaffeltruck knuste foden på en anden kursist, blev kursusarrangøren AMU og truckføreren begge fundet erstatningsansvarlige, dog at AMU i det indbyrdes forhold skulle bære hele ansvaret. Skadevolders arbejdsgiver frifundet, idet betingelserne for husbondansvar ikke ansås at foreligge. Erstatningen nedsat med 1/3 grundet egenskyld.

Anset for bevist, at en tildragelse, der involverede minimal kontakt mellem to biler under kørsel på motorvej, var omfattet af færdselsloven, og at føreren af den ene bil pådrog sig et ansvar over for føreren af den anden, som kom til skade. Imidlertid godtgjorde skadelidte ikke, at hendes varige følger var forårsaget af tildragelsen, hvorfor skadevolders ansvarsforsikring blev frifundet for størsteparten af hendes krav.

Ikke godtgjort det fornødne sikre grundlag for at tilsidesætte Patientskadeankenævnets fastsættelse af erhvervsevnetab og mén. Især ikke godtgjort, at den anerkendte patientskade i form af abnorm syredannelse i forbindelse med behandling af byld var årsag til patientens voldsomme vægtforøgelse, idet han allerede før skaden led af fedme. Ikke grundlag for at anvende EAL § 8.

Forsikringstager anset for at have godtgjort, at hans skade efter en whiplash-læsion ikke var omfattet af en klausul i en af ham tegnet erhvervsudygtighedsforsikring, hvorefter der ikke var dækning ved invaliditet forårsaget af legemlige sygdomstilstande uden objektive sygdomstegn. Også anset for at have godtgjort, at erhvervsevnetabet var mere end 50%.

Ikke godtgjort, at et uforsvarligt forhold fra arbejdsgiverens side var årsag til, at en ansat udviklede en kronisk ryglidelse. Tillagt betydning, at hans daglige løftemængde ikke kunne fastslås nøjagtigt, og at det måtte anses for godtgjort, at arbejdsgiveren havde anskaffet tekniske hjælpemidler, der lettede løftebyrden, og førte tilsyn med, at de faktisk blev anvendt.

50.000 kr. tilkendt som tortgodtgørelse i anledning af, at en mand gentagne gange havde samleje og anden kønslig omgængelse samt gjorde sig skyld i blufærdighedskrænkelse over for sit 15-årige plejebarn.

Entreprenørvirksomhed godtgjorde ikke, at en kommune havde gjort sig skyld i ansvarspådragende tilsidesættelse af forvaltningsretlige regler i anledning af kommunens behandling af spørgsmålet om finansiering af ekstra funderingsomkostninger til et større nybyggeri.

To mænd dømt for henholdsvis drab og dødsvold dømt til at udrede 75.000 kr. solidarisk med hinanden til hver af afdødes forældre i henhold til EAL § 26 a. Drabsmanden derudover dømt til at udrede yderligere 25.000 kr. til hver af forældrene. Begge ligeledes dømt til at udrede rimelige begravelsesudgifter.

75.000 kr. tilkendt som tortgodtgørelse i anledning af et tilfælde af voldtægt. Tillagt betydning i skærpende retning, at overgrebet fandt sted, mens gerningsmanden udførte sit hverv som taxachauffør.

75.000 kr. tilkendt som tortgodtgørelse til kvinde, der blev voldtaget i umiddelbar nærhed af sin sovende datter.

Henset til de allerede foreliggende udtalelser fra Arbejdsskadestyrelsen ansås det ikke for fornødent at indhente en yderligere udtalelse foranlediget af en erklæring fra en kiropraktor. Den ønskede bevisførelse blev derfor afskåret i medfør af Retsplejeloven § 341.

I en sag, hvor en hjerneinfektion blev overset, var der vel udøvet et lægeligt fejlskøn men ikke begået en lægelig fejl. Dertil kom, at det ikke kunne antages, at døden med overvejende sandsynlighed var undgået, hvis fejlskønnet ikke var begået, hvorfor Patientskadeankenævnet blev frifundet for krav om erstatning fra patientens efterladte.

To virksomheder anset solidarisk principalansvarlige for nogle ansatte håndværkeres utilstrækkelige brandsikring før igangsætning af arbejdet med at afkorte en jernbjælke med en skærebrænder. Brandforsikringen fik derfor medhold i sit regreskrav over for de to virksomheder. Ikke regres for udgifter til eksterne rådgivere, der trådte i stedet for aflønning af egne medarbejdere.

Ankestyrelsen anset for at have godtgjort, at overvejende sandsynlighed talte imod, at forværringen i tilstanden hos en person, der i 1991 fik en rygskade under sit arbejde, skyldtes arbejdsskaden. Skadelidte have en medfødt deformitet i ryggen i form af spondylolistese, hvortil kom depressioner og alkoholmisbrug.

Uagtet, der var en del lægefaglige udtalelser, der gik i en anden retning blev Arbejdsskadestyrelsens og retslægerådets udtalelser lagt til grund ved vurderingen af erhvervsevnetab efter en whiplashlæsion. Ulykkesforsikringen blev derfor frifundet for en påstand om, at procenten skulle forhøjes fra 65 til 80. At skadelidte på ulykkestidspunktet var bundet af en konkurrenceklausul var ikke tilstrækkeligt grundlag til at lade årslønnen fastsætte efter et skøn.

Ansvaret for sammenstød mellem lastbil og personbil fordelt med 2/3 til førstnævnte, der foretog en hasarderet bakningsmanøvre i mørke, og 1/3 til sidstnævnte, der havde anledning til at sætte farten ned, da føreren bemærkede, at lastvognen holdt delvis inde over vejens midterlinje.

Ikke hjemmel i EAL § 1 til at tilkende erstatning for udokumenteret indtægtstab som følge af forsinket erhvervsstart.

40.000 kr. tilkendt i tortgodtgørelse til retarderet kvinde i anledning af, at en mand ved et enkelt tilfælde havde samleje med hende, idet han udnyttede hendes mentale tilstand.

Hverken forsikringsbetingelserne eller FAL § 39 berettigede en forsikringstager til reparationstillæg, idet han ikke havde ladet den brandskadede bygning reparere men nedrive og genopføre, uagtet den var mindre end 50% skadet.

Arbejdsgiver ansvarlig for ansats tilskadekomst med venstre knæ. Ingen egenskyld. Ikke godtgjort, at omfattende forudbestående lidelser i venstre ben gav anledning til årsagskonkurrence.

Ikke grundlag for at tilsidesætte Ankestyrelsens vurdering, hvorefter en portørs samlede erhvervsevnetab udgjorde 85-90% En anerkendt arbejdsskades del heraf fastsat til 80%. Arbejdsskaden i form af lettere kvæstelse af tommelfinger havde meget betydelig psykisk overbygning, som Ankestyrelsen ikke godtgjorde med overvejende sandsynlighed ikke var en følge af arbejdsulykken.

Selvejende institution, der udlejede forsamlingshus, anset for at have forvoldt eksplosionsskade som følge af udsivende gas ved grov uagtsomhed, idet man ved frivillig arbejdskraft havde afmonteret gaskomfur uden at afproppe den gamle gashane, hvilket var i strid med gældende forskrifter.

15.000 kr tilkendt som tortgodtgørelse i anledning af et tilfælde af forsøg på voldtægt

Ikke grundlag for at tilsidesætte det sociale Nævns beslutning om at standse udbetaling af sygedagpenge, idet tilbagemeldingen til kommunen vedrørende forløbet af arbejdsprøvningen om, at skadelidte kunne bestride et fuldtidsarbejde, vel hvilede på et ganske usikkert grundlag, men det måtte lægges til grund, at arbejdsgiveren i påkommende tilfælde ville være i stand og villig til at ændre arbejdsopgaverne, således at hun kunne bestride dem. Manglende partshøring konkret uden selvstændig betydning.

En ejendomsmægler pådrog sig ikke erstatningsansvar over for købere af en oliefyrsopvarmet villa ved at oplyse omkostningen til opvarmning for lavt, idet oplysningerne stammede fra sælger og han ikke have grund til mistanke om, at de ikke var korrekte.

I en sag hvor Ankestyrelsen havde nægtet at se bort fra en overskridelse af anmeldelsesfristen for en arbejdsskade, blev det ikke godtgjort, at kravet om en rimelig begrundelse som forudsætning for dispensation fra fristen, udmeldt i 2001 i SM U-24-01, var udtryk for en uvarslet og derfor ulovlig skærpelse af hidtidig praksis (Dissens).

Landsretten fandt ikke, at Fødevarestyrelsen og Plantedirektoratet havde handlet ansvarspådragende i forbindelse med, at en dansk eksportør måtte opgive eksport til Hviderusland af 2.000 tons fiskemel bestemt til dyrefoder. Ikke påvist grundlag for at antage, at de to myndigheder afkrævede eksportøren oplysninger om det eksporterede produkts sammensætning og oprindelse, m.v. som ikke var begrundet i myndighedernes pligter i henhold til gældende lovgivning, ligesom der ikke fandtes grundlag for at mene, at sagsbehandlingen havde været langsommere end nødvendigt.

Anset for godtgjort, at Nordea Bank pådrog sig erstatningsansvar i anledning af, at en fejl ved portanlægget, der befinder sig ved indgangen til Nordeas hovedsæde på Christianshavn, forårsagede skade på en hyrevogns underside under passage gennem anlægget.

Arbejdsgiverens ansvarsforsikring godtgjorde ikke det fornødne sikre grundlag for at anfægte Ankestyrelsens vurdering, hvorefter en psykisk lidelse i det hele var forårsaget af en arbejdsulykke, som arbejdsgiveren var ansvarlig for. Tillagt betydning, at der ikke var indikationer af psykiske lidelser forud for ulykken.

Arbejdsgiver ansvarlig for en ansats tilskadekomst under et team-building projekt, som gik ud på at bygge en platform af rafter, idet det påhvilede arbejdsgiveren at sikre, at projektet kunne udføres uden risiko for, at deltagerne kom til skade.

Intet grundlag for en konkursramt cykelhandlers synspunkt om, at kurator ved en række fejl påførte boet tab.

30.000 kr. tilkendt som tortgodtgørelse i et tilfælde, hvor en 61-årig mand gentagne gange havde samleje med en pige, i perioden fra hun var 13 1/2 til hun var mere end 15 år gammel, hvortil kom enkelte tilfælde af anden kønslig omgængelse.

Ikke grundlag for at tilsidesætte Arbejdsskadestyrelsens vurdering fra 2005 og 2006 af det varige mén og erhvervsevnetab, som en montør pådrog sig ved en patientskade under en knæoperation i 1994. Ej heller grundlag for et krav på tabt arbejdsfortjeneste, idet sagsøger nogle år før patientskaden indtrådte, var blevet opsagt grundet årelangt sygefravær forårsaget af en anerkendt arbejdsskade. Ej heller grundlag for at tilkende erstatning i forbindelse med køb af bil med automatgear, idet han ikke ansøgte kommunen om tilskud til køb af invalidebil og derfor ikke har lidt et tab.

15.000 kr. tilkendt som tortgodtgørelse til en pige i anledning af, at en 15-årig dreng gjorde sig skyldig i anden kønslig omgængelse og blufærdighedskrænkelse over for hende, da hun var 13 år gammel.

Voldsmand dømt til at betale godtgørelse for svie og smerte samt et anslået beløb for ødelagt tøj

20.000 kr. tilkendt som tortgodtgørelse i et tilfælde, hvor en 21-årig mand gjorde sig skyld i anden kønslig omgængelse over for en jævnaldrende pige. Frifindelse for forsøg på voldtægt.

Person ansvarlig for et konkursbos tab forbundet med at selskabet blev erhvervet for egne midler. En anden person ansvarlig, fordi han uberettiget tilegnede sig selskabets kapital og fordi han drev selskabet under betingelser som indebar en betydelig risiko for tab for selskabets kreditorer, hvilket han måtte være klar over.

Direktør erstatningsansvarlig for to tabsgivende dispositioner forud for selskabets konkurs i form af frasalg af aktiver, hvoraf det ene reelt fandt sted uden vederlag.

60.000 kr., henholdsvis 8.000 kr. tilkendt som tortgodtgørelse i anledning af, at en 17-årig mand voldtog en da 14-årig pige, henholdsvis udsatte en da 13-årig pige for blufærdighedskrænkelse.

30.000 kr., henholdsvis 15.000 kr. og 50.000 kr. tilkendt i tortgodtgørelse i anledning af, at en psykisk svært handicappet mand i en årrække dagligt udsatte en 3-10-årig pige for anden kønslig omgængelse, henholdsvis udsatte en 3-4-årig pige for blufærdighedskrænkelse ved et enkelt tilfælde og gennem nogle måneder udsatte en 6-7-årig pige for anden kønslig omgængelse.

Intet grundlag for at statuere erstatningsansvar for en bankansat kvinde i anledning af, at hendes senere afdøde mand modtog to betydelige gaver fra sin senere afdøde mor. Det forhold, at kvinden som led i sit arbejde i banken ekspederede pengeoverførslerne betød ikke, at hun, der kun havde et begrænset kendskab til svigermoderens økonomiske forhold, medvirkede på en erstatningspådragende måde. Ejheller grundlag for krav i medfør af retsvirkningslovens § 33. Kvinden blev derfor frifundet for et erstatningskrav rejst af svogeren.

Efter en arbejdsulykke traf Arbejdsskadestyrelsen midlertidig afgørelse om erhvervsevnetab efter Arbejdsskadesikringslovens § 31. Sagens parter anfægtede ikke denne afgørelses grundlag. Styrelsens afgørelse findes at indebære, at skadelidte måtte antages at lide et varigt erhvervsevnetab og at det på denne dato var muligt midlertidigt at skønne om skadelidtes fremtidige erhvervsevne, således at skadelidtes krav på erstatning for tabt arbejdsfortjeneste ophører fra afgørelsens dato, jf. EAL § 2. Det stemmer hermed, at Arbejdsskadestyrelsen fra samme dato tilkendte ham erstatning for erhvervsevnetab efter arbejdsskadesikringsloven.

20.000 kr. udmålt i tortgodtgørelse til en 5-årig dreng i anledning af, at en 24-årig mand med et vidtgående psykisk handikap tvang ham op i sin lejlighed, hvor han udsatte ham for et groft tilfælde af blufærdighedskrænkelse, idet han især stak en genstand op i hans endetarm.

Skadelidte A, der efter en alvorlig arbejdsulykke påbegyndte et revalideringsprogram, var berettiget til tabt arbejdsfortjeneste frem til det tidspunkt, hvor Arbejdsskadestyrelsen i en midlertidig afgørelse om erhvervsevnetab efter dagældende ASL § 31 fandt, at A var berettiget til løbende ASL-ydelse for erhvervsevnetab. Dette svarede til det tidspunkt, hvor forrevalideringen begyndte. Landsretten henviste bl.a. til ordlyden af EAL § 2, stk. 1, 2. pkt., samt bestemmelsens forarbejder.

Trods Arbejdsskadestyrelsens vurdering af méngrad på 5% og erhvervsevnetab på 15% havde skadelidte navnlig henset til Retslægerådets udtalelse ikke godtgjort, at der var indtrådt sådanne uforudsete ændringer i helbredstilstanden, at hun efter dagældende EAL § 11 var berettiget til at få genoptaget sag hos Patientskadeankenævnet. Sagsomkostninger fastsat under hensyn til langvarig sagsforberedelse samt indhentelse af udtalelser fra Retslægerådet og Arbejdsskadestyrelsen.

Ikke godtgjort med overvejende sandsynlighed, at en sygehjælpers psykiske problemer eller hans forudbestående ryggener eller følgerne af hans tidligere fedme og tidligere indtrådte løftetraumer med tiden ville have nedsat hans erhvervsevne. Spørgsmålet om fastsættelse af erhvervsevnetabet som følge af en anerkendt arbejdsskade i form af et løftetraume blev derfor hjemvist til fornyet behandling hos Ankestyrelsen, idet det ikke af Styrelsens begrundelse for den fastsatte erhvervsevnetabsprocent fremgik, om der af de nævnte grunde var foretaget fradrag i erhvervsevnetabsprocenten.

Bygningssagkyndig pådrog sig erstatningsansvar over for huskøberen ved at overse, at taget burde have haft karakteren K3, idet undertaget stod til udskiftning. Erstatningen sat til udbedringsomkostningen reduceret ud fra et forbedringssynspunkt.

Ejendomsmægler fik ikke medhold i, at den mæglerkæde, som hun deltog i, havde krænket privatlivets fred, fordi man til pressen havde oplyst, at hun af kæden havde fået ”det gule kort” fordi hun af Klagenævnet for ejendomsmæglere var blevet pålagt at udrede et større beløb til en kunde, hvis sag hun havde misligholdt. Hendes påstand om tortgodtgørelse blev derfor heller ikke taget til følge. En tredje påstand afvist, da den i virkeligheden var et anbringende.

Tilskadekommen ved trafikulykke, der var arbejdsløs på uheldstidspunktet, fik dom for tabt arbejdsfortjeneste for en periode fra det skønsmæssigt fastsatte tidspunkt, hvor hun måtte antages at have fået arbejde, hvis uheldet ikke var indtruffet, og til tidspunktet, hvor hun faktisk atter fik arbejde. Ikke grundlag for at pålægge skadevolders ansvarsforsikring at udrede uddannelsesbidrag til to efterladte børn.

Skadelidte, der havde fri proces, fik ikke tilladelse til at genforelægge sagen for Arbejdsskadestyrelsen betalt af statskassen som led i den fri proces, idet landsretten ikke fandt grundlag for at anfægte byrettens vurdering, hvorefter indhentelse af en yderligere udtalelse ville være uden betydning for sagens afgørelse.

En fabriksarbejder med forudbestående degenerativ ryglidelse pådrog sig et forløftningstraume i 1989. Nogle år senere blev hans helbredstilstand voldsomt forværret, og han gennemgik en række operationer. Da ingen af disse forværringer ifølge Retslægerådet kan tilskrives traumet i 1989, anses Ankestyrelsen for at have godtgjort, at forværringerne ikke skyldes traumet, hvorfor Styrelsen frifindes for hans krav om at skulle anerkende et erhvervsevnetab på 100% som følge af traumet.

Salgsassistents ødelæggelse af salgbare varer, så de skulle kasseres i stedet for at flyttes, var en så uforsvarlig adfærd, at arbejdsgiveren var berettiget til erstatning for tab svarende til indkøbsprisen (men ikke salgsprisen), jf. EAL § 23.

Betaling af sagsomkostninger i adcitationssag, hvor sagsøgt mellemhandler i sag om produktansvar havde adciteret dels producenten, dels det forudgående salgsled.

En sygehjælper ansås ikke for at have fremlagt det fornødne sikre grundlag for at tilsidesætte Ankestyrelsens vurdering af den mengrad og det erhvervsevnetab, som et løftetraume havde påført hende. Især tillagt betydning, at Retslægerådet udtalte, at traumets betydning for hendes ryglidelse ikke kunne fastslås. Hun led af en medfødt degnerativ ryglidelse, herunder discusprolaps.

En lærer, der underviste adfærdsvanskelige børn blev udsat for et voldeligt overfald og senere, da han var vendt tilbage på arbejdet på fuld tid, for alvorlige trusler. Hans samlede erhvervsevnetab som følge af de to tildragelser var ubestridt 65%. Hans erhvervsevnetabsforsikring frifindes for krav om forsikringserstatning, idet policen kun yder erstatning ved erhvervsevnetab over 50% forårsaget af et ulykkestilfælde, og han anses ikke for at have bevist, at den første episode i sig selv gav ham et erhvervsevnetab på 50% eller mere. Den anden episode var ikke et ulykkestilfælde i policens forstand, da den ikke involverede legemsbeskadigelse. Ankenævnet for Forsikring var kommet til den konklusion, at der var dækning for de 65%.

En deltidsansat kvinde, der ønskede at overgå til fleksjob, hvilket hendes arbejdsgiver var enig i, fik medhold i, at arbejdsgiveren pådrog sig et erstatningsansvar ved at uden saglig grund at nægte at ansætte hende i et fleksjob på fuldtid. Arbejdsgiveren henviste som begrundelse alene til, at hun hidtil havde været ansat på deltid. Erstatningen fastsat som lønforskellen i den pågældende periode, dog reduceret med to måneder, der ville være hengået med sagsbehandlingen. - Kvinden fik ligeledes medhold i byretten og hos Ombudsmanden.

Skader fra et færdselsuheld, der indtrådte, da den ansatte i bil var på vej til et kursus, var ikke omfattet af arbejdsskadesikringsloven, idet kursusdeltagelsen ikke fandt sted som led i arbejdet eller virksomhedens drift men som led i hans videreuddannelse. At arbejdsgiveren havde givet ham fri, stillet bil til rådighed og refunderet kursusafgiften kunne ikke ændre derved.

Ankestyrelsen anses for at have godtgjort, at overvejende sandsynlighed taler imod, at hele erhvervsevnetabet hos en 21-årig mand, der fik 380 volt gennem højre hånd, skyldtes den anerkendte arbejdsulykke. Ankestyrelsens afgørelse, hvorefter ulykken havde forårsaget et erhvervsevnetab under 15%, blev derfor stadfæstet.

Sælger af en fast ejendom ifaldt ansvar over for køber ved ikke at oplyse om, at ejendommen have sætningsskader, og den bygningssagkyndige ifaldt ansvar ved ikke at give tegnene på sætningsskader karakteren UN i tilstandsrapporten. I det indbyrdes forhold skulle sælger bære 2/3 af ansvaret, da han havde solgt ejendommen til en højere pris, end den henset til udbedringsomkostningerne var værd. Ejendomsmægler blev frifundet.

En Falck-ansat brandmand, der kom til skade under en brand, da en skorsten væltede ned over ham, godtgjorde ikke, at der under slukningsarbejdet blev udvist fejl eller forsømmelser fra indsatslederens eller holdlederens side, hvorfor han hverken havde noget krav mod arbejdsgiveren efter arbejdsmiljølovens regler eller mod kommunen efter DL 3-19-2.

En erfaren smed, der var uddannet landbrugsmaskinmekaniker, havde ikke noget erstatningskrav mod sin arbejdsgiver i anledning af, at han kom til skade, da et metalspån rev sig løs og ramte ham på hånden, da han drejede et metalemne på en drejebænk, idet uheldet kunne være undgået, hvis han havde anvendt en såkaldt spånkrog, og idet det efter bevisførelsen fandtes ubetænkeligt at lægge til grund, at der havde været en spånkrog til stede på værkstedet.

Virksomhed havde krav på dækning af en tyveriskade, idet forsikringsselskabet ikke beviste, at den anvendte containerlås, der var godkendt af SKAFOR, ikke opfyldte forsikringsaftalens krav om brug af SKAFOR-godkendte containerlåse. Tillagt afgørende betydning, at en skønsmand udtalte, at begrebet containerlås ikke er entydigt.

Entreprenør ansvarlig for ansat tømrers tilskadekomst i form af en forvridning af skulderen som indtrådte, da en stak genbrugstømmer skred sammen, mens han forsøgte at vriste et stykke tømmer ud derfra.

Bygningsagkyndig ifaldt erstatningsansvar over for ejerskifteforsikringen, fordi han ikke havde givet et defekt tag karakteren UN. Delvis frifindelse, fordi køber ikke havde fulgt hans råd vedrørende taget, hvilket kunne have forhindret en skimmelsvampskade. Erstatningen yderligere nedsat med 1/3 grundet levetidsforbedringer.

De efterladte efter seks omkomne ved en ulykke under en udendørs musikfestival, nedlagde over for arrangøren, en forening, F påstand (1) om, at F skulle anerkende at være erstatningsansvarlig for ulykken, hvilken påstand landsretten afviste; en påstand (2) om, at F skulle anerkende, at sagsøgers rettigheder i medfør af EMRK var overtrådt under og efter ulykken, hvilken påstand ligeledes blev afvist, samt en påstand (3) om godtgørelse på 70.000 kr. til hver af sagsøgerne, for hvilken påstand F blev frifundet.

En chauffør, der kørte med varer som han selv skulle hente på virksomhedens lager, havde ikke noget erstatningskrav mod arbejdsgiveren i anledning af et uheld, der indtrådte, fordi han faldt, da han trådte op på en defekt palle, idet han burde have flyttet pallen på plads men valgte at stige op på den for at spare tid, uagtet den ikke er beregnet til at gå eller stå på. Heller ikke ansvar efter DL 3-19-2, da det ikke kunne fastslås, om pallen var efterladt af en af arbejdsgiverens egne folk eller af en udenforstående chauffør.

100.000 kr. i tortgodtgørelse til 11-årig pige, der ved tre lejligheder blev udsat for voldtægt af sin fætter, der skulle passe hende, og ved en anden lejlighed blev voldtaget af fætterens to venner.

En kvinde, der kom til skade ved et færdselsuheld, fik ikke medhold i et krav om erstatning af fremtidige udgifter til smertestillende medicin og fysioterapi, idet hun ikke godtgjorde, at udgifterne var nødvendige for at opretholde eller forbedre funktionsniveauet. Retslægerådet udtalte under sagen, at smertestillende behandling incl. fysioterapi kan lette på nogle symptomer men ikke forbedre eller vedligeholde helbredstilstanden.(Dissens)

Et medlem af en ejerforening kunne kræve omkostninger erstattet for nødvendige reparationer af sin lejlighed, som han selv foretog, og som var omfattet af foreningens vedligeholdelsesforpligtelse. Foreningen frifundet for krav om afsavnserstatning, idet medlemmet hverken oplyste om sine genhusnings- eller liggeomkostninger.

Ingen krænkelsesgodtgørelse efter EAL § 26, stk. 3 udmålt til person, der i sit hjem blev overfaldet af tre mænd og slået og sparket gentagne gange i hoved og på kroppen, samt slået flere gange med en stegepande og ølflasker, hvorved han blev påført flænger, der måtte sys med 50 sting, idet der ikke var tale om, at volden var udøvet gennem længere tid, ligesom der ikke var godtgjort varige skader hos forurettede.

Kvinde, der fik højre ben amputeret som følge af behandling, der byggede på to lægers fejlskøn, anset for at godtgøre, at fejlen udgjorde en erstatningsberettigende patientskade, idet Retslægerådet udtalte, at tidligere påbegyndt behandling af infektionen i hendes ben ville have øget chancerne for, at benet kunne reddes.

En VVS-installatør, der deltog i opførelsen af et sommerhus, anset ansvarlig for vandskade, der skyldtes, at varmtvandsbeholderen på 110 liter året efter ibrugtagningen faldt ud af væggen, hvortil den var sat fast med to skruer. At tegningerne havde lav detaljeringsgrad og at arkitekten selv førte delvis tilsyn kunne ikke føre til et andet resultat, idet sagsøgte ikke udbad sig mere detaljerede instrukser. (dissens)

Bygherrens ægtefælle havde som arkitekt udarbejdet tegninger for byggeri af sommerhus. Henset til tegningernes lave detaljeringsgrad, der i væsentligt omfang overlod detailløsningerne til de udførende håndværkere, var en smedemester fuldt ansvarlig for, at en varmtvandsbeholder blev forkert monteret på væg. Arkitekten havde ikke ført egentligt tilsyn.

Da det ikke var godtgjort, at buspassager, som faldt i forbindelse med igangsætning af bus, var faldet som følge af usædvanlig kørsel for en bybus, forelå der ikke et færdselsuheld omfattet af færdselslovens § 101.

25.000 kr. tilkendt i krænkelsesgodtgørelse i anledning af, at tiltalte ved en enkelt lejlighed i august 2006 stak sin fingre ind i sin 8-årige datters skede, dels ved en anden lejlighed samme måned gned sit erigerede lem mod hendes skridt samt slikkede hende i skridtet.

Kvinde, der i 1995 kom til skade ved et færdselsuheld, havde ikke krav på genoptagelse efter EAL § 11, idet hun henset til en erklæring fra Retslægerådet ikke kunne anses for at have godtgjort, at en forværring konstateret i 2003 var forårsaget af uheldet. (dissens)

Lejer og bruger af ejendom anset for eneansvarlig for håndværkers tilskadekomst, som skyldtes, at sikkerhedskæderne til et vindue var fjernet. Entreprenøren, hvis entreprise ikke omfattede vinduet, blev frifundet. Ingen egenskyld.

Arkitektkontor ifaldt ansvar over for bygherre ved ikke at indse, at ejendommens tag ikke kunne udskiftes til eternitskifer. Arkitekten var endvidere ansvarlig for, at der blev lagt et paptag i stedet, hvilket førte til en forringelse af ejendommens værdi, hvorfor erstatningen blev sat til forringelsen af ejendommens værdi med paptag i sammenligning med eternitskifertag. Skadevolder gjorde ikke manglende tabsbegrænsning gældende.

Selv om forsikringsselskabet F ventede 2 år og 3 måneder efter afslutning af straffesag, hvor erstatningskrav blev udskudt til evt. civil søgsmål, og indtil man atter rejste regreskrav over for hæler, var kravet ikke bortfaldet ved passivitet. Kravet omfattede F’s tab, herunder udgifter til salgsprovision, annonce og dusør, hvilke udgifter ansås som led i F’s opfyldelse af tabsbegrænsningspligten.

Arbejdsgiver B, der var blevet idømt bøde for overtrædelse af arbejdsmiljøloven, fandtes under den civile erstatningssag ikke ansvarlig i forhold til skadelidte A, der selvstændigt havde udført den pågældende arbejdsopgave i en årrække. B havde ikke givet udtrykkelig instruktion, men A havde på skadetidspunktet udført arbejdet på en uforsvarlig og usædvanlig måde, uden B’s viden.

Pige på 15 år tilkendt 5.000 kr. i tortgodtgørelse i anledning af, at hendes far to gange befølte hende i skridtet.

Anset for groft uagtsomt at betjene sin mobiltelefon samtidig med, at man kører bil i spirituspåvirket tilstand. Skadevolders kasko- og ansvarsforsikring kunne derfor gøre regres mod skadevolder i medfør af EAL § 19 for udbetalte erstatninger i anledning af et kørselsuheld, der førte til skade på skadevolders og en anden bil.

En kvinde der kom alvorligt til skade ved et færdselsuheld fik ikke medhold i en sag mod skadevolder og dennes ansvarsforsikring vedrørende yderligere erstatning. Betingelserne for at rette kravet mod selskabet var ikke til stede, da der fortsat var tvist om kravets beregning, jf. FAL § 95, ligesom der ikke var grundlag for at statuere identifikation mellem selskab og forsikringstager, blot fordi selskabet havde forhandlet om kravet og godkendt en del deraf. Kravet mod skadevolder var forældet, da skadefølgerne kunne påregnes kort efter uheldet, men stævning først blev udtaget efter knap seks år.

En rutineret truckfører, der gennem flere år selvstændigt havde tilrettelagt sit arbejde, fik ikke medhold i et erstatningskrav mod arbejdsgiveren i anledning af en ulykke, der overgik ham under brug af en gaffeltruck, idet han burde have sagt sig selv, at den metode, han uden ledelsens vidende anvendte, var uforsvarlig og væsentligt afvigende fra den sædvanlige. Hverken instruktions- eller tilsynspligten kunne anses for tilsidesat.

Anset for at udgøre et særligt retsgrundlag, der afbryder forældelse efter FAL § 29, at en taksators skrivelse indeholdt et tilsagn om betaling af en beløbsmæssigt specificeret erstatning, alene med forbehold for reduktion for det tilfælde, at de faktiske reparationsudgifter viste sig at blive mindre.

Ikke bevist, at forsikringstager og brandforsikringen havde indgået aftale om størrelsen af forsikringserstatning for løsøre eller driftstabet efter en brand. Ikke ansvarspådragende af selskabet, at forsikringerne ikke blev samlet på en enkelt police. Selskabet dømt til at udrede skønsmæssigt fastsat yderligere erstatning vedrørende meromkostninger forbundet med at holde den brandskadede virksomhed i fortsat drift. Selskabet ikke anset for bygherre i forbindelse med genopførelsen, idet selskabet ikke havde påtaget sig at forestå genopførelsen.

Advokat ikke ansvarlig for tab forbundet med, at 1-årsfristen for anmeldelse til arbejdsskadestyrelsen blev oversiddet, idet klienten ikke godtgjorde, at advokaten havde fået til opgave at varetage anmeldelsen.

125.000 kr. tilkendt i tortgodtgørelse til en pige i anledning af, at hendes far tiltvang sig samleje og ved et enkelt tilfælde analt samleje med hende, da hun var 8-12, henholdsvis 14 år. Desuden blufærdighedskrænkelser og trusler.

Forsikringstager godtgjorde ikke, at han havde krav på nyværdiforsikring af en traktor, da han ikke havde reklameret hverken ved udstedelsen eller de efterfølgende fornyelser, uagtet vilkåret om nyværdiforsikring ikke fremgik af policen.

Ansvarsforsikringen for en bilist blev frifundet for et erstatningskrav fra en cyklist i forbindelse med en tildragelse, hvor cyklisten kom til skade, efter hendes opfattelse, fordi bilen tvang hende til siden, således at hun kørte ind i en kantsten. Landsretten finder det ikke bevist, at færdselsuheldet var forårsaget af køretøjet.

Ejendomsmægler pådrog sig et erstatningsansvar over for sælger ved at ekspedere skødet til tinglysning uden at have sikret sig købers gældsovertagelse. Ejendommen gik senere på tvangsauktion.

Skadevolder sandsynliggjorde ikke, at skadelidte efter et færdselsuheld ikke kunne have fortsat i det fuldtidsarbejde hun kort før ulykkestidspunktet var startet på. I forbindelse med beregning af erhvervsevnetabserstatning skulle årslønnen i henhold til EAL § 7, stk. 2 derfor fastsættes ud fra indtægten i dette arbejde.

Regressøgende forsikringsselskab havde ikke ført tilstrækkeligt bevis for, at brandskade opstået ved 14-årig drengs leg med tændstikker var forvoldt ved grov uagtsomhed (dissens). Sagsomkostninger omfattede sagsøgtes udgift til adcitation.

64-årig mand, der på tidspunktet for en patientskade modtog forhøjet almindelig førtidspension, fik medhold i, at hans frivillige arbejde i fire foreninger, herunder to timer om dagen i den boligforening, som han var medlem af, bevirkede, at han ansås for omfattet af EAL § 8. Patientskaden berettigede ham derfor til erstatning i medfør af denne bestemmelse. (Dissens)

Ankestyrelsens fastsættelse af erhvervsevnetabet efter en arbejdsulykke stadfæstet, idet det konstaterede tab kun i mindre grad kunne tilskrives ulykken. Skadelidte havde i ti år forud for ulykken kun været sporadisk til stede på arbejdsmarkedet og dertil været præget af psykiske problemer.

Ikke grundlag for at tilsidesætte Arbejdsskadestyrelsens skøn, hvorefter der ikke skulle ses bort fra, at en arbejdsskade først blev anmeldt tre år og tre måneder efter den indtrådte. Uden betydning, at skadelidte mente, at hans gener ville aftage af sig selv, og at han troede, at hans arbejdsgiver anmeldte skaden, hvilket ikke var tilfældet.

Ikke tilvejebragt det fornødne sikre grundlag for at tilsidesætte Ankestyrelsens vurdering, hvorefter erhvervsevnetabet hos en 31-årig mand som følge af en rygskade 8 år tidligere fortsat udgjorde 35% og ikke, som af ham selv anbragt, 65% gennem de seneste tre år.

Landsretten tillod, at sagsøgte fremlagde en række skriftlige interviews med medarbejdere hos sagsøger, trods sagsøgers protest. Fremlæggelsen af disse bilag kunne ikke på forhånd skønnes at være uden betydning for sagen.

Bilist, der blev påkørt umiddelbart efter at være steget ud af sin bil for at undersøge et bilsammenstød længere fremme på vejen, havde krav på dækning under en autoulykkesforsikring, idet standsningen og udstigningen ikke var udtryk for, at kørslen var tilendebragt, hvorfor bilen i uheldsøjeblikket stadig var i brug som trafikmiddel.

30.000 kr. med renter i henhold til EAL § 16 tildelt i torterstatning til pige, der som 12- 14-årig var udsat for gentagne tilfælde af anden kønslig omgang fra sin stedfars side. Straffen fastsat til fængsel i 8 måneder.

Ikke grundlag for at gøre en medvirkende bank ansvarlig for, at køberen af en gård ikke kunne anvende den som planlagt og senere måtte sælge med tab. Heller ikke ansvar for banken eller et pantebrevsselskab i forbindelse med salg af hendes tidligere ejendom, idet denne måtte anses for solgt bedst muligt under de rådende forhold.

I erstatningssag mellem flere parter vedrørende ansvar for kontamineret minkfoder, der medførte omfattende dødsfald blandt minkbesætninger, fik forhandler trods producentens protest lov til at fremlægge sagkyndig erklæring indhentet på forhandlerens initiativ forud for retssagen. Endvidere tilladelse til at fremlægge uddrag af korrespondance mellem parterne i forbindelse med den sagkyndiges undersøgelse.

Revisor, der anerkendte ansvar i anledning af fejlbehæftet rådgivning om salg af huse for fremmed regning, blev dømt til at udrede erstatning svarende til momsbeløbet udløst af salget af husene efter rådgivningen var givet. Udtalt, at det er uden betydning for beregningen af erstatningen, at den er en skattepligtig indtægt. Ligeledes uden betydning, at skadelidte ikke anfægtede landsskatterettens kendelse om momspligten, idet der ikke var grundlag for at fastslå, at denne ville have fået en andet udfald, hvis den var blevet forelagt domstolene.

Godtgjort, at en ansat håndværkers tilskadekomst ved et uheld med en motortrillebør skyldtes manglende instruktion i brugen af maskinen. Den tilskadekomne havde ingen tidligere erfaringer med den.

En pensionist på højeste førtidspension ansås ikke for at have godtgjort, at hans funktionsnedsættelse som følge af en forgiftning med opløsningsmidler i 1994 var mere omfattende end Arbejdsskadestyrelsen og Ankestyrelsen lagde til grund, da de i 1994 og 1995 vurderede hans erhvervsevnetab til 25%. Styrelsen blev derfor frifundet for hans krav om at skulle anerkende, at erhvervsevnetabet var 100%.

Skadelidte kunne ikke acceptere skadevolders forligstilbud på 1,1 mio. kr. og udtog derfor stævning med påstand om 1,65 mio. kr. Herefter blev sagen forligt ved skadevolders betaling af 1,35 mio. kr. Skadevolder måtte anses som den tabende part og skulle derfor betale sagsomkostninger til skadelidte.

Intet grundlag for at anse arbejdsgiveren for ansvarlig for en arbejdsulykke, der overgik en erfaren og rutineret elektrikeruddannet montør ansat under montage af en vindmølle på havet. Han anvendte en åbenbart farlig fremgangsmåde på eget initiativ, og instruktionspligten omfattede ikke en pligt til at advare imod den.

Ansvar for vognmand i medfør af CMR-loven anset for at ophøre, da han anbragte godset ved vejkanten, hvorved modtageren fik mulighed for at råde over det, hvorfor vognmanden ikke kunne drages til ansvar for, at godset kom til skade, da han efterfølgende sammen med modtageren skubbede det over en kantsten, mens det lå på en løftevogn.

Forsikringsselskab frifundet for krav om invaliditetserstatning, da erstatningens størrelse ifølge policen med bindende virkning skulle fastsættes af Arbejdsskadestyrelsen. Krav på forhøjelse af erstatning vedrørende en arbejdsskade taget til følge, da det ansås godtgjort, at der var indtrådt væsentlige forværringer. Forsikringstagers akkviesceringer uden betydning i forbindelse med væsentlige forværringer. Kravet var ikke forældet eller fortabt ved passivitet.

Hjemmesygeplejerske godtgjorde ikke, at den del af hendes samlede erhvervsevnetab, der skyldtes en anerkendt arbejdsskade, oversteg den procent, der var fastsat af Ankestyrelsen.

Rederi pålagt ansvar for arbejdsulykke overgået havnearbejder på grund af materialesvigt ved rederiets truck.

Arbejdsgiver var ikke ansvarlig for skade, som arbejdstager pådrog sig, da han sammen med direktøren skulle løfte en træplade.

Arbejdstager havde ikke løftet bevisbyrden for at arbejdsgiver havde udøvet seksuel chikane, og hun havde derfor ikke krav på godtgørelse.

Medejende direktør havde ikke løftet bevisbyrden for at han ikke havde kendskab til risiko for selskabs konkurs, og han hæftede derfor personligt for selskabets forbrug på Eurocard.

Stilladsarbejder tilkendt erstatning for legemsskader efter fald på stillads under nedtagning.

A havde ikke løftet bevisbyrden for, at ulykke sket under arbejde skyldtes forhold, som arbejdsgiver kunne gøres ansvarlig for.

Ikke dokumentation for, at der var begået lægelig fejl.

Et overfald på en medarbejder på retspsykiatrisk afsnit, udløste ikke godtgørelse efter EAL § 26, stk. 3, da angrebet var kortvarigt og uden anvendelse af våben, ligesom en straf ikke ville blive udmålt til mindst 1 års fængsel.

Ikke grundlag for at tilkende en indsat erstatning efter straffuldbyrdelsesloven, fordi han 8 gange i løbet af 9 måneder havde måttet aflevere urinprøver, der alle viste sig at være negative. Udvælgelsen var alle gange tilfældig, og der forelå den fornødne lovhjemmel, hvortil kom, at den stedfundne krænkelse af privatlivets fred var retmæssig henset til kontrollens formål.

Ikke godtgjort det fornødne sikre grundlag for at tilsidesætte Patientskadeankenævnets fastsættelse af godtgørelse for svie og smerte i forbindelse med en anerkendt patientskade. Endvidere ikke godtgjort, at brugen af boneloc-cement påførte patienten en fysisk skade. En tredje påstand afvist som for sent fremført.

A havde ikke krav mod forsikringsselskab, da erstatning for haglskade var under selvrisikoen.

Chauffør tilkendt erstatning for legemsskader efter fald fra tankbil under læsning.

Arbejdstager havde ikke sandsynliggjort årsagssammenhæng mellem en rygskade og det hos arbejdsgiver udførte arbejde, hvorfor arbejdsgiver blev frifundet for erstatningsansvar.

A, der var ejer af en landbrugsejendom, blev ikke tilkendt erstatning for omlægning af adgangsvej til mark.

Værft ansvarlig for oversvømmelse i maskinrum, men erstatning fastsat med mindre beløb.

Skærpet ansvarsgrundlag for IT-leverandør, som derfor var ansvarlig for kundes avancetab, idet man ikke særligt havde fremhævet valgmuligheden mellem to forskellige beregningsgrundlag ved regnskabsprogram. Kunden havde imidlertid udvist en sådan grad af egen skyld, at erstatningsansvaret bortfaldt.

Vagtfirma ifaldt erstatningsansvar i kontrakt ved uforsvarlig udførelse af dets pligter i medfør af vagtaftalen, hvilket gjorde det muligt for ukendte gerningsmænd at bryde ind på kundens lager. Aftalens begrænsning af vagtfirmaets ansvar til groft uagtsomme forhold kunne ikke anvendes på selve ydelsen i medfør af kontrakten.

Ikke grundlag for at pålægge arbejdsgiver ansvar for ansats alvorlige tilskadekomst forbundet med, at han på arbejdspladsen snublede over et dørtrin og faldt ned ad en trappe.

25.000 kr. tilkendt en pige i torterstatning i anledning af, at hendes bedstefader ved en række lejligheder gennem to år, da hun var 8-10 år gammel, førte en finger op i hendes skede samt befølte hende på brysterne.

Selv om Arbejdstilsynet efter arbejdsulykke fandt, at der var et væsentligt problem vedrørende et dørtrin, fandtes arbejdsgiver ikke ansvarlig for den ansatte A’s tilskadekomst, da han snublede over dørtrinnet og faldt ned ad en trappe.

Forsikringstager havde ikke dokumenteret, at der var årsagsforbindelse mellem nogle anførte lidelser og et færdselsuheld.

A havde ikke dokumenteret, at F var ansvarlig for manglende tegning af kaskoforsikring for lift.

Sagen vedrører spørgsmålene om fastsættelse af stationærtidspunktet, hvilken gennemsnitlig ugentlig indtægt, der skal anvendes ved beregning af tabt arbejdsfortjeneste, samt om A havde krav på yderligere godtgørelse for svie og smerte.

Advokat pådrog sig erstatningsansvar over for et selskab ved ikke at drage omsorg for, at en tegnet kapitalforhøjelse var indbetalt ved registreringen i Erhvervs- og selskabsstyrelsen, men selskabets konkursbo godtgjorde ikke, at fejlen havde påført boet et tab, idet registreringen ikke havde haft betydning for kreditorernes beslutning om at stille kreditfaciliteter til rådighed for selskabet.

Skadelidte havde ikke løftet bevisbyrden for at hendes fald i en bus skyldtes et færdselsuheld og heller ikke, at buschaufføren havde handlet ansvarspådragende.

Bobestyrer var erstatningsansvarlig for udbetaling af arv til en forkert arving, og kravet var ikke forældet eller fortabt ved passivitet.

Skadelidte havde løftet bevisbyrden for at han var passager, ikke fører, af en forulykket bil, og dermed omfattet af bilens ansvarsforsikring.

Skadelidte havde krav på erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, indtil Arbejdsskadestyrelsen havde truffet midlertidig eller endelig afgørelse om hans erhvervsevnetab i arbejdsskadesagen.

10.000 kr. tildelt i krænkelsesgodtgørelse efter voldeligt overfald og forsøg på manddrab, idet lovovertrædelserne fandt sted på forurettedes bopæl og indebar et særligt groft angreb mod hende.

Ankestyrelsen havde godtgjort, at skadelidtes nakkelidelse og slidgigtforandringer i lænden ikke var følger af en arbejdsulykke, hvorfor der skulle ske fradrag herfor ved fastsættelse af méngrad og erhvervsevnetab.

Forsikringstagers krav var “i hvert fald” forældet med udgangen af 2005, da der intet var sket i sagen fra afslag på retshjælp i 2003.

Kommune havde ikke handlet uforsvarligt, selvom en fodgænger faldt i en lunke på et fortov, da lunken ikke oversteg, hvad man som fodgænger måtte være forberedt på.

Ejendomsmægler anset erstatningsansvarlig over for en klient, fordi denne i tillid til mæglerens vurdering af handelsværdien solgte en beboelseslejlighed 750.000 kr. billigere end dens værdi i henhold til et efterfølgende indenretligt skøn. Erstatningen skønsmæssigt fastsat til 300.000 kr.

Ansvarsforsikreren for bilist, der i glat føre ramte en anden bil bagfra, godtgjorde ikke, at den forankørende havde udvist en sådan uagtsomhed i forbindelse med, at hun skred ud i den løse sne, at der var tilstrækkeligt grundlag for at fravige udgangspunktet, hvorefter ansvar for sådanne sammenstød fuldt ud blev pålagt den bagvedkørende.

Forsikringstagers krav var forældet, da sag blev anlagt, og praksisændring hos arbejdsskademyndigheder havde ikke suspensiv virkning.

Ikke godtgjort, at en anerkendt patientskade havde påført patienten et erstatningsberettigende tab af erhvervsevne. Da hans indkomst havde været større efter skaden end før, kunne det især ikke tillægges betydning, at der bestod en risiko for forværring som følge af en eller flere fremtidige operationer nødvendiggjort af patientskaden.

Patient, der blev påført en patientskade, var præget af så omfattende erhvervshæmmende forudbestående lidelser, at hun ikke kunne anses for at have godtgjort et sikkert grundlag for at tilsidesætte Patientskadeankenævnets fastsættelse af erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, varigt mén og erhvervsevnetab.

Person, der idømtes 4 års fængsel, pålagt at udrede 75.000 kr., 15.000 kr. og 10.000 kr. i godtgørelse for tort til henholdsvis sin da 13-årige datter, hos hvem han hyppigt og gennem længere tid tiltvang sig anden kønslig omgængelse; sin 12-årige datter, hvem han gentagne gange kyssede på halsen og tog på brysterne; og en 12-årig pige, som han i begrænset omfang udsatte for noget tilsvarende.

Patient godtgjorde ikke, at skadefølgerne af en operation for “springfinger” gik ud over, hvad hun med rimelighed måtte tåle, hvorfor Patientskadeankenævnet blev frifundet for hendes påstand om at skulle anerkende, at hun var blevet påført en erstatningsberettigende patientskade.

Sagsomkostninger forhøjet fra 27.500 kr. til 45.000 kr. i sag, hvor forsikringsselskab var blevet frifundet for skadelidtes erstatningskrav på 323.000 kr.

Grundejerforening, der havde overtaget medlemmernes pligt til vintervedligeholdelse af en fælles privatvej, frifundet for erstatningskrav fra cyklist, der var væltet i snevejr og kommet til skade, idet skadelidte ikke godtgjorde, at foreningen havde forsømt snarest muligt at foretage de foranstaltninger mod glatføre, som den var forpligtet til.

En patientskade i forbindelse med en operation for grå stær påførte vel patienten en længere rekonvalescens men ikke noget varigt mén, der berettigede til erstatning.

Skadevolder frifundet for krav om erstatning af omkostningerne forbundet med kurophold i Slovenien og alternativ smertebehandling, idet skadelidtes egen læge vel havde kendskab til disse foranstaltninger men ikke havde ordineret dem.

Udtalelser i en mail til tredjemand om et retsforlig mellem en klub og klubbens tidligere formand var ikke ærekrænkende overfor den tidligere formand.

Forsikringsselskab havde løftet bevisbyrden for at en skade skyldtes grov uagtsomhed og at skaden var omfattet af undtagelsesbestemmelse i forsikringsbetingelserne.

Ejeren af en pizzabar ifaldt ikke erstatningsansvar over for leasingselskab ved ikke at informere det om, at leasingaftalen vedrørende en kopimaskine ikke var underskrevet af ham og derfor ikke kunne gøres gældende imod ham. Aftalen var underskrevet af hans fætter, der blev straffet for dokumentfalsk.

Da skønsmand med 75% sikkerhed vurderede, at sætningsskade skyldtes mangelfuld komprimering af fyldningsmaterialet, havde forsikringsselskabet godtgjort, at dette var skadesårsagen. Der var så nærliggende fare for, at fyldningsmaterialet efterfølgende satte sig, at entreprenøren havde udvist grov uagtsomhed. Skaden var derfor ikke dækket af entrepriseforsikring.

Malermester ifaldt erstatningsansvar over for ansat maler ved at anvise/godkende, at der skulle lægges afdækningsplastik på en tæppebelagt trappe. Dette udgjorde ikke et skridsikkert underlag, og den ansatte var udsat for en glideskade med forstuvning af foden til følge. Erstatning for tabt arbejdsfortjeneste udmålt frem til tidspunktet, hvor skadelidte blev raskmeldt og på ny kunne påbegynde arbejde.

En kommunes afskedigelse af en PGU-elev i praktik var ikke berettiget, og kommunen skulle betale godtgørelse til eleven. Betingelserne for godtgørelse i medfør af EAL § 26 var ikke opfyldt.

En konkurskreditor gjorde for landsretten gældende, at to medlemmer af det fallerede selskabs ledelse på forskellig måde havde handlet ansvarspådragende over for det før konkursens indtræden, herunder ved at fortsætte driften for længe, men fik ikke medhold i nogen af disse anbringender, især ikke, da driften umiddelbart før konkursen indbragte et overskud.

En passager, der kom til skade ved et uheld, der skyldtes, at føreren var påvirket af spiritus i middel grad, burde have sagt sig selv, at føreren var for påvirket til at føre automobil på betryggende måde, hvorfor hans erstatning i overensstemmelse med retspraksis blev nedsat med 1/3. Skadevolders ansvarsforsikring godtgjorde ikke grundlag for at nedsætte den til halvdelen.

To ejere af et selskab, der solgte timandsprojekter, tilkendt hver yderligere 300.000 kr. i erstatning og 50.000 kr. i tortgodtgørelse i anledning af strafferetlig forfølgning mod dem. Sigtelserne viste sig efter to års forløb at være grundløse. De havde tidligere udenretligt modtaget småbeløb i erstatning og 25.000 kr. hver i tortgodtgørelse for presseomtalen af sagen. Beløbene forrentedes fra det tidspunkt i 2000, da de første gang blev fremført, jf. rentelovens § 8.

Intet grundlag for at tilsidesætte Arbejdsskadestyrelsens fastsættelse af stationærtidspunktet efter en piskesmældsskade. Fremdeles godtgjorde skadelidte ikke, at han først et år senere var i stand til at genoptage sit arbejde i væsentligt samme omfang som før, hvorfor stationærtidspunktet var sluttermin for erstatning for tabt arbejdsfortjeneste.

En patient, der efter en mislykket diskusprolapsoperation havde fået tilkendt erstatning for patientskade i form af forlænget sygeleje, godtgjorde ikke, at senere forværringer skyldtes patientskaden, idet Retslægerådet udtalte, at de overvejende sandsynligt var forårsaget af grundlidelsen. To modstående speciallægeerklæringer kunne ikke ændre derved. Betingelserne for genoptagelse efter EAL § 11 eller § 12 i bkg. af forretningsorden for Patientskadeankenævnet var derfor ikke opfyldt.

Godtgørelse for varigt mén forårsaget af en arbejdsskade faldt ikke i arv, da skadelidte afgik ved døden, før end Arbejdsskadestyrelsen havde truffet afgørelse i sagen.

Ikke dokumenteret det fornødne sikre grundlag for at tilsidesætte Ankestyrelsens vurdering, at erhvervsevnetabet efter to arbejdsulykker tilsammen androg 25%, idet tilskadekomsten iflg. to speciallægeerklæringer kun i ringe grad havde givet sig udslag i objektive fund. Skadelidte mente selv, at tabet androg 65%.

60.000 udmålt i tortgodtgørelse til retarderet kvinde i anledning af et enkeltstående tilfælde af voldtægt.

Mand dømt til at udrede 60.000 kr. i tortgodtgørelse til kvinde i anledning af et tilfælde af voldtægt.

Skadevolders ansvarsforsikrer frifundet for rentekrav vedrørende kommunes regres for udbetalte sygedagpenge, idet EAL § 16 skal forstås på den måde, at forrentning først kan kræves, når skadevolder er i stand til at bedømme såvel pligten til at betale erstatning (herunder årsagssammenhængen mellem den forsikringsdækkede skadesforvoldelse og de udbetalte sygedagpenge) som erstatningens størrelse. Skærmprint vedrørende kommunens sag opfyldte ikke dette krav, især ikke, da kommunens pligt til at udbetale sygedagpenge ikke nødvendigvis berettiger til regres, og kommunen havde bevisbyrden for en sådan ret.

Enke efter 86-årig folkepensionist, der i 2004 omkom ved et færdselsuheld, anset berettiget til forsørgertabserstatning, idet der ikke var grundlag for at fravige retspraksis efter de hidtidige regler, hvorefter efterladte har krav på erstatning for forsørgertab beregnet på grundlag af minimumserstatningen, selvom den afdøde forsørger alene oppebar overførselsindkomster.

10 år efter ulykken udtog skadelidte, der i sin tid alene havde modtaget méngodtgørelse, stævning med påstand om erhvervsevnetabserstatning. Kravet anses forældet, idet hun i mere end fem år før udtagelsen antog eller havde grund til at antage, at hun havde lidt et erstatningsberettigende erhvervsevnetab. Et krav på yderligere méngodtgørelse tilsidesættes med begrundelsen, at en udtalelse fra Retslægerådet går det klart, at betingelserne for genoptagelse ikke er til stede.

50.000 kr. udmålt i tortgodtgørelse til kvinde i anledning af, at en mand gjorde sig skyld i forsøg på voldtægt og anden kønslig omgang over for hende, samt truede hende på livet.

En patient, der havde pådraget sig en nervelæsion under en månedlang indlæggelse, godtgjorde ikke, at der forelå en patientskade, idet sådanne læsioner kan opstå hos kritisk syge patienter indlagt på intensivafdeling, og mulighederne for at imødegå dem havde været yderst begrænsede i hans tilfælde, hvorfor skaden ikke har haft den til erstatning påkrævede sjældenhed og alvor i forhold til hans sygdom og helbredstilstand.

En nerveskade i form af dropfod ikke anset for patientskade, idet Retslægerådet udtalte, at den med en sandsynlighed af 0,6-8,5% ville følge af operation til udskiftning af løs og inficeret kunstig hofte. Grundlidelsens alvor tillagt betydning i samme retning.

En anerkendt patientskade berettigede til erhvervsevnetabserstatning beregnet som halvdelen af årslønnen fastsat skønsmæssigt på grundlag af modtagne sygedagpenge i året for skaden. Den anden halvdel af erhvervsevnetabet måtte antages at bero på grundlidelsen. Uagtet hun i de 12 år op til skaden havde været stort set uden lønnet beskæftigelse, blev skadelidte anset for at have tilknytning til arbejdsmarkedet, idet hun havde modtaget dagpenge fra sin A-kasse og deltaget i forskellige kurser med henblik på at opnå beskæftigelse.

Datter af en kvinde, der afgik ved døden som følge af vold af særlig rå, brutal eller farlig karakter, tilkendt 50.000 kr. i godtgørelse efter EAL § 26a.

Da skadelidte ikke havde haft fast tilknytning til arbejdsmarkedet skulle årslønnen ikke fastsættes svarende til fuldtidsbeskæftigelse. Landsretten tiltrådte, at patientskadeankenævnet ved skønnet over årslønnen inddrog de foregående seks år men tilføjede, at der skulle lægges særlig vægt på de senere år, og forhøjede på denne baggrund skønnet fra 74.000 til 100.000 kr.

Tømrermester erstatningsansvarlig i anledning af, at en svend under arbejde på en tagkonstruktion gled på en spærfod, der var glat, hvorved hans skulder blev kvæstet. Arbejdet kunne ikke udføres fra det stillads, der befandt sig på stedet, hvilket arbejdsgiveren var klar over. Ingen egenskyld.

40.000 kr. udmålt i tortgodtgørelse til en pige i anledning af, at en mand, hvem hun var betroet til opdragelse, over en årrække, da hun var 12-16 år, i hendes eget hjem gjorde sig skyld i blufærdighedskrænkelse over for hende og forsøgte at opnå samleje med hende.

Landsretten fandt det bevist, at en ansat med nervekompression men med beskedne objektive fund i en given periode havde mistet mere end halvdelen af sin erhvervsevne, men ikke, at den var gået tabt med mere end to tredjedele. Landsretten fandt derfor, at den privattegnede pensionsforsikring i denne periode havde pligt til at udrede halvdelen af den fulde aftalte pensionsydelse.

Kvinde havde ikke krav på udbetaling under en afbestillingsforsikring, fordi hun fik diaré 8 dage før afrejse med familien til Thailand.

Et investeringsselskab under konkurs var ansvarlig for ikke at have afhændet aktier på et gunstigt tidspunkt. Boet var af en kreditor blevet orienteret om kursstigning på aktierne, men foretog sig intet i den anledning.

En kommune var erstatningsansvarlig for forældres udgift til et ordblindt barns efterskoleophold, fordi kommunen ikke havde sørget for den nødvendige specialundervisning. Det var ikke dokumenteret, at barnet havde pådraget sig varigt mén og erhvervsevnetab på grund af den mangelfulde undervisning.

Forsikringsselskab dømt til at udrede invalidepension på grundlag af et erhvervsevnetab over 50% men mindre end 2/3. Forsikringstagers symptomer kunne ikke danne grundlag for en sikker diagnose, men hun gennemgik tre ikke ukomplicerede operationer.

Advokats indsats i forbindelse med beregning af erhvervsevnetabserstatning var ansvarspådragende, og da klienten hverken vidste eller burde vide, at den var fejlbehæftet, var erstatningskravet ikke forældet. Advokatens rådgivning vedrørende genoptagelsesadgangen med henblik på opnåelse af yderligere erstatning for erhvervsevnetab var ligeledes ansvarspådragende, men klienten godtgjorde ikke, at hun faktisk havde et yderligere krav, hvorfor advokaten blev frifundet for denne del af hendes erstatningskrav.

SKAT pådrog sig et erstatningsansvar ved ikke snarest muligt at give importør en bindende tariferingsoplysning, således at denne havde mulighed for at tage højde for tolden i sine forhandlinger med eksportør og egne aftagere. Imidlertid ansås importøren ikke for at have godtgjort, at han ville have haft mulighed for at forhøje priserne ved videresalget eller sandsynliggjort, at sælger ville have accepteret at bære toldbyrden, hvis den rette tarifering havde været kendt. Importøren blev derfor anset for ikke at have lidt noget tab, og SKAT frifundet.

Ikke påvist særlig grund til at se bort fra étårsfristen for anmeldelse af arbejdsskader, idet anmelderen vel havde været varetægtsfængslet i isolation gennem fire måneder men først foretog anmeldelse mere end 2 år efter tildragelsen, uagtet han måtte forstå, at arbejdsgiveren ikke havde foretaget anmeldelse og under den fortsatte varetægtsfængsling kunne have bedt sin ægtefælle eller forsvarer om at følge op på sagen.

Ikke påvist det fornødne sikre grundlag for at tilsidesætte Arbejdsskadestyrelsens vejledende udtalelse, hvorefter en senere udviklet forstyrrelse i skadelidtes psykiske tilstand ikke kunne tilskrives en piskesmældslæsion, forårsaget af et trafikuheld. Skadevolders ansvarsforsikring blev derfor frifundet for påstand om, at erhvervsevnetabet skulle forhøjes fra 50 til 65%.

Ejendomsmægler ifaldt erstatningsansvar over for køber, der havde tilkendegivet, at han ikke ville gå over en bestemt kontantpris, idet mægler ikke konstaterede, at to indestående lån kun kunne indfries til overkurs, hvilket betød, at den af køber satte beløbsmæssige grænse blev væsentligt overskredet. Overskridelsen anset for købers tab og udmålt som erstatning.

Rytter, hvis hest blev ramt af en cyklist på en mountainbike under forbikørsel på en smal skovsti anset ansvarlig over for cyklisten, idet hun ikke havde sikret sig fuld kontrol over hesten, der pludselig vendte rundt, hvorved sammenstødet skete (dissens).

Vognmand frifundet for en række chaufførers krav på tortgodtgørelse i anledning af, at de optrådte på en liste, som vognmanden havde sendt over chauffører, der for nylig havde haft et usædvanligt lille salg af billetter, til politiet i forbindelse med efterforskning vedrørende dokumentfalsk med busbilletter.

Mand idømt 3 års fængsel for at have smittet tre mænd med AIDS ved at have ubeskyttet analt samleje med dem, uagtet han vidste, at han var HIV-positiv. Hver af de forurettede tilkendt 25.000 kr i godtgørelse efter EAL § 26, stk. 3, da gerningsmanden påførte dem betydelig utryghed og angst. Ingen tortgodtgørelse efter EAL § 26, stk. 1, da de strafbare handlinger ikke blev begået under særligt hånende eller ydmygende omstændigheder.

Leverandør af spiremuld til økologisk gartneri ifaldt hverken produktansvar eller køberetligt mangelsansvar, fordi produktet nedsatte udbyttet, idet produktet var fremstillet i overensstemmelse med gartneriets nøje specifikation og krav om, at det skulle være økologisk, hvorfor leverandøren ikke havde haft pligt til at undersøge dets egnethed.

Ikke grundlag for at ændre Ankestyrelsens fastsættelse af varigt mén og erhvervsevnetab efter en faldulykke på en trappe. Retslægerådet udtaler, at skadelidtes svære overvægt, der var taget til efter tilskadekomsten, udgjorde en væsentlig faktor i den manglende bedring over tid, og landsretten udtaler, at der er en tilsidesættelse af hendes tabsbegrænsningspligt, at hun ikke gik ned i vægt, hvilket hun må have haft mulighed for.

De påkrævede særlige grunde til at fravige procentfastsættelsen for varigt mén og erhvervsevnetab i Arbejdsskadestyrelsens vejledende udtalelse ikke anset at foreligge. Overensstemmende med udtalelsen blev en forudbestående lidelse i form af knægener derfor anset som delårsag til skadelidtes erhvervsevnetab og en efterkommende lidelse i form af svær svimmelhed anset for delårsag til hans varige mén.

Økonomikonsulent ansvarlig for tyveri el lign., begået af ansat hos hvervgiveren, idet han var klar over, at der manglede penge fra kassen, og at mankoen blev bogført som udgifter uden nogen dokumentation. Dette burde have givet ham anledning til mistanke om uregelmæssigheder, og det må antages at ledelsen kunne have afværget yderligere tyverier, dersom den var blevet behørigt underrettet om mistanken, hvilket han imidlertid forsømte. Erstatningen fastsat under hensyn til, at tidspunktet for den ansvarspådragende undladelse ikke kan tidsfæstes nærmere.

Brand i frysehuset B måtte antages at være opstået i lampe. Der var flere mulige årsager til branden, og skadelidte A havde ikke bevist, at årsagen var en defekt, der var til stede, da lampen blev bragt i omsætning, hvorfor producenten C blev frifundet. Det fandtes heller ikke godtgjort, at branden var forårsaget af ansvarspådragende forhold fra B’s side, hvorfor også B blev frifundet. Salgs- og leveringsbetingelser, der trods opbevaringsforholdet pålagde A bevisbyrden for ansvarsgrundlag, fandtes vedtaget i forholdet mellem A og B.

En hovedaktionær og direktør i et selskab pådrog sig et erstatningsansvar over for et factoringselskab ved at tillade en kunde at betale ved modregning, uagtet dette var i strid med aftalen med factoringselskabet, til hvilket den pågældende faktura allerede var overdraget, og af hvem factoringselskabet måtte antages ikke at kunne kræve beløbet betalt. Tabet sat til det af factoringselskabet udbetalte beløb. Bestyrelsesformanden blev frifundet.

A ifaldt erstatningsansvar ved at slå B i ansigtet med en styrthjelm, men da overfaldet skete, mens begge var kraftigt berusede, og som følge af, at B havde provokeret og skubbet A, blev erstatningen nedsat til halvdelen.

Hussælger ifaldt erstatningsansvar over for købers ejerskifteforsikring ved groft uagtsomt at have fortiet, at ejendommen havde endog betydelige sætningsskader. Den bygningssagkyndige havde handlet ansvarspådragende ved at give indikationerne for sætningsskade karakteren K1, men sælger dømtes til at friholde den bygningssagkyndige, idet hun ellers ville opnå en ugrundet berigelse.

Efter at byretten havde fundet arbejdsgiveren ansvarlig for en arbejdsulykke men nedsat erstatningen med halvdelen under hensyntagen til accept af risiko, tog arbejdsgiveren under en af sagsøger foranstaltet anke bekræftende til genmæle.

Arbejdsgiver ansvarlig for ansats fald ned af en 4 meter høj trælejder, hvis ene trin brast, hvorved han kom alvorligt til skade med ryggen.

Ikke påvist det fornødne sikre grundlag for at tilsidesætte Ankestyrelsens vurdering af erhvervsevnetab og varigt mén efter en forløftningsskade hos portør, der led under en række helbredsmæssige gener uden forbindelse til arbejdsskaden. Styrelsen blev derfor frifundet for en påstand om, at erhvervsevnetabsprocenten skulle forhøjes fra 65 til 100 og det varige mén fra 15% til mere end 15%.

Arbejdsgiver var erstatningsansvarlig for den skade arbejdstager pådrog sig, da han faldt på et isglat afsætningsområde for containere. Arbejdstager havde ikke udvist egen skyld.

Sag, hvorunder to afviste asylansøgere krævede erstatning af en departementschef personligt, afvist fra retten, allerede fordi tvisten i realiteten var endeligt afgjort ved en ankedom afsagt af landsretten i en tidligere sag mellem de samme parter. Sagsøgernes advokat pålagt at hæfte solidarisk for omkostningerne.

Arbejdsgiver ansvarlig for ansats fald på en snedækket adgangsvej, som den pågældende var tvunget til at benytte under arbejdet men som ikke var glatførebekæmpet.

Mindre beløb udmålt i erstatning for ødelagt tøj og godtgørelse for svie og smerte til kvinde, der blev slået flere gange i ansigtet og truet. Straffen fastsat til fængsel i 8 måneder.

Advokat pådrog sig ikke erstatningsansvar over for et selskabs kreditorer ved ikke at rådgive om at lade selskabet indgive anmeldelse om betalingsstandsning tidligere end sket og ej heller ved som kurator i selskabets konkursbo at anlægge en omstødelsessag, der endte med en frifindelse.

Sygehjælper, hvis samlede erhvervsevnetab ubestridt var 75%, fik dom for, at dette tab i det hele skyldtes en anerkendt erhvervssygdom, idet hendes forudbestående lidelser i form af kroniske skulder- og nakkesmerter samt voldsom fedme aldrig havde været erhvervshindrende, hvorfor Ankestyrelsen ikke havde godtgjort, at overvejende sandsynlighed taler imod, at hele erhvervsevnetabet skyldes arbejdsskaden.

Revisor ifaldt ansvar over for klient ved ikke rettidigt at indsende ansøgning om sambeskatning, hvorved klienten fortabte adgangen til at udnytte underskuddet i et selskab i de øvrige selskaber i koncernen. Ingen egenskyld. Tabsbegrænsningspligten var iagttaget.

Ikke påvist tilstrækkeligt sikkert grundlag for at tilsidesætte Ankestyrelsens vurdering, hvorefter en skadelidt med tinnitus og lydoverfølsomhed havde pådraget sig et men på 8% og et erhvervsevnetab på 45%. Især tillagt vægt, at der i de lægelige akter intet var anført om, at skadelidte ikke kunne passe et arbejde, hvor der blev taget hensyn til hans hørelidelse.

Skadelidte godtgjorde ikke, at hendes helbredstilstand som følge af en arbejdsulykke har ændret sig væsentligt i de 14 år, siden arbejdsskadesagen blev afgjort, hvorfor der ikke var grundlag for genoptagelse efter udløb af femårsfristen. Tilkendelse af mellemste førtidspension kunne ikke ændre ved denne vurdering.

Arbejdsgiver ansvarlig for ansats fald fra en wienerstige, idet det var uforsvarligt at udføre arbejdet fra wienerstigen, og arbejdsgiveren ikke havde planlagt og tilrettelagt arbejdet fuldt sikkerhedsmæssigt forsvarligt. Det ændrede ikke herved, at der var rullestillads på stedet, som kunne have været brugt. Ingen egenskyld.

Livsarving fik ikke medhold i, at bobestyrer havde pådraget sig et erstatningsansvar i forbindelse med salg af en fast ejendom, idet den var solgt i overensstemmelse med vurderingen indhentet af bobestyreren hos to lokalkendte statsaut. ejendomsmæglere, der begge forklarede, at de var opmærksomme på mulighed for udstykning. Skønserklæring tilsidesat. (Dissens med hensyn til begrundelsen).

Rapport fra Teknologisk Institut indhentet af sagsøgtes forsikringsselskab forud for sagsanlæg blev, trods modparts protest, tilladt fremlagt under retssag, ligesom rapporten måtte indgå i det materiale, der blev forelagt skønsmand.

Patientskade i form af forsinket diagnosticering af brug på rygsøjlen kun anset for ansvarlig for et erhvervsevnetab på 35%, idet skadelidtes øvrige erhvervsevnetab på i alt 2/3 måtte tilskrives forudbestående og efterfølgende lidelser uden tilknytning til patientskaden. Ikke grundlag for at fastsætte årslønnen på skønsmæssigt grundlag.

Direktør ifaldt erstatningsansvar over for en leverandør ved at indgå aftale med ham på selskabets vegne uden at have den fornødne fuldmagt. Leverandøren var i god tro om den manglende fuldmagt. Erstatningen fastsat til kontraktsummen med tillæg af leverandørens omkostninger forbundet med forgæves søgsmål mod selskabet til fastholdelse af kontrakten.

Kroniske smerter i håndledsregionen, forårsaget af anlæggelse af arteriekanyle under akut behandling for svangerskabsforgiftning og fødekramper, ikke anset for patientskade, henset til, at grundlidelsen var livstruende for såvel skadelidte som fosteret.

Advokat B erkendte ansvar for evt. tab som følge af, at A’s personskade ikke kunne genoptages i forhold til skadevolders forsikringsselskab F; men da A ikke havde dokumenteret årsagssammenhæng mellem helbredsgener og skade, blev B frifundet. Spørgsmålet om, hvorvidt A havde lidt noget tab som følge af B’s fejl, skulle afgøres efter de nu foreliggende oplysninger.

Skadelidte havde ikke krav på erstatning for tabt arbejdsfortjeneste frem til det tidspunkt, hvor erhvervsevnetabserstatning blev udbetalt, eller det tidspunkt, hvor Arbejdsskadestyrelsen traf afgørelse om erhvervsevnetab; men til et tidligere tidspunkt, hvor det var muligt at skønne over den fremtidige erhvervsevne, jf. EAL § 2.

Vinduespudservirksomhed ifaldt ansvar over for ansat, der under arbejdet faldt ned af en stige, idet virksomheden ikke havde underkastet stigen det af Arbejdstilsynet forlangte årlige eftersyn og derfor for at blive frifundet måtte godtgøre, at uheldet skyldtes omstændigheder som arbejdsgiveren ikke bar ansvaret for. Dette bevis ansås imidlertid ikke ført.

Ikke tilstrækkeligt grundlag for at fastslå, at en erfaren specialist ville have valgt en anden operationsform i forbindelse med operation til fjernelse af livmoder, hvorfor det ikke kunne anses for patientskade, at der under operationen indtrådte en tarmlæsion.

30.000 kr. tilkendt i tortgodtgørelse til 14-årig pige, der af sin stedfar blev udsat for et tilfælde af anden kønslig omgængelse, som han tiltvang sig under anvendelse af vold og trussel herom. Straffen fastsat til fængsel i 1 1/2 år.

8.000 kr. udmålt i krænkelsesgodtgørelse i anledning af frihedsberøvelse gennem en time.

Investorers erstatningskrav mod en række skatterådgivere forældet efter 1908-loven, da de efter modtagelse af agterskrivelser fra skattevæsenet ikke kunne anses for at have svævet i utilregnelig uvidenhed om deres krav.

Anset bevist, at en tilskadekomst fandt sted som forklaret i en bus, mens den blev benyttet som trafikmiddel, hvorfor skaden var omfattet af færdselslovens regel om objektivt ansvar.

Arbejdsgiver ikke fundet erstatningsansvarlig i anledning af, at en ansat kom til skade, da dækket på den bil, han havde fået stillet til rådighed, angiveligt eksploderede under kørslen. Anmeldelsen skete først flere måneder senere, og beviserne var ikke sikret.

Kommune ifaldt ansvar over for borger ved at afslå arbejdsprøvning under henvisning til hendes helbred, samtidig med, at man afviste at visitere til fleksjob og indlede sag om førtidspension. Erstatningen sat til indkomsten, der ville have været erhvervet i et fleksjob i perioden, der gik med klagesag til Ankestyrelsen.

Den tilskadekomne ved et færdselsuheld dokumenterede ikke, at uheldet, der påførte hende en piskesmældslæsion, var årsag til hendes senere kroniske smertetilstand. Retslægerådet udtalte under sagen, at der var ringe sandsynlighed for en årsagssammenhæng. Skadevolders ansvarsforsikring blev derfor frifundet.

Revisor frifundet for erstatningskrav fremsat af selskab A i anledning af, at han ikke rådgav om skattepligt for selskabet i forbindelse med solvent likvidation i et datterselskab, idet han ikke anses for at have haft pligt til uopfordret at rådgive om likvidationens skattemæssige konsekvenser for andre selskaber end det likviderede. Likvidator anset erstatningsansvarlig over for A, hvis faste advokat han var, men også han frifindes for erstatningskravet, da A anses for at ville have disponeret på samme måde som sket, selvom det var blevet behørigt rådgivet om likvidationens skattemæssige konsekvenser.

Defekt fugemasse havde ikke medført skade på de elementer, der var blevet fuget. Der var derfor ikke tale om produktansvar, men en køberetlig mangel, i forholdet mellem producenten A og kunden B. A’s ansvar var omfattet af produktansvarsforsikring med ingrediens- og komponentskadedækning. Imidlertid havde A ikke overfor B påberåbt sig en ansvarsbegrænsning i salgs- og leveringsbetingelserne, der ville have begrænset ansvaret til omlevering. A havde derfor ikke krav på forsikringsdækning.

Landsretten kunne ikke lægefagligt bedømme de påberåbte lægeerklæringer eller Retslægerådets udtalelse. Skadelidte havde ikke løftet bevisbyrden for årsagsforbindelse mellem arbejdsulykke og varige helbredsmæssige gener i form af bl.a. kroniske smerter. Den ansvarlige skadevolder blev derfor frifundet for krav om erstatning for erhvervsevnetab og mén.

Intet grundlag for at pålægge arbejdsgiver ansvar for påstået tilskadekomst i form af forvridning af ryggen under afprøvning af kummefrysere.

Bygningssagkyndig frifundet for købers krav om erstatning for omkostninger forbundet med udbedring af funderingsfejl, idet tilstandsrapporten fandtes egnet til, at en køber kunne danne sig et billede af ejendommen efter en grundig læsning. De forskellige tegn på sætningsskader var givet karakteren K1 eller K2.

Tyggegummifabrikant ansvarlig for ansats tilskadekomst ved håndtering af 60 kg tunge kar, men landsretten fandt på grundlag af omfattende og til dels modstridende lægeligt materiale ikke, at skadelidte havde godtgjort, at tildragelsen var årsag til hendes varige lidelser. Arbejdsgiveren blev derfor stort set frifundet for hendes betydelige erstatningskrav.

Person med bestemmende indflydelse i to selskaber A og B ikke anset ansvarlig over for A’s konkursbo, fordi han som direktør i B lod B købe to automobiler af A, idet A på tidspunktet for handlen ikke havde gæld til B, hvorfor handlen ikke udgjorde en begunstigelse af B i form af en betaling med usædvanlige betalingsmidler.

70.000 kr. udmålt i tortgodtgørelse til 15-årig pige i anledning af, at tiltalte tvang hende til at sutte på hans lem og tiltvang sig analt samleje med hende. Straffen fastsat til fængsel i 2 år.

Transportforsikringsselskabet, der udbetalte erstatning for vindmøllekomponenter beskadiget under søtransport, havde for halvdelen af tabets vedkommende regres mod den kontraherende transportør. Transportøren havde for en tredjedel af sit ansvar regres mod det rederi, der stillede skibsrum til rådighed og påtog sig lastning, sikring og surring af godset. Stevedoreselskabet blev frifundet for rederiets regreskrav.

Da ejeren af en molersgrav, som kommunen kortlagde som forurenet, ikke dokumenterede oprindelsen af den konstaterede forurening, og da hun ej heller dokumenterede at have lidt et tab som følge af kortlægningen, gav landsretten ikke erstatningskrav medhold, som hun rettede mod kommunen, en tredjemand, der bistod ved oprydning af grunden, og en tjærefabrik, der havde kørt jord til graven.

Voldsmand frifundet for krav om krænkelsesgodtgørelse uanset forbrydelsernes grovhed, idet ofrene ikke blev påført alvorlige skader.

Tilstrækkeligt grundlag for at tillade en selskabskreditor at rette et krav mod direktøren personligt, men ikke det fornødne grundlag for at anse direktøren for at have disponeret over for den pågældende kreditor på en erstatningspådragende måde, hvorfor direktøren ikke kunne tilpligtes at dække det konkursramte selskabs gæld til ham.

15.000 kr. tilkendt i tortgodtgørelse til 14-årig pige i anledning af blufærdighedskrænkelse og forsøg på anden seksuel omgang end samleje.

Selv om man lagde til grund, at et senere ophævet forbud mod salg af dåseøl i Danmark havde været i strid med EU-retten, fandtes det ikke godtgjort, at A havde lidt et tab, da myndighederne håndhævede forbudet og stoppede A ‘s salg af dåseøl i Danmark.

3 dages forsinkelse med påstandsdokument, hvor det først efterfølgende blev oplyst, at forsinkelsen skyldtes advokatens sygdom, medførte udeblivelsesvirkning.

Automekaniker pådrog sig ikke erstatningsansvar over for ejeren af et automobil, som han havde til reparation, fordi bilen blev stjålet, mens den en enkelt nat sammen med andre biler var placeret udendørs på værkstedspladsen i aflåst stand, med aktiveret alarm og usynbar fra hovedvejen.

Ikke grundlag for at anse kommune erstatningsansvarlig over for restauratør, fordi kommunen uden hjemmel gjorde natbevilling betinget af lukning mellem kl. 5 og 8 om morgenen. Betingelsen var sagligt begrundet, og det var ubestridt, at den lovligt kunne knyttes til en samtidigt udstedt alkoholbevilling.

Arbejdsgiver frifundet for ansats erstatningskrav for skader i form af tennis- og golfalbue angiveligt udløst af computerarbejde, allerede fordi arbejdsgiveren løbende havde søgt rådgivning hos BST og rettet sig efter BSTs anvisninger. Landsretten tager ikke stilling til spørgsmålet om årsagssammenhæng.

Arbejdsgiver havde søgt vejledning hos BST og fulgt de anvisninger, som BST fremkom med. Der var derfor ikke ansvarsgrundlag for medarbejders albuelidelse, der muligvis var forårsaget af computerarbejde med mus.

Kommune frifundet for bygherres krav om erstatning for påståede ekstraomkostninger udløst af, at en meddelt byggetilladelse var blevet ophævet af Naturklagenævnet som stridende mod den gældende lokalplan. Ingen culpa udvist af kommunen, da den havde udfoldet en grundig sagsbehandling i forbindelse med en vanskelig skønsmæssig stillingtagen til et særegent projekt, der også gav anledning til begrundet tvivl hos Klagenævnet.

Kommune ifaldt ansvar over for bygherre ved at udstede åbenlyst urimelige og uhjemlede dispensationer fra lokalplanen, som senere blev ophævet af Naturklagenævnet. Kommunen blev imidlertid frifundet for langt størsteparten af erstatningskravet, idet den overvejende del af tabet skyldtes, at projektet under alle omstændigheder nødvendiggjorde vedtagelse af ny lokalplan.

Intet grundlag for at anse Fødevarestyrelsen (Fødevaredirektoratet) ansvarlig over for tab lidt af producent af æg fra burhøns i anledning af midlertidigt forbud imod transport af hønsene til slagtning, med den følge, at 24.000 høns måtte aflives på fjerkræfarmen. Forbuddet var ikke en fælleskabsretlig handelshindring, Fødevaredirektoratet var tillagt den fornødne myndighed til at udstede forbuddet, og henset til en udtalelse fra Dyreværnsrådet var der ikke grundlag for at tilsidesætte Direktoratets vurdering, hvorefter det var nødvendigt med et midlertidigt forbud.

Anset for bevist, at kvinde, der 17 år tidligere var blevet ramt af blodprop i hjernen, besad en resterhvervsevne, som hun udnyttede i hjemmet og til pasning af sin psykisk syge bror, hvorfor hun havde ret til erstatning efter EAL § 8, da hun i 2000 blev påført en patientskade under en mislykket operation for diskusprolaps. Frifindelse vedrørende krav på erstatning for helbredelsesudgifter i medfør af EAL § 1.

Tyveri af trampoliner fra lastbil, der indtraf, mens den forud før turens begyndelse stod parkeret natten over ved fabrikantens administrationsbygning, ikke anset for at have fundet sted under den forsikringsdækkede transport til Polen, hvorfor transportforsikringen blev frifundet for dækningskravet (dissens).

Ikke godtgjort, at pædagogs psykiske lidelse i form af depression udelukkende eller overvejende var forårsaget af ubeføjede beskyldninger i 1996 om uterlighed over for børn. Den pågældende havde en lang psykiatrisk sygdomshistorie bag sig og misbrugte alkohol. Der var derfor med rette, at Ankestyrelsen ikke anerkendte, at der forelå en erhvervssygdom.

Ikke ansvarspådragende, at en pensionskasse fejlagtigt fortolkede sin statut således, at udbetalinger af invalidepension blev reduceret, hvis medlemmet påtog sig fleksjob. Pensionskassen blev derfor frifundet for erstatningskrav fra medlem, der hævdede at have fravalgt et fleksjob efter at være blevet orienteret om, at det ville betyde nedsættelse af hans pensionsudbetalinger.

To kvinder hver tildelt 25.000 kr. i godtgørelse efter EAL § 26, stk. 3 i anledning af forsøg på manddrab. Den ene af kvinderne mistede et øje under overgrebet.

Forsikringstager godtgjorde ikke, at manglende murbindere, manglende fugtisolering samt revner i gavl, m.v. nedsatte ejendommens værdi eller brugbarhed i nævneværdigt omfang, eller at de var til stede ved hans overtagelse af ejendommen. Udbedringsomkostningerne var derfor ikke dækket under ejerskifteforsikringen, ligesom hans erstatningskrav vedr. følgeudgifter blev kraftigt beskåret.

Revisor frifundet for erstatningskrav vedrørende rådgivning i forbindelse med fraflytning til Sverige, allerede fordi de skattemæssige forhold af klienten kunne være bragt i orden i en periode på seks måneder efter at samarbejdet med revisoren ophørte, hvilket klienten imidlertid forsømte.

Tinglysningsdommeren frifundet for erstatningskrav i anledning af en ansvarspådragende fejl bestående i, at udlægsattest blev returneret til udlægshaver, uden at udlægget som ansøgt var blevet tinglyst. Ansvaret bortfaldt, da det var groft uagtsomt af udlægshavers advokat, med hvem udlægshaver måtte identificeres, ikke at sikre sig, at udlægget var blevet tinglyst.

To kvinder tilkendt 30.000 kr., henholdsvis 50.000 kr., i tortgodtgørelse i anledning af forsøg på voldtægt og anden kønslig omgang.

65.000 kr. tilkendt i tortgodtgørelse til forurettede i anledning af tre tilfælde af voldtægt over for knap 15-årig pige.

Tabt arbejdsfortjeneste skulle erstattes frem til tidspunktet, hvor der forelå en midlertidig udtalelse om erhvervsevnetabet fra Arbejdsskadestyrelsen i medfør af EAL § 10 (dissens).

Byggesagkyndig frifundet for ejerskifteforsikringens regres i anledning af, at han i en tilstandsrapport for et hus med sætningsskader havde givet et antal revner i sokkel m.v. karakteren K1, idet en skønserklæring udtalte, at revnerne henset til husets alder, opførelsesmåde og karakter indikerede, at der ikke ville blive tale om funktionssvigt (dissens).

Principiel stillingtagen til forudsætningerne om, hvornår retten til tabt arbejdsfortjeneste ophører i et tilfælde, hvor skadelidte har varigt erhvervsevnetab. Det var afgørende, hvornår skadelidtes forhold var afklaret på en sådan måde, at det var muligt med fornøden sikkerhed at skønne midlertidigt over den fremtidige erhvervsevne. Det var ikke afgørende, om Arbejdsskadestyrelsen foretog denne vurdering. [Dommen er efter det oplyste anket til Højesteret]

Ansvarsforsikringsselskabet havde ret til i erstatningen for tabt arbejdsfortjeneste udbetalt til skadelidte ved et færdselsuheld at fratrække dagpenge, som han havde modtaget fra sin brancheorganisations tryghedsordning, idet dagpengene ligner dagpenge fra arbejdsgiver eller kommunalbestyrelse og dermed var omfattet af fradragsposterne omtalt i EAL § 2

Da et forsikringsselskab ikke drev virksomhed fra en skadekonsulents private adresse, kunne søgsmål ikke anlægges ved hans hjemting. Uden betydning, at han i forbindelse med skadesagens behandling havde oplyst sin privatadresse og sit private telefonnummer.

Intet grundlag for at pålægge kommune erstatningsansvar over for grundejerforening i anledning af, at en entreprenørs udførelse af en byggemodningsentreprise for grundejerforeningen var behæftet med mangler, idet kommunens tilsynsforpligtelse var begrænset til at påse overholdelse af offentligretlige regler og ikke kunne udstrækkes til at omfatte kontrol af arbejdets håndværksmæssige kvalitet.

Anset for bevist, at et havari på et kraftvarmeværks elektriske sikringsanlæg skyldtes, at en montør ved installationen havde indsat en sikring forkert. Forsikringsselskabet, der dækkede driftstabet, havde derfor regres mod den virksomhed, der havde forestået installationen.

Anset godtgjort, at en kvindes erhvervsevnetab på 65% i det hele var forårsaget af et piskesmældstraume, idet hun før uheldet var sund og rask, ikke havde lidelser, der indvirkede på hendes erhvervsevne, ligesom der heller ikke efter ulykken var indtrådt forhold, der kan have påvirket erhvervsevnen. Udtalt, at det ikke kan føre til en anden erstatningsretlig bedømmelse af spørgsmålet om årsagssammenhæng, at Retslægerådet delvis tilskriver generne andre ikke konkretiserede forhold.

40.000 tilkendt i tortgodtgørelse til pige i anledning af, at en mand blottede sig for hende i 2003 da hun var ni år gammel og ved flere lejligheder tvang hende til anden seksuel omgang end samleje. Straffen fastsat til fængsel i 1 år og 6 mdr.

Gårdejer frifundet for nyansat fodermesters tilskadekomst ved angreb af en tyr men anset ansvarlig for en kort efter tilstødt tilskadekomst ved angreb fra en ko, idet det ansås bevist, at den ikke var forsvarligt fastgjort. Da skadelidte havde genoptaget arbejdet efter den første tildragelse, da den anden indtrådte, ansås hele tabet for forårsaget af den senere episode.

El-installatør anset ansvarlig for ansats tilskadekomst ved fald fra en wienerstige i forbindelse med montage af 50 kg tung plade i loft. Underentreprenøren frifundet.

60.000 kr. udmålt i tortgodtgørelse til kvinde i anledning af voldtægt og anden kønslig omgang. Straffen fastsat til fængsel i 2 år og 6 mdr. Tillagt vægt, at overfaldet blev begået på åben gade over for tilfældig kvinde.

Søgsmål anlagt af skadelidte mod arbejdsskadeforsikringsselskabet med påstand om betaling af den erhvervsevnetabserstatning, som var fastsat af Arbejdsskadestyrelsen og Ankestyrelsen, blev udsat på udfaldet af den sag, som forsikringsselskabet havde anlagt mod de to styrelser med påstand om, at de skulle anerkende, at tilskadekomsten - pludselige stærke smerter i ryggen ved kørsel som buschauffør over et “vejbump” - ikke burde have været anerkendt som arbejdsskade.

Ikke grundlag for at tilkende tortgodtgørelse efter EAL § 26, stk. 1 i et tilfælde af særlig farlig vold, der bl.a. medførte delvis amputation af en finger. 10.000 kr. tilkendt efter stk. 3, da overfaldet var egnet til at skabe en meget betydelig angst hos forurettede, der måtte flygte fra sit hjem sammen med sin datter.

Advokat fandtes at have indgivet sådan indeståelse, at han ved genoptagelse af klientens sag efter udeblivelsesdom var forpligtet til at betale sagsomkostningsbeløbet til modparten som selvskyldnerkautionist.

Anset godtgjort, at det samlede varige mén efter en piskesmældsskade forårsaget af et bilsammenstød udgjorde 15%, idet landsretten tiltrådte Arbejdsskadestyrelsens vurdering, hvorefter de fysiske gener forårsagede et varigt mén på 10%, hvortil imidlertid kom senfølger i form af en række kognitive gener.

Landsretten ophæver kendelse, hvorefter en sag skulle forelægges Retslægerådet, før den eventuelt atter blev indhentet en vejledende udtalelse hos Arbejdsskadestyrelsen, idet landsretten udtaler, at der ikke er hjemmel for domstolene til at nægte en part at indhente en vejledende udtalelse hos Arbejdsskadestyrelsen.

En virksomhed anset for at have tilrettelagt sin interne økonomifunktion på en groft uforsvarlig made, med den konsekvens, at virksomheden ifaldt erstatningsansvar over for den bank, der indfriede checks som virksomhedens bogholder uretmæssigt udstedte til sig selv.

En tilskadekommen person fik inden udløb af anmeldelsesfristen for arbejdsskader til Arbejdsskadestyrelsen mistanke om, at hans smerter kunne skyldes en piskesmældslæsion pådraget ved en anerkendt arbejdsskade i form af et færdselsuheld. Imidlertid blev han ikke fra lægelig side bestyrket i denne mistanke. Han anses derfor for at have haft rimelig grund til ikke at anmelde skaden, før end han efter fristens udløb af lægerne fik bekræftet, at der faktisk var tale om følger af piskesmæld.

Tidligere ansat i fødevareforretning ansås ikke at have ført bevis for, at arbejdsforholdene var uforsvarlige, og herunder, at hendes løftearbejde blot tilnærmelsesvis havde haft det af hende oplyste omfang på 8 tons om dagen. Ej heller ansås hun at have ført bevis for, at løftearbejdet var forårsaget af løftearbejdet.

Rederi anset erstatningsansvarlig for ødelæggelse af ti laksegarn ved påsejling, uagtet de var korrekt afmærket. Da der ikke var oplyst noget nærmere om garnenes stand eller genanskaffelsespris, blev erstatningen fastsat skønsmæssigt.

40.000 kr. udmålt i tortgodtgørelse i anledning af et tilfælde af voldtægt uden større udøvelse af vold.

Takstmæssig erstatning på 115.300 kr. for uberettiget frihedsberøvelse i 6 mdr., der dækkede lidelse, tort, ulempe og forstyrrelse eller ødelæggelse af stilling og forhold, jf. retsplejeloven § 1018 a, kunne ikke tillige omfatte tab som følge af, at varetægtsfængslingen havde forlænget sagsøgers uddannelse med et år. Erstatningen herfor fastsat til 60.000 kr., svarende til praksis efter EAL § 1. Salær til sagsøgers advokat for opgørelse af kravet.

Efter at EF-domstolen i dommen C-402/03 havde fastslået, at bestemmelsen om objektiv mellemhandlerhæftelse i PAL § 10 er i strid med produktansvarsdirektivet, var der ikke grundlag for en supplerende forelæggelse af sagen for EF-domstolen. Landsretten fandt således, at det hverken efter PAL § 10’s dagældende ordlyd eller forarbejderne kunne antages, at bestemmelsen indeholdt et selvstændigt kontraktsretligt ansvar for den mellemhandler, der sælger et produkt til skadelidte.

Boligselskab var ansvarlig over for en gæst i ejendommen, der gled og kom til skade grundet manglende vintervedligeholdelse

Tidligere direktør og konduktør i stilladsvirksomhed ifaldt erstatningsansvar ved at have ladet virksomheden udføre arbejde sort uden at afregne. For disse forhold var de tidligere dømt for underslæb over for virksomheden. Erstatningen sat til den mistede omsætning. Ikke grundlag for at anse markedsføringsloven for overtrådt i forbindelse med, at de stiftede konkurrerende virksomhed, bl.a. fordi de ikke havde påtaget sig konkurrenceklausul.

Intet grundlag for at kræve erstatning hos andelsboligforenings tidligere forretningsfører i anledning af en række påstået mislige forhold, idet samtlige stemte overens med en lovlig bestyrelsesbeslutning, der fandt sted før de pågældende forhold indtrådte og ikke senere var blevet ændret.

Ikke ansvarspådragende, at en erfaren dørmand, der var uddannet i militæret, fejede benene på en restaurationsgæst, der skulle bortvises, og som ved tildragelsen brækkede en knogle i foden, idet handlingen ikke er farlig, når den udføres af en erfaren person.

Revisionsfirma ikke erstatningsansvarlig over for to gårdejere, der havde handlet en andel i en landbrugsejendom, allerede fordi de havde disponeret uden kendskab til hans angiveligt fejlbehæftede budgetter for ejendommen.

Patient med nethindeløsning, hvis sygdom forværredes under indlæggelse en weekend, blev ikke udsat for en patientskade, fordi han først blev opereret om mandagen. Patienten modtog den optimale behandling under omstændighederne, og det er en politisk-økonomisk beslutning, i hvilket omfang der skal være akut beredskab til operation af nethindeløsning i weekender.

Arbejdsgiver ansvarlig for ansats tennis- og golfalbue, idet arbejdsgiveren havde siddet et relevant påbud fra Arbejdstilsynet overhørig, uanset han burde have vidst, at han derved skabte fare for skade på medarbejderne. Ingen egen skyld.

A, der skulle passe B’s hund i et døgn, måtte anses som “besidder” af hunden i hundelovens forstand. A var derfor ikke berettiget til erstatning for skade opstået, da B’s hund bed A.

40.000 kr. tilkendt i tortgodtgørelse til en pige i anledning af, at hendes stedfader i en årelang periode fra hun var fem år gammel gentagne gange havde haft anden kønslig omgang og forsøgt samleje med hende. Straffen fastsat til fængsel i 2 år.

Da en kommunes bistand til et ordblindt barn i form af støtteundervisning, m.v. måtte anses for at leve op til folkeskolelovens krav, blev kommunen frifundet for forældrenes krav om erstatning for omkostningerne forbundet med hans efterskoleophold.

Ikke sandsynliggjort, at debut for tinnitus skyldtes, at skadelidte under kørsel i sin bil blev overfløjet af et F-16 fly i meget lav højde. Forsvarskommandoen blev derfor frifundet for hans erstatningskrav.

Ansat ved madrasfabrik godtgjorde ikke, at hendes tennisalbue og indeklemningssyndrom var forårsaget af arbejdets særlige art. Ankestyrelsen blev derfor frifundet for hendes påstand om, at Styrelsen skulle anerkende, at der var tale om en erhvervssygdom.

Et omfattende lægeligt materiale afgav ikke fornødent grundlag for at tilsidesætte Arbejdsskadestyrelsens skøn vedrørende størrelsen af det varige mén og erhvervsevnetab, der var forårsaget af en tilskadekomst ved en færdselsulykke. Ikke grundlag for at fravige den alm. bevisbyrderegel, hvorefter bevisbyrden for årsagssammenhæng påhvilede skadelidte. En af skadelidte tegnet personforsikring og skadevolders ansvarsforsikring blev derfor frifundet for krav på yderligere erstatning.

Trods tilkendelse af højeste førtidspension havde skadelidte ikke løftet bevisbyrden for, at erhvervsevnetab oversteg 25% som vurderet af Arbejdsskadestyrelsen, hvorfor han hverken var berettiget til yderligere erstatning fra skadevolders ansvarsforsikring eller forsikringsdækning fra sine egne pensionsforsikringer. Skadelidte havde bevisbyrden for årsagsforbindelse. Betingelser for genoptagelse af ansvarssagen ikke opfyldt, jf. dagældende EAL § 11. Sagsomkostninger fastsat under hensyntagen til sagens udfald, omfang, domsforhandlingens længde, m.v.

Virksomhed havde på forskellige måder forsøgt at begrænse skadelidtes gener ved udførelse af loddearbejde, og Retslægerådet udtalte, at arbejdet ikke var hovedårsag til skadelidtes sygemelding. Virksomheden var følgelig ikke ansvarlig for skadelidtes lidelse.

Ankestyrelsen ansås ikke for at have bevist, at overvejende sandsynlighed taler imod, at en ubestridt forværring af skadelidtes varige men og erhvervsevnetab var forårsaget af en arbejdsskade i 1996, hvorfor Styrelsen blev dømt til at genoptage spørgsmålet om udmåling af méngodtgørelsen og erhvervsevnetabserstatningen.

Stilladsfirma frifundet for ansats krav på erstatning efter en ulykke på et stillads, idet landsretten henset til skadelidtes skiftende og usikre forklaringer ikke finder det godtgjort, at tildragelsen har fundet sted.

Efter forskellige forklaringer om årsag til arbejdsulykke havde skadelidte ikke bevist, at han havde været udsat for en arbejdsulykke, der kunne medføre erstatningsansvar for arbejdsgiveren

Det udgjorde ikke grundlag for et erstatningskrav mod et medlem af et konkursramt selskab, at han havde været med til at beslutte en økonomisk stram styring af selskabet i form af bl.a. kontant betaling, nedbringelse af kreditormassen og frasalg af unødvendige driftsmidler. Dertil kom, at den ene sagsøgende selskabskreditor på tidspunktet for beslutningen ikke havde et forfaldent krav mod selskabet, og at den andens krav var bestridt.

20.000 kr. tilkendt i tortgodtgørelse til pige i anledning af, at en 20-årig mand ved et enkelt tilfælde havde samleje med hende, da hun var ni år, og gjorde sig skyld i anden kønslig omgængelse og blufærdighedskrænkelse. 20.000 kr. ligeledes tilkendt til dreng i anledning af, at manden ved en enkelt lejlighed, da han var 11 år, indførte sit lem i hans endetarm.

Ikke grundlag for at lade en selskabskreditor gøre erstatningsansvar gældende over for et konkursramt selskabs ledelse, idet kreditor ikke godtgjorde, at ledelsen havde gjort sig skyld i den kvalificerede tilsidesættelse af hensynet til ham, der er påkrævet som begrundelse for et hæftelsesgennembrud. Ej heller grundlag for at rette et krav mod udlejer af lokalerne.

75.000 kr. udmålt i tortgodtgørelse i anledning af tre tilfælde af voldtægt og et tilfælde af anden kønslig omgang over for veninde

Anset at foreligge en rimelig begrundelse for, at en social- og sundhedshjælper, der kom til skade på sit arbejde mens hun var gravid, anmeldte skaden til Arbejdsskadestyrelsen efter udløb af fristen i arbejdsskadesikringslovens § 20, især da hun have føje til at gå ud fra, at hun ville få det bedre efter fødslen og ikke ville få behov for erstatning.

På grundlag af overlæges vidneforklaring blev stationærtidspunktet i en arbejdsskadesag fastsat nogle måneder senere end Arbejdsskadestyrelsen havde gjort på baggrund af en skriftlig udtalelse fra samme overlæge, idet det af hans forklaring fremgik, at Styrelsen havde misforstået hans skriftlige udtalelse.

20.000 kr. udmålt i torterstatning til en pige der som 10-årig var ude for, at hendes stedfader ved tre forskellige lejligheder havde anden kønslig omgang med hende eller forsøgte derpå, eller forsøgte at opnå samleje med hende.

125.000 kr. tilkendt i tortgodtgørelse til pige, der i alderen 8-16 år i talrige tilfælde var ude for, at faderen tiltvang sig samleje med hende eller forsøgte derpå. Faderen, der var sinke, blev straffet med fængsel i 6 år.

Ikke grundlag for at tilpligte Ministeriet for Familie og Forbrugeranliggender at udrede erstatning for landmands udgifter til konsulentbistand eller godtgørelse for tort i anledning af, at hans besætning var blevet slået ned af veterinærmyndighederne, efter at det var konstateret, at en ko fra besætningen var smittet med BSE.

Rådgivende ingeniør anset for at have pådraget sig ansvar over for klient ved at anbefale et jordhåndteringsprojekt uden at sikre sig, at det kunne godkendes af kommunen, hvilket viste sig ikke at være tilfældet. Skadelidte måtte tåle et nedslag i erstatningen, fordi han ikke havde rettet henvendelse til skadevolder med henblik på at finde en fremgangsmåde til nedbringelse af tabet.

En person, der var bestyrelsesformand og aktionær i selskaberne X og Y anset for at have pådraget sig et erstatningsansvar over for X ved at lade X indgå på en for Y meget fordelagtig optionsaftale med Y uden forretningsmæssigt sigte. To bestyrelsesmedlemmer i Y blev frifundet.

30.000 kr. udmålt i torterstatning til kvinde der var udsat for et forsøg på voldtægt. Ikke grundlag for at statuere frivillig tilbagetræden.

Kommune anset for at have pådraget sig et erstatningsansvar over for borger ved ikke at rådgive ham om muligheden for kompensation til handicappede i erhverv. Imidlertid ansås han ikke for at godtgøre, at han derved havde lidt et tab.

Intet grundlag for at pålægge advokatkontor erstatningsansvar over for klient i anledning af sagsbehandlingen i forbindelse med et færdselsuheld i USA, idet landsretten lægger til grund, at skadelidte ikke ville have anlagt sag i USA selvom hun havde fået at vide, at det var med urette, at den amerikanske ambassade og senere skadevolders amerikanske forsikringsselskab afviste kravet som forældet.

Det fandtes godtgjort, at det mellem forsikringsselskabet F og forsikringstager A var drøftet, at F ville fastlåse driftstabsperioden til en bestemt dato, såfremt A valgte at genopføre en anden bygning end den skaderamte. Dette måtte have stået klart for A, der endvidere havde modtaget nogle mødereferater, der beskrev forholdet, uden at reagere. Der var derfor indgået aftale om fastlåsning af driftstabet

Kommunen K havde ved fremsættelse af regreskrav for dagpenge over for skadevolders ansvarsforsikring F ikke godtgjort, at der var årsagssammenhæng mellem ulykke i 2000 og sygdom i forbindelse med operationer i 2003 og 2004. Først da skadelidte A selv sendte den fulde lægejournal til F, forelå fornødent bevis. K var derfor ikke berettiget til renter hverken fra fremsættelse af rentepåkrav eller fra anlæg af retssag mod F; men først fra 30 dage efter det tidspunkt, hvor F modtog fornøden dokumentation fra A, jf. rentelovens § 3, stk. 5. K skulle betale sagsomkostninger til F.

Fri proces til justifikationssag omfattede også arbejde med forudgående fogedsag (forbudssag angående fældning af træer), jf. RPL § 332. Forhøjelse af den beskikkede advokats salær bl.a. under hensyn til det anvendte tidsforbrug.

10.000 kr. tilkendt som tortgodtgørelse til kvinde, der var udsat for, at en mand tog kvælertag på hende og udsatte hende for anden seksuel omgang end samleje. Manden dømt til forvaring.

Forsikringsselskab dømt til at erstatte en tyveriskade fra en urforretning fuldt ud, idet assurandøren anses for legitimeret til over for forsikringstager at tilkendegive, at de konkrete forhold i forretningen bevirkede, at en individuel klausul i policen, som begrænsede dækningen, ikke ville finde anvendelse ved en skade.

Ikke grundlag for at tilkende offer for to strafbare forhold, der fandt sted med seks års mellemrum, yderligere erstatning, idet han bl.a. ikke var berettiget til tortgodtgørelse grundet den lange sagsbehandlingstid vedr. det ene forhold, ligesom visse tabsposter ikke var dokumenterede eller slet ikke kan erstattes efter voldofferloven.

En chauffør kunne ikke i 2005 godtgøre, at han i 1996 var faldet og kommet til skade med skulderen under vask af sin lastbil, fordi vaskepladsen på det slagteri, hvortil han netop havde leveret grise, ikke havde rengjort stedet behørigt for is og sne. Slagteriet blev derfor frifundet for hans krav og for kommunens regreskrav for udbetalte sygedagpenge.

Udlejer anset erstatningsansvarlig for en lejers tilskadekomst ved et fald på en uoplyst trappe. Skadelidte havde nogle dage forinden henledt udlejers opmærksomhed på, at lyset ikke virkede.

Ikke godtgjort, at en tidl. typografs arbejdsskade i form af demens forårsaget af eksponering for organiske opløsningsmidler, androg mere end 50%. Ej heller godtgjort, at betingelserne efter dagældende EAL § 11 var til stede for genoptagelse af sag om fastsættelse af erhvervsevnetab efter et senere færdselsuheld.

100.000 kr. tilkendt i tortgodtgørelse til en pige i anledning af, at hendes far i 2005-06 adskillige gange havde samleje med hende, både før og efter hun fyldte 15, hvorved hun kort før hun fyldte 15 år blev gravid. Desuden flere tilfælde af anden kønslig omgængelse. Straffen fastsat til fængsel i 3 år og 6 måneder.

Forsikrede godtgjorde ikke, at hendes erhvervsevne grundet en skulderlidelse varigt ved nedsat med mindst halvdelen i ethvert job, hvorfor hun ikke ansås for at have bevist, at hun var berettiget til udbetaling under en tegnet syge- og ulykkesforsikring.

Patientskadeankenævnet tilpligtet at genoptage en sag, idet det ikke blev tillagt betydning, at de for landsretten fremlagte lægelige oplysninger, der ansås for at godtgøre, at betingelserne for genoptagelse efter EAL § 11 var til stede, ikke havde været forelagt patientskadeankenævnet (dissens).

En kvinde, der før en tilskadekomst ved et færdselsuheld arbejdede på nedsat tid og passede hjemmet for fuldtidsarbejdende mand og børn og i øvrigt havde beskedne indtægter ved kunstnerisk virksomhed, fik medhold i, at hendes erhvervsevnetabserstatning skulle fastsættes på grundlag af den årsløn, hun ville have oppebåret, såfremt hun havde arbejdet på fuld tid.

30.000 kr. udmålt i tortgodtgørelse til pige i anledning af, at hun som 9-årig var udsat for, at hendes stedfar i en 4-5 måneder lang periode udsatte hende for blufærdighedskrænkelse samt anden seksuel omgængelse. Straffen fastsat til fængsel i 6 måneder.

Ingen tortgodtgørelse tilkendt kvinde i anledning af fire tilfælde af farlig vold, herunder angreb mod kogende vand, kvælertag, slag i ansigtet med knyttet hånd samt knivstik i brystet. Gerningsmanden dømt til forvaring.

20.000 og 30.000 kr. tilkendt som tortgodtgørelse til to søstre i anledning af, at deres far i en periode, da pigerne var 9-12 henholdsvis 6-14 år ved en række lejligheder havde anden seksuel omgang med dem. Straffen fastsat til fængsel i 1 år.

Arbejdsgiver pådrog sig ansvar for ansats fald ved brug af stige, der ikke var egnet til formålet. Nedsættelse af skadelidtes påstand for byretten ikke til hinder for senere tilsvarende forhøjelse for landsretten.

Ikke godtgjort, at overvejende sandsynlighed taler imod, at et erhvervsevnetab i det hele skyldtes en arbejdsskade i form af fald ned ad en trappe, idet skadelidtes forudbestående lidelser i form af fibromyalgi og en stofskiftesygdom ikke havde forhindret hende i fuldt ud at passe sit arbejde forud for tilskadekomsten. Det var herved uden betydning, at de forudbestående lidelser havde udgjort en medvirkende årsag til det samlede tab af erhvervsevne i anledning af arbejdsulykken.

Ikke grundlag for at pålægge en læge erstatningsansvar i anledning af, at en patient blev smittet med en stafylokokinfektion i forbindelse med en injektion, idet han havde anvendt en alm. anerkendt teknik og risikoen for en stafylokokinfektion iflg. Retslægerådet altid var til stede ved det pågældende indgreb.

45.000 kr. udmålt i tortgodtgørelse i anledning af, at mand skaffede sig samleje med forurettede, da hun var 14 år gammel, mens hun var i en tilstand, hvor hun som følge af alkohol- og ecstasyindtagelse var ude af stand til at modsætte sig handlingen, og af, at han flere gange fotograferede hende med blottet overkrop. Frifindelse for påstand om tortgodtgørelse i anledning af samleje med 12-årig pige, idet forholdet var gensidigt og pigen havde flere tilsvarende forhold.

Entreprenør, der efterlod en container ved kantstenen i lygtetændingstiden uden lys, var ansvarlig over for knallertkører, der stødte ind i den med personskade til følge.

Virksomhed dømt til at erstatte amtet nødvendige udgifter til foranstaltninger til imødegåelse af grundvandsforurening, idet forureningen ansås forårsaget af virksomhedens uforsvarlige omgang med perchloretylen. Kravet ikke forældet, idet virksomheden findes at have givet amtet grund til ikke at udtages stævning trods udløb af forældelsesfristen, hvorfor fristen anses for suspenderet, indtil amtet udtog stævning.

Det begrundede ikke erstatning efter patientforsikringsloven § 2 stk. 1, nr. 1-3, at en person begik selvmord under kortvarig indlæggelse på skærmet afsnit af psykiatrisk afdeling. Ej heller grundlag for at pålægge ansvar efter alm. erstatningsretlige regler, fordi intervallerne for tilsyn var overskredet, idet retslægerådet udtalte, at døden var indtrådt i løbet af få minutter.

Virksomhed, der formidler udlejning af sommerhuse, anset ansvarlig over for sommerhusejer for vandskade på hans hus, idet man i strid med den indgåede aftale forsømte at kontrollere, at det var frostfrit, mens det stod tomt. Formidleren godtgjorde ikke, at vandskaden skyldtes forhold, der ikke kunne være blevet opdaget, selvom kontrollen var blevet udført.

Der var intet at bebrejde arbejdsgiveren i anledning af en arbejdsskade, som en særdeles erfaren medarbejder pådrog sig under udførelse af en simpel og rutinemæssig opgave.

En aktionær fik ikke medhold i et erstatningskrav, som han rettede mod selskabets aktionærer, bestyrelse, m.fl. i anledning af, at nogle ham tildelte tegningsretter angiveligt blev værdiløse, idet selskabets værdi efter hans opfattelse blev sat for lavt ved et salg af rettighederne til selskabet i forbindelse mod dets likvidation. Erstatningskravet skulle have været rettet mod likvidationsboet og var nu prækluderet. Likvidator og revisor blev ligeledes frifundet.

Bank frifundet for erstatningskrav fremført af to kunder, der havde lidt tab ved investering i værdipapirer gennem banken, idet de må havde vidst, at deres investering, der blev financieret af lånte midler, var meget risikabel, da de lå inde med mange aktier i forhold til obligationer, ligesom næsten alle deres aktieinvesteringer var inden for teknologiområdet.

Efter at have udbetalt sygedagpenge til en kollega, der var kommet til skade ved et færdselsuheld, gjorde en kollegial tryghedsordning regres over for skadevolders ansvarsforsikring for sygedagpenge udbetalt frem til stationærtidspunktet. Heri får tryghedsordningen medhold, med begrundelsen, at ordningen ikke er omfattet af Forsikringsaftaleloven, hvorfor ansvarsforsikringen ikke kunne støtte ret på EAL §§ 17, stk. 1, 2. pkt. jf 22., stk. 2, jf. UfR 1983.153 H.

Ingen hjemmel i EAL til i anledning af personskade at kræve erstatning for restfordringen på en finansiel leasingkontrakt vedrørende en maskine, som skadelidte ikke kunne anvende efter uheldet. Dertil kom, at restfordringen ikke var et tab forårsaget af uheldet men en allerede før uheldet bestående passivpost.

Ophævelse af erhvervslejemål var sket med urette, hvorfor lejer var berettiget til erstatning. Der var ikke grundlag for erstatningskrav fremsat af udlejer overfor bestyrelsesmedlemmer i lejers selskab

Da skadelidte oprindeligt havde beskrevet årsagen til sin rygskade som “uhandy arbejdsstilling” og “knæk i ryggen”, ansås han ikke for at have bevist, at skaden var forårsaget af en udefra kommende begivenhed, hvorfor der ikke var tale om et ulykkestilfælde i den dagældende arbejdsskadeforsikringslovs forstand, hvorfor tildragelsen ikke berettigede ham til ydelser efter loven.

To personer, der kaldte en tredje “neurotisk” og “a nasty slick boy” på en hjemmeside for en politisk ungdomsorganisation, straffet med 2 dagbøder á 500 kr. for overtrædelse af straffelovens § 267 og hver pålagt at udrede 2.000 kr. i tortgodtgørelse til forurettede.

Entreprenør pådrog sig erstatningsansvar over for ansat tømrer ved uden tilstrækkelig instruktion og tilsyn at lade ham arbejde med et jordbor, hvilket førte til, at han pådrog sig en rygskade, da boret satte sig fast.

Visse ytringer fremsat af ungdomsorganisations medlemmer på hjemmeside blev ansat for ringeagtsytringer, hvilket medførte straf og tortgodtgørelse. Organisationen, der efter anmodning fra forurettede havde fjernet ytringerne, var ikke ansvarlig

Ikke grundlag for at pålægge kommunen ansvar i anledning af, at et lokalt transportfirma flyttede til en ny adresse i kommunen, hvor det viste sig, at virksomheden ikke kunne overholde gældende støjgrænser.

Personskade ved skovrydning skyldtes, at der blev anvendt en rendegraver, der var uegnet. Skadelidte, der som den eneste involverede var skovbrugsuddannet, havde imidlertid accepteret, at den blev anvendt, ligesom maskinen ikke blev fejlbetjent, hvorfor han ikke havde noget erstatningskrav mod udlejer af maskinen. Han havde heller ikke noget krav mod skovejeren, allerede fordi han ikke var ansat men selvstændigt virkende tredjemand.

Investorers krav på erstatning over for advokat i forbindelse med underkendt skatteprojekt var forældet, idet fortolkning af en indgået suspensionsaftale førte til, at suspensionsperioden måtte medregnes ved beregning af forældelsesfristen. Kravene blev derfor forældet ved udløb af aftalen, der af skadevolder var opsagt med tre måneders varsel, men stævning blev først udtaget et år senere.

Forsikringsmægler ifaldt erstatningsansvar over for lønmodtager i forbindelse med rådgivning om overgang til efterløn, idet mægleren uden at undersøge sagen lagde til grund, at lønmodtageren var fuldtidsforsikret, uagtet hendes beskæftigelsesprocent kun var 80. Erstatningen fastsat skønsmæssigt.

60.000 kr. udmålt i tortgodtgørelse i anledning af, at en erhvervschauffør under kørsel til ordblindeinstitut i hans minibus i mindst ti tilfælde havde samleje med en pige, da hun var 13-15 år. Straffen fastsat til fængsel i 2 år, m.v.

Retssag om et forsikringsselskabs regres over for et andet i anledning af et færdselsuheld skulle anlægges i den retskreds, hvor uheldet fandt sted, idet der hverken forelå løfte (anerkendelse af ansvar) eller aftale (regresaftale) der kunne føre til et andet resultat.

Grundet mangelfuld instruktion ifaldt arbejdsgiveren erstatningsansvar over for ansat, der arbejdede på en stige uden stigefod og anvendte begge hænder i arbejdsprocessen. Da stigen skred ud, faldt han og pådrog sig en alvorlig skulderskade.

Ikke dokumenteret noget grundlag for at lade det danske rejsebureau, der havde solgt rejsen, ifalde ansvar i anledning af en kundes fald på en trappe under ferieophold på et hotel i Tyrkiet.

90.000 kr. udmålt i tortgodtgørelse i anledning af gruppevoldtægt begået af tre rumænske mænd, der blev straffet med fængsel i 3 år og udvist for bestandig.

30.000 kr. udmålt i tortgodtgørelse til pige, der i en alder af 5-6 år var ude for, at en mand i hvert fald to gange forsøgte at have samleje med hende. Manden straffet med fængsel i 6 måneder.

Vareforsikringen havde regres over for transportør, der ifaldt ansvar i forbindelse med tyveri af container, der var opstillet på en banegårdsplads sikret mod indbrud men ikke mod, at den blev kørt bort af person, der rådede over en trækker, hvilket faktisk skete.

Differencekrav forældet, da skadelidte ikke godtgjorde, at der var indgået aftale om suspension. Udtalt, at forældelsesfristen for differencekrav løber fra skadestidspunktet.

Ejerskifteforsikringen havde regres mod sælger, da det var groft uagtsomt af ham ikke at oplyse køber om, at han selv havde udbedret alvorlige skader i form af revnedannelser på ejendommen. Udbedringen var af kosmetisk karakter. Bygningssagkyndig frifundet, da det ikke kunne bebrejdes ham, at han i tilstandsrapporten undlod at oplyse om, at skader, han havde iagttaget ved en tidligere lejlighed, nu syntes at være blevet udbedret.

Sygeplejerske godtgjorde ikke, at hendes psykiske problemer skyldtes arbejdsforholdene, og ej heller, at arbejdsforholdene havde en sådan karakter, at de kunne pådrage arbejdsgiveren et erstatningsansvar over for hende.

Skadelidte godtgjorde hverken at hans karpaltunnelsyndrom eller hans seneskedehindebetændelse var forårsaget af mangeårigt arbejde på en trådvarefabrik og fik derfor ikke medhold i, at de skulle anerkendes som arbejdsskader.

Ikke grundlag for at tilsidesætte Patientskadeankenævnets skøn, hvorefter halvdelen af de samlede skader hos en patient med aggressiv blodforgiftning og compartment syndrom var en følge af grundlidelsen, ikke af patientskaden, der bestod i undladt rettidig behandling af compartment syndromet.

Bygningssagkyndig pådrog sig erstatningsansvar ved at lade sætningsskader uomtalt i sin tilstandsrapport fra 1996. Kravet reduceret med udbetalt ejerskifteforsikring, m.v. Erstatningskrav først fremført i forbindelse med udtagelse af stævning i 2002.

Anset at foreligge det fornødne sikre grundlag for at tilsidesætte Arbejdsskadestyrelsens fastsættelse af erhvervsevnetabsprocenten til 50, idet Styrelsen tidligere med identisk begrundelse havde fastsat den til 35. Ændringen byggede alene på forklaringerne i byretten og var aldrig blevet skriftligt begrundet.

At erstatning til offer for drabsforsøg efter voldsoffererstatningsloven skulle nedsættes til det halve kunne ikke begrundes under henvisning til, at straffen var nedsat under henvisning til Straffelovens dagældende §§ 84, stk. 1 og 4, idet strafnedsættelsen måtte antages at være begrundet af de særlige bevisregler, der gælder i straffesager. Erstatningsnævnet blev derfor dømt til at udrede den fulde erstatning.

Ikke et ulykkestilfælde i arbejdsskadeforsikringslovens forstand, at en kommunalarbejder fik et knæk i ryggen, da han skulle løfte en affaldssæk, der var tungere end forventet eller frosset fast til underlaget, idet dette ikke kunne anses for en pludselig og udefra kommende begivenhed.

Arbejdsgiver ansvarlig for, at der ikke blev tegnet pensionsordning for en altmuligmand, der opfyldte betingelserne derfor, herunder med hensyn til anciennitet. Ingen egenskyld eller passivitet.

Ikke godtgjort, at kvindes død af blodforgiftning en måned efter en fødsel beroede på en patientskade. Der var ubestridt begået en lægelig fejl bestående i, at udskrabet væv ikke var sendt til mikroskopisk undersøgelse og bakteriologisk dyrkning, men det måtte lægges til grund, at forgiftningens udspring under alle omstændigheder ikke ville være blevet lokaliseret.

Ikke grundlag for at statuere ansvar for arbejdsgiveren, et luftfartsselskab, i anledning af en lufthavnsmedarbejders depression, angiveligt forårsaget af dårligt arbejdsklima med lange arbejdstider, ringe anerkendelse, m.v. Depressionen begrundede førtidspension. Ej heller grundlag for at udmåle godtgørelse for tort.

Ikke grundlag for at se bort fra to års overskridelse af fristen for anmeldelse af en arbejdsskade til Arbejdsskadestyrelsen, idet skadelidte havde vedvarende gener siden tilskadekomsten. At han af lægerne fik at vide, at sådanne skader som hans i de fleste tilfælde fortager sig efter nogen tid, gav ham ikke en berettiget forventning om, at generne også i hans tilfælde ville forsvinde.

En skadelidt, der var uarbejdsdygtig gennem et helt kalenderår, havde krav på feriegodtgørelse beregnet med 12,5% på grundlag af den tabte arbejdsfortjeneste gennem 52 uger.

Fiskeskipper ansvarlig for fiskers uheld som skyldtes, at han rensede fisk siddende på en stol, der ikke tillod ham at nå dækket med fødderne (Dissens). Uden betydning, at stolen oprindeligt var indrettet efter skadelidtes ønske. Fiskeskipperen frifundet for krav om feriepenge, da EU direktivet 2000/34 EF endnu ikke er implementeret i dansk ret, uagtet fristen herfor er oversiddet (Dissens).

En tømrer godtgjorde ikke, at hans rygsmerter, der ikke var anerkendt som arbejdsskade, var forårsaget af hans rygbelastende arbejde i det omfang, som var påkrævet, hvis hans arbejdsgiver skulle dømmes til at udrede erstatning for men eller erhvervsevnetab. (Byretten anså et muligt krav for forældet efter 1908-loven)

Forenings erstatningskrav mod revisor, der overså et oplagt tilfælde af underslæb begået af foreningens bogholder, var forældet efter 1908-loven.

Arbejdsgiver frifundet for ansvar i anledning af en ulykke, som bestod i, at en tømrer i kraftigt blæsevejr blev ramt i hoved af en skifertagsten, idet det ikke var godtgjort, at der var sikkerhedsmæssige mangler ved stilladset, eller at uheldet skyldtes manglende oprydning på stilladset.

Skadevolders forsikringsselskab frifundet for kommunes regreskrav for ydelser betalt til skadelidtes arbejdsgiver udelukkende i henhold til aftale indgået i medfør af dagpengelovens § 28.

Ikke godtgjort, at skadelidtes rygproblemer m.v. skyldtes, at hendes tandlæge som led i behandling for dårlig bidfunktion havde taget et kiropraktorlignende greb på hende.

Det kan ikke pålægges den tabende part at betale et beløb til den vindende parts advokats transportomkostninger udover de tilkendte sagsomkostninger til advokatbistand

Patient A havde ikke bevist, at tandlæge B havde påført hende varig ryglidelse i forbindelse med, at B efter endt tandbehandling trykkede på A?s skuldre, fordi A spændte meget

Bankkunde fortabte ved passivitet retten til at kræve erstatning i forbindelse med en banks omlægning af en portefølje af værdipapirer uden forudgående bemyndigelse fra kundens side, idet kunden først reklamerede mere end to år efter at man blev bekendt med omlægningen. Det måtte i den forbindelse tillægges betydning, at værdipapirer er kursfølsomme, og at banken havde føje til at mene, at omlægningen var stiltiende godkendt.

Arbejdsgiver ifaldt ansvar for ansats tilskadekomst forårsaget af, at han snublede over en jerntråd, der ikke var blevet behørigt afkortet og ragede ud i gangarealet.

Erhvervsevnetabserstatning for en person, der på skadestidspunktet i 1999 var under uddannelse og modtog revalideringsydelse, skulle fastsættes efter EAL § 8.

60.000 kr. udmålt i tortgodtgørelse i anledning af et tilfælde af voldtægt og anden kønslig omgang, der stod på gennem ca. tre timer.

Arbejdsgiver var fuldt ud erstatningsansvarlig for den skade arbejdstager pådrog sig, da han faldt over en jerntråd på arbejdspladsen. Arbejdstager havde ikke udvist egen skyld.

Der var en rimelig begrundelse for, at en rengøringsassistent ikke anmeldte en arbejdsskade inden for 1-års fristen, idet hun efter uheldet kun var kortvarigt sygemeldt med løn og derefter arbejdede på fuld tid i knap tre år uden smerter af samme type som efter uheldet. Sagen blev derfor hjemvist til Arbejdsskadestyrelsen.

Hjemmehjælper godtgjorde ikke, at en tilskadekomst under arbejdet i form af en forvridning af ryggen berettigede til erstatning for tab af erhvervsevne, idet der kun var beskedne objektive fund, ligesom hun forud for skaden havde haft halvtidsarbejde igennem to år, fortsat tog enkelte vagter, og i øvrigt havde valgt at gå på efterløn, før end stationærtidspunktet var indtrådt.

Advokat tilsidesatte sine pligter over for auktionsrekvirent ved i auktionsvilkårene at undlade at oplyse, at kommunens opgørelse af en restance på vandafgifter var foreløbig, idet den var baseret på a contoafregning. Auktionskøber kunne gøre erstatningskrav gældende direkte over for advokaten.

Landsretten gav tilladelse til, at en lægefaglig udtalelse, udarbejdet af den konsulent, der havde medvirket ved Ankestyrelsens behandling af en sag, blev fremlagt, og at konsulenten blev ført som vidne med henblik på at uddybe redegørelsen. At redegørelsen var udarbejdet efter, at Ankestyrelsen havde truffet afgørelse i sagen, kunne ikke tillægges betydning.

Det måtte anses for en arbejdsskade, at en ansat kom til skade med knæet under et ophold i direktørens sommerhus, hvor der var selskabeligt samkvem mellem de ansatte som afslutning på en lokal robådskonkurrence, som virksomheden deltog i for at styrke sammenholdet.

Ejerne af køreteknisk anlæg ikke anset for ansvarlige efter naboretlige regler for støjgener, der angiveligt reducerede værdien af naboejendommen, idet det måtte lægges til grund, at generne lå inden for de støjgrænser, som er fastsat efter miljø- og planlovgivningen, ligesom området indeholdt andre væsentlige støjkilder.

Håndværkere ikke anset for ansvarlige for vandskade forårsaget af utilsigtet aktivering af sprinkleranlæg, idet de havde grund til at tro, at anlægget var slået fra af hensyn til deres arbejde.

Udstykning af krav på personskadeerstatning anset for berettiget, da krav vedrørende skadelidtes anden sygeperiode ikke kunne have været fremført under den første retssag, og da skadelidte havde taget tilstrækkeligt forbehold for yderligere erstatning. Anset for bevist, at skadelidte kunne have forventet ansættelse i hele sygdomsperioden.

Ikke dækning under en kombineret erhvervs- og produktansvarsforsikring, da forsikringstager ikke godtgjorde, at de ansvarspådragende forhold var udvist af montører, der opfyldte det i forsikringsaftalens særbetingelser opstillede krav om certificering.

Ikke godtgjort, at en hjemmehjælpers tilskadekomst under arbejdet på et plejehjem var omfattet af arbejdsskadeforsikringsloven, da tilskadekomsten ikke kunne anses for at være forårsaget af en udefra kommende tildragelse, der gik ud over, hvad der havde været sædvanligt forekommende i arbejdssituationen.

Person, der drev momsregistreret virksomhed med eget SE-nummer, godtgjorde ikke, at sagsøgte, for hvem han udførte en entreprise mod faktura, efter arbejdsmiljølovgivningen var ansvarlig for en ulykke, som overgik ham under arbejdet.

20.000 kr. udmålt i torterstatning til kvinde i anledning af, at en mand tildelte hende en lussing og tiltvang sig anden kønslig omgang. Manden frifundet for påstand om tortgodtgørelse i anledning af, at han tvang en anden kvinde til at køre med fra Århus til København med henblik på at udnytte hende ved kønslig usædelighed, idet han slog hende i ansigtet med knyttet hånd og trak hende i håret.

Ikke grundlag for at pålægge Erstatningsnævnet at udrede erstatning til en sygehjælper i anledning af, at hun var blevet slået af en plejehjemsbeboer med Alzheimer, idet det ikke var bevist at beboeren havde forsæt til at udøve vold.

Ikke grundlag for at gøre arbejdsgiver ansvarlig for ulykke indtruffet i forbindelse med løfte af 500 kg tung jernplade.

Post Danmark A/S ifaldt erstatningsansvar i anledning af, at en forsendelse, indleveret som værdipost, forsvandt efter ankomsten til Arlanda Lufthavn, før forsendelsen blev overgivet af SAS til det svenske postvæsen, idet Post Danmark A/S havde forsømt at underrette det svenske postvæsen om forsendelsens ankomst.

80.000 kr udmålt i tortgodtgørelse til pige i anledning af, at hendes far i hvert fald tre gange havde samleje med hende efter hendes fyldte 12. år og i hvert fald tre gange havde anden kønslig omgængelse med hende både før og efter hun fyldte 12 år.

Det forhold, at et skib forliste, gav ikke ejeren noget grundlag for at kræve erstatning for tabet forbundet med forliset af en kunde, med hvem han havde indgået aftale om transport af fisk med skibet.

20.000 kr udmålt i tortgodtgørelse i anledning af, at en 21-årig mand ved tre tilfælde i 2004-5 havde anden kønslig omgang med en da 6-7 årig dreng og krænkede hans blufærdighed. Straffen fast sat til betinget fængsel i 5 måneder.

120.000 kr udmålt i tortgodtgørelse til pige i anledning af hyppige seksuelle krænkelser fra stedfaderens side i perioden 1999-2005, da hun var 9-15 år, herunder talrige tilfælde af samleje (til dels mod betaling) og anden kønslig omgang. Straffen fastsat til fængsel i 6 år.

Skadelidt, der ubestridt opfyldte de tre øvrige krav for dispensation fra etårsfristen for anmeldelse af arbejdsulykker til arbejdsskadestyrelsen, anset for at have haft rimelig begrundelse for en flerårig fristoverskridelse, idet arbejdsgiveren i strid med sandheden to gange oplyste ham om, at anmeldelse var sket.

Efter sagens konkrete omstændigheder var det rimeligt begrundet, at skadelidte først anmeldte arbejdsulykke til Arbejdsskadestyrelsen 3 år og 8 mdr. efter arbejdsulykke. Der skulle derfor dispenseres fra 1-års fristen i ASL § 20.

Ikke udtryk for dækningstilsagn, at forsikringsselskabet efter en skade meddelte entreprenøren, at han var medsikret under den af bygherren tegnede entrepriseansvarsforsikring. Ikke udtryk for frafald af påberåbelse af andre dækningsundtagelser, at forsikringen i et brev til entreprenøren nægtede at dække under henvisning til, at entrepriseansvarsforsikringen kun var subsidiær.

Forsikringsselskabets oplysning til en entreprenør om, at han var medforsikret under en subsidiær entrepriseansvarsforsikring, fandtes ikke at udgøre et bindende dækningstilsagn. Forsikringsselskabets påberåbelse i et senere brev af en dækningsindtagelse fandtes ikke at udgøre et bindende afkald på andre dækningsundtagelser.

Ikke arbejdsskade, at en kvindelig sygehjælper på psykiatrisk afdeling i 1987 angiveligt pådrog sig psykiske gener i forbindelse med en dramatisk indlæggelse af svært psykotisk mand, allerede fordi tildragelsen ikke varede ud over en time og derfor ikke opfyldte lovens krav til den skadelige påvirknings tidsmæssige udstrækning, jf. dagældende lov om arbejdsskadeforsikring § 9

Advokats fejlagtige rådgivning om risikoen for, at interessent hæftede for et ikke-registreret insolvent interessentskabs gæld, anset for at have påført interessenten et tab i forbindelse med, at han indskød flere penge i interessentskabet, idet man måtte antage, at han i lyset af adækvat rådgivning i stedet ville have valgt at lukke virksomheden. Bevisbyrden for årsagssammenhæng vendt om grundet advokatfejlens klarhed. Interessentskabets revisor frifundet.

Ikke grundlag for at pålægge advokat at udrede tortgodtgørelse i anledning af indgivelse af konkursbegæring mod selskab, der viste sig at være solvent. Afvist at tage spørgsmålet til pådømmelse, om advokaten skulle pålægges at erstatte konkurssagens omkostninger, idet skifteretten tog stilling hertil, og selskabets kære bortfaldt grundet manglende betaling af kæreafgift. Da en påstand om rådighedsberøvelse af et pengebeløb ikke var ansvarspådragende, kunne advokaten endelig heller ikke pålægges at betale renter af beløbet, der blev frigivet få dage senere.

Forsikringstager fik medhold i, at dækningskravet i medfør af ingrediensskadeklausul på en erhvervsansvarsforsikring skulle opgøres som gennemsnittet af fire tilbud på genanskaffelse af det beskadigede parti søkogte rejer varer og ikke på grundlag af det billigste tilbud, idet den godkendte metode ikke kunne anses for at udgøre en berigelse i en situation som den foreliggende, hvor skadelidte, før tilbudene blev indhentet, havde besluttet ikke at foretage erstatningskøb men i stedet udtage varer fra eget lager.

Intet grundlag for at anse advokat for at have fortabt retten til salær for førelsen af retssag mod anden advokat

Forsikringstager godtgjorde ikke, at han ikke havde modtaget nogen af forsikringsselskabets fem rykkerbreve, hvorfor selskabet frifindes for ansvar for en skade, der indtrådte længe efter forsikringens ophør grundet manglende præmiebetaling.

Kommune ansvarlig over for højestbydende, bl.a. fordi man i strid med udbudsbekendtgørelsen solgte ejendommen til tredjemand. Erstatningen fastsat til forskellen mellem skadelidtes bud og købesummen ved salget til tredjemand.

Da det ikke på forhånd kunne udelukkes, at afhøring af en repræsentant for Arbejdsskadestyrelsen kunne få betydning for sag om personskadeerstatning, blev denne vidneførsel tilladt

Da årsagen til en skade på en udlejet entreprenørmaskine ikke kunne entydigt angives, blev lejer, der havde mange års erfaring med den pågældende type maskine, frifundet for udlejers erstatningskrav.

Intet sikkert grundlag for at tilsidesætte Patientskadeankenævnets vurdering, hvorefter halvdelen af skadelidtes samlede erhvervsevnetab på 100% skyldtes grundlidelsen i form af et forvridningstraume i lænderyggen.

Redegørelse afgivet af revisor til kurator i konkursbo til brug for redegørelse i medfør af konkurslovens § 125, kunne ikke fremlægges i erstatningssag anlagt af en kreditor mod det konkursramte selskabs direktør, bestyrelse og revisor, jf. retsplejelovens § 341.

Anset bevist, at revisors fejlbehæftede rådgivning om Kildeskattelovens § 48 E over for en klient, der boede i udlandet, havde foranlediget denne til at vende tilbage til Danmark, hvorved han forspildte muligheden for at oppebære en løn, der gav ham en ikke uvæsentlig mulighed for opsparing. Tabet skønsmæssigt sat til opsparingen gennem seks måneder, som var den periode, der måtte anses for at være medgået til at finde et nyt arbejde i udlandet.

Landsformand pådrog sig ikke ansvar over for godgørende forening ved at udbetale løn i opsigelsesperioden til bortvist medarbejder, idet han henset til drøftelserne på et ekstraordinært forretningsudvalgsmøde havde grund til at mene, at der var enighed om, at bortvisningen var uberettiget.

Advokats ansvar i anledning af fejlagtig rådgivning om Kildeskattelovens § 33a bortfaldet ved passivitet, idet skadelidte reagerede på advokatens begrundede afvisning ved at svare at han var enig, hvorefter han ventede 2 1/2 år med at udtage stævning. Landboforening ligeledes ansvarlig for fejlagtig rådgivning om skattemæssig succession og erstatning udmålt skønsmæssigt.

Transportør ikke anset ansvarlig for bortkomsten af et parti saltfisk, der blev røvet fra en lastbiltransport i Italien, især fordi det ikke kunne bebrejdes chaufføren, der ikke havde fået en nøjagtig modtageradresse, at han to gange standsede og spurgte om vej.

Transportør ansvarlig for røveri under lastbiltransport i Italien, idet chaufføren uden tvingende grund havde overnattet på ubeskyttet og uoplyst rasteplads, hvorfra røveriet skete.

Ikke grundlag for at se bort fra, at en arbejdsskade, der i februar 1994 overgik en sygeplejerske i form af en seksuel krænkelse fra en patients side, først blev anmeldt til Arbejdsskadestyrelsen mere end seks år efter udløb af anmeldelsesfristen.

Ansvaret for et færdselsuheld i form af frontalkollision med døden til følge blev i det hele pålagt det automobil, der kun førte positionslys, uagtet det var lygtetændingstid, hvorimod intet ansvar blev pålagt det modkørende automobil, der var i færd med en overhaling

Hjemmehjælper, hvis nærmere redegørelse for tildragelsen skiftede en del undervejs, godtgjorde ikke, at en løfteskade, som hun pådrog sig da hun skulle hjælpe en bruger med et bækken, kunne bebrejdes arbejdsgiveren.

Udtalt, at erstatning for tabt arbejdsfortjeneste kan kræves, indtil det er muligt midlertidigt eller endeligt at skønne over skadelidtes erhvervsevne med den sikkerhed som en stillingtagen fra Arbejdsskadestyrelsen indebærer, dog i arbejdsskadetilfælde til det tidspunkt, fra hvilket der er tilkendt en løbende ydelse efter arbejdsskadesikringslovens § 17.

Især på baggrund af Retslægerådets udtalelse ansås det for bevist, at en møbelpolstrers skulderlidelse udelukkende eller overvejende var forårsaget af arbejdets særlige art. Ankestyrelsen blev derfor dømt til at anerkende, at der var tale om en arbejdsskade.

Arbejdsgiver anset ansvarlig for, at en elektriker pådrog sig en skulderskade i forbindelse med brug af en el-boremaskine, da det var uforsvarligt at lade arbejdet udføre fra wienerstige i stedet for lift. Ingen egenskyld. Tabt arbejdsfortjeneste vedr. overarbejde fastsat under henvisning til kollegas indtjening i sygeperioden.

Et dødsfald forårsaget af, at en Toyota skred ud og ramte en Peugeot, der tidligere var skredet ud og havnet i grøften, udløste ikke erstatningsansvar for Peugeotens ansvarsforsikring, idet den på tidspunktet for tildragelsen var placeret uden for færdselslovens anvendelsesområde og ikke i brug som trafikmiddel.

Person, idømt fængsel i 1 år og 9 måneder for røveri og vold af særlig farlig karakter m.v., dømt til at udrede 10.000 kr. i tortgodtgørelse til forurettede.

10.000 kr. udmålt i tortgodtgørelse i anledning af, at ældre retarderet mand blottede sig over for 6-årig dreng og formåede drengen til at blotte sig over for ham.

Ikke godtgjort, at en advokat havde pådraget sig et ansvar over for klient ved i forbindelse med førelsen af retssag at undlade at fremføre visse anbringender, indkalde nærmere angivne vidner, m.v.

Ikke tilladt at fremsætte spørgsmål til Retslægerådet i en sag, der alene drejede sig om, hvorvidt der var grundlag for at se bort fra den etårige anmeldelsesfrist i arbejdsskadesikringsloven.

I et tilfælde, hvor straffen for forsøg på legemsangreb af særlig farlig karakter, trusler og ulovlig tvang blev fastsat til fængsel i 8 måneder, fandtes der ikke at være grundlag for at tilkende godtgørelse for tort, da forurettede ikke havde været udsat for egentlig frihedsberøvelse, ligesom hændelserne ikke i tilstrækkeligt omfang findes at have indebåret et sådant særligt groft overgreb mod hendes person eller frihed at betingelserne i EAL § 26 var opfyldt.

Ikke grundlag for at konkludere, at spastisk lammet pige havde været udsat for en patientskade i form af manglende opfølgning på operation, der skulle forbedre hendes gangfunktion men forværrede den meget væsentligt.

Plejehjemassistent, der i 1997 kom ud for et trafikuheld, godtgjorde ikke, at hans erhvervsevnetab, der af Ankestyrelsen var fastsat til 65%, burde fastsættes til 85%.

Intet grundlag for at genoptage anerkendt arbejdsskadesag 20 år efter tildragelsen, idet skadelidte ikke havde reageret inden for treårsfristen i dagældende arbejdsskadeforsikringslov. Sagen var i sin tid henlagt, fordi skadelidte ikke reagerede på Sikringsstyrelsens henvendelser.

Årelang allergibetinget eksem ved brugen af underbensprotese kunne ikke begrunde genoptagelse efter EAL § 11 af patientskadesag om amputation af underbenet. På tidspunktet for landsrettens afgørelse var protesen velfungerende.

Forsikringsselskab godtgjorde ikke, at en kaskoforsikret kranlastbil blev betjent groft uagtsomt i forbindelse med et uheld, der indtrådte, mens person uden lovpligtigt kranførerbevis anvendte lastbilen til at losse foder fra en kaj. Køretøjet endte i vandet.

Intet grundlag for at anse Den sociale Ankestyrelse for en domstol og derfor heller intet grundlag for at anse det for en overtrædelse af Menneskerettighedskonventionens § 6, at sagsbehandlingstiden, hvorved en anerkendt arbejdsskade i form af skade på albuen efter et fald efterhånden blev anset for at begrunde et erhvervsevnetab på 85%, androg 9 år. Intet ansvarsgrundlag for et krav på erstatning, idet myndighederne ikke kunne have fastsat procenten til 85 tidligere end sket, eftersom der var tale om en konstant forværring af skadelidtes tilstand gennem årene.

Kommunen udtog stævning med krav om refusion af udbetalte sygedagpenge mere end fem år efter skadesdatoen, men skadevolders forsikringsselskab havde i månederne forud for forældelsens indtræden imødekommet kommunen i en sådan grad, at kommunen havde rimelig udsigt til at opnår en løsning uden sagsanlæg. Forældelsen var som følge heraf afbrudt.

Skadelidte efter et trafikuheld godtgjorde ikke, at hun i kraft af ansættelse som medarbejder hos ejendomsmægler med henblik på uddannelse som såkaldt ejendomsmæglerassistent havde krav på, at hendes årsløn i medfør af EAL § 7, stk. 2 blev fastsat til et højere beløb end ansvarsforsikringen havde godkendt.

35-årig kvinde måtte grundet trafikulykke i december 2002 opgive HF studiet, som var en del af en påbegyndt revalidering med henblik på uddannelse som datamatiker. Hun anses ikke for at have godtgjort, at hendes arbejdskraftværdi oversteg hendes hidtil højeste årsløn, som derfor måtte lægges til grund for beregning af erhvervsevnetabserstatningen.

20.000 tilkendt i tortgodtgørelse til midaldrende kvindelig psykiatrisk patient i anledning af, at en jævnaldrende mand, der var ansat på institutionen som social- og sundhedsassistent, havde samleje med hende under en udgang. Straffen fastsat til fængsel i 4 måneder betinget i 2 år.

Godtgjort, at en arbejdsskade skyldtes manglende instruktion vedr. udførelsen af en ikke helt almindelig dagligdags handling. Udtalt, at godtgørelse for svie og smerte skal beregnes frem til det tidspunkt, hvor det er muligt foreløbigt eller endeligt at skønne over indstævntes fremtidige erhvervsmuligheder, og at der i erstatningen for tabt arbejdsfortjeneste skal fratrækkes et beløb svarende til lønnen i den periode, hvor det må antages, at skadelidte ville have holdt ferie, hvis ulykken ikke var indtruffet.

Godtgjort, at installatøren af et ventilationsanlæg i en svømmehal var ansvarlig for brand, der opstod under hans afprøvning af anlægget under brug af røgpatroner

Skadelidte godtgjorde ikke, at hans fald fra et vindue under et hotelophold i Litauen, hvortil han var udsendt af sin arbejdsgiver, var en arbejdsskade efter den dagældende lov om arbejdsskadesikring (2001).

15.000 udmålt i tortgodtgørelse til en pige i anledning af, at tiltalte ved to lejligheder i 1999 tog forurettede, der da var 12 år, på brysterne og stak en finger op i hendes skede. Straffen fastsat til fængsel i 4 måneder.

Skadelidte, der skiftede forklaring med hensyn til hændelsesforløbet, godtgjorde ikke, at en tildragelse på hans arbejdsplads var en arbejdsulykke i lovens forstand

Ikke grundlag for at statuere ansvar for Forsvarets Personeltjeneste i anledning af, at en soldat efter hjemsendelse fra tjeneste i Irak udviklede en skizoaffektiv sindslidelse, og ej heller grundlag for at anse lidelsen for en arbejdsskade.

Intet grundlag for kritik af medvirkende advokat i anledning af, at en ægtepagt ikke blev tinglyst, mens ægteskabet bestod.

Skadelidte godtgjorde ikke, at hun ved patientskadens indtræden havde en resterhvervsevne

I sag om hospitalsansvar for skade ved operation blev det tilladt hospitalet at fremlægge skriftlig redegørelse fra den opererende overlæge, udarbejdet til brug for retssagen i forbindelse med lægeligt syn og skøn, idet erklæringen ikke kunne anses som en sagkyndig erklæring i procesretlig forstand, og idet overlægen skulle afgive vidneforklaring under domsforhandlingen.

I sag om dyrlægeansvar fik sagsøgte lov til at fremlægge skriftlige erklæringer fra obducenten, der bl.a. vedrørte en fornyet undersøgelse, som obducenten på eget initiativ havde foretaget efter retssagens anlæg. Det blev endvidere bestemt, at samtlige sagens bilag - herunder erklæringer og materiale fra obducenten - skulle forelægges for Det Veterinære Sundhedsråd.

Revisor pådrog sig ansvar ved ikke at drage omsorg for, at klienten fik fradrag for renteindbetalinger til bank i medfør af Ligningslovens § 5, stk. 7, hvilket det måtte antages, at han havde ret til.

Person, der efter en undvigemanøvre blev påkørt af et tog, udviste ikke ubetydelig uagtsomhed i forbindelse med tildragelsen, men ikke nok til at begrunde en nedsættelse af jernbanevirksomhedens ansvar

Intet ansvar for ejeren af en ejerlejlighed i anledning af, at der i restauranten, der blev drevet fra lejligheden, forekom angreb af kakerlakker, som bredte sig til andre lejligheder i ejendommen.

Ikke grundlag for at tilsidesætte Patientskadeankenævnets afgørelse, hvorefter en patients omfattende helbredsproblemer ikke var forårsaget af fejl ved anlæggelse af rygmarvsbedøvelse. Forsikringsselskabet, der havde udbetalt erstatning i overensstemmelse med Patientforsikringens modsatte afgørelse, berettiget til at søge beløbet tilbage. Ikke grundlag for at statuere ansvar for patientens advokat vedrørende rådgivning om reformatio in pejus, m.v.

Intet grundlag for at pålægge advokat erstatningsansvar i medfør af lov om omsætning af fast ejendom § 24 i forbindelse med en handel, i hvilken han selv optrådte som køber.

I lyset af Retslægerådets erklæring kunne patient ikke anses for at have godtgjort, at hendes refleksdystrofi var en patientskade.

Intet grundlag i aftaleloven, markedsføringsloven eller selskabsloven for at pålægge to aktionærer med bestemmende indflydelse i et selskab erstatningsansvar over for en anden aktionær i anledning af, at hans ejerandel blev udvandet i forbindelse med en nødvendig kapitaludvidelse i selskabet.

Intet grundlag for at fravige udgangspunktet, at forældelse af et erstatningskrav for personskade i medfør af 1908-loven skal regnes fra uheldstidspunktet, eftersom skadelidte fra starten kendte til personskaden og eftersom det er uden betydning, at hun eventuelt forventede en væsentlig bedring.

Et entreprenørfirmas ansvar for vandskade grundet mangelfuld afdækning af et hus under ombygning var dækket under den tegnede erhvervsansvarsforsikring. Erstatningen tillagdes ikke moms, eftersom det af forsikringsbetingelserne fremgik, at erstatninger ville blive udbetalt uden moms, og eftersom skadelidte rettede sit krav direkte mod forsikringsselskabet

Et pulterrum anset for at skulle tjene ejendommens beboere og erhvervslejemål, uagtet det var selvstændigt matrikuleret, hvorfor det ikke var ansvarspådragende for kommunen at forbyde dets salg til en person, der ikke var beboer eller erhvervslejer.

Skadelidte, der først havde sygefravær 2 år efter tildragelsen, godtgjorde ikke, at et færdselsuheld medførte varigt mén eller erhvervsevnetab.

Ufaglært, der var tilkendt mellemste førtidspension alene begrundet i kronisk tennisalbue, godtgjorde ikke noget grundlag for at fravige Ankestyrelsens vurdering, hvorefter lidelsen kun medførte et erhvervsevnetab på 35%.

En hospitalslæge, der skubbede en skærm væk, hvorved et fag gled ud foran ham, således at han faldt og kom alvorligt til skade, godtgjorde ikke, at hospitalet havde undladt at tilrettelægge arbejdet således, at det sikkerhedsmæssigt var fuldt forsvarligt, og undladt at føre effektivt tilsyn hermed.

Intet grundlag for at se bort fra en fristoverskridelse på næsten et år i forbindelse med anke til patientskadeankenævnet.

En kvinde, der forud for en arbejdsulykke havde haft en række fysiske lidelser og psykisk betingede gener, og som i de seneste 17 år havde være stort set borte fra arbejdsmarkedet, godtgjorde ikke, at arbejdsulykken havde forårsaget mere end 25% af hendes samlede erhvervsevnetab på 65%

Skadelidte efter et færdselsuheld godtgjorde ikke, at senere udviklede helbredsmæssige gener skyldtes tildragelsen.

Ikke grundlag for at anse eneanpartshaveren i et konkursramt entreprenørselskab eller den tilsynsførende advokat for at have pådraget sig et ansvar over for bygherren i anledning af, at bygherren ikke blev orienteret om selskabets betalingsstandsning.

Krav på personskadeerstatning forældet, idet skadelidte lige fra ulykkestidspunktet var på det rene med, at hun havde været udsat for en personskade, hvorfor forældelsesfristen løb fra ulykkestidspunktet. Uden betydning, at hun muligvis havde grund til at forvente en væsentlig bedring, at skadevolders forsikring anerkendte ansvaret, at forsikringen indhentede en udtalelse fra Arbejdsskadestyrelsen, eller at parterne efterfølgende forhandlede om kravet.

Ikke det nødvendige sikre grundlag for at fravige Ankestyrelsens vurdering, hvorefter erhvervsevnetabet forårsaget af en anerkendt arbejdsskade i form af tennisalbue var 35%, idet der især henset til en erklæring fra Retslægerådet ikke var holdepunkter for at mene, at skadelidtes smertetilstand var forårsaget af arbejdsskaden.

20.000 kr udmålt i tortgodtgørelse til 13-årig pige med DAMP-problemer, hvis far ved to lejligheder i 2002 slikkede på hendes bryster og stak en finger op i hendes skede. Straffen fastsat til fængsel i 4 måneder.

Beslagsmed B var ikke ansvarlig for lærling A’s tilskadekomst under beskæring af pony. A, der var halvvejs gennem sit uddannelsesforløb, var sendt alene ud til opgaven. Der var ikke grundlag for at antage, at skaden ville være undgået, såfremt B havde søgt at skaffe sig kendskab til ponyens temperament og forholdene på stedet. Tilsyn eller yderligere instruktion ville heller ikke have haft betydning.

Skadelidte A var kun berettiget til erstatning for tabt arbejdsfortjeneste frem til det tidspunkt, hvor det var muligt at skønne over A’s midlertidige eller endelige erhvervsevne, jf. EAL § 2, selv om Arbejdsskadestyrelsen først senere havde afgivet udtalelse om erhvervsevnetabets størrelse, og skadevolder først efterfølgende havde udbetalt erstatning. Ikke grundlag for at tilsidesætte Arbejdsskadestyrelsens vurdering af méngrad, erhvervsevnetab eller årsløn. A havde derimod krav på dækning af rimelige udgifter til advokatbistand i forbindelse med opgørelse og fremsættelse af erstatningskrav.

Ikke grundlag for at pålægge arbejdsgiveren ansvar i anledning af en arbejdsulykke, hvorved en chauffør pådrog sig en rygskade ved losning af lastbil, især fordi det var chaufførens egen beslutning at fravige den sædvanlige fremgangsmåde.

Arbejdsgiveren var ansvarlig for murerarbejdsmands fald under nedtagelse af et stillads, og da skadelidte blev påført et varigt erhvervsevnetab, skulle tabt arbejdsfortjeneste beregnes frem til stationærtidspunktet i medfør af EAL § 2 (dagældende).

Vandskader på bygninger og inventar ved oversvømmelse fra kommunalt regnvandsbassin efter voldsomt skybrud kunne ikke anses som ?miljøskade? og dermed omfattet af miljøerstatningsloven. Skaderne skete ved to ekstraordinært voldsomme skybrud med to ugers mellemrum. Kommunen var hverken efter dansk rets almindelige erstatningsregel eller på ulovbestemt objektivt grundlag ansvarlig herfor.

Erstatningspådragende, at advokat i forbindelse med omstødelsessag ikke fremlagde dokumentation for udgifter, som klienten havde afholdt til afværgelse af tvangsauktion, men grundet sagens særlige omstændigheder led klienten ikke noget tab.

10.000 kr udmålt i tortgodtgørelse til 11-årig pige, med hvem tiltalte i 2004 forsøgte at skaffe sig samleje eller anden kønslig omgængelse. Tiltalte straffet med betinget fængsel i 60 dage.

15.000 kr. tilkendt 7-årig pige i tortgodtgørelse i anledning af, at tiltalte befølte hende i skridtet og stak en finger op i hendes skede. Tiltalte straffet med fængsel i 3 måneder.

Arbejdsgiver ansvarlig for 19-årig ansats øjenskade, der indtrådte da han for første gang skulle udføre svejsearbejde, idet der ikke blev ført tilstrækkeligt tilsyn, ligesom arbejdsgiveren ikke reagerede, da skadelidte i frokostpausen beklagede sig over øjengener. Ikke fradrag i erstatningen for tabt arbejdsfortjeneste for dage, hvor skadelidte ville have holdt ferie, hvis han ikke havde været syg.

Anset tilstrækkeligt bevist, at en øjenskade hos en helt uerfaren 18-årig svejser var forårsaget af manglende tilsyn.

Skadelidte skiftede arbejde mindre end et år før ulykken, hvorfor hans årsløn skulle opgøres efter et skøn, jf. EAL § 7, stk. 2 men han godtgjorde ikke, at han, hvis ulykken ikke var indtruffet, kunne have opnået overarbejdsbetaling i det nye job eller løn fra bijob.

Sagsøger beviste ikke, at hans skulderlidelse udelukkende eller overvejende var forårsaget af hans mangeårige arbejde på et ligkistemagasin

En leverandør af stålaksler, der viste sig at være defekte, havde ikke dækning for nogen del af sit ansvar under den tegnede erhvervs- og produktansvarsforsikring, idet de maskiner, hvori akslerne var indsat, ikke som følge af defekten var beskadigede eller dyrere at fremstille, og idet det påstævnte beløb i realiteten var erstatning for udgifter til reparation af defekte produkter.

Seks år efter tildragelsen var det ikke muligt at fastslå de nærmere omstændigheder ved en stigeulykke, herunder, om den indtraf, fordi stigen skred ud, hvorfor arbejdsgiveren blev frifundet for erstatningsansvar

Ikke bevist, at advokat havde påtaget sig at inddrive en fordring ved voldgift, hvorfor han blev frifundet for fordringshaverens erstatningskrav i anledning af, at voldgiftsretten anså fordringen for tabt ved passivitet.

En kommune gik ikke ud over sin kompetence som myndighed efter byggeloven ved at kræve et byggeri standset med begrundelsen, at byggeloven, småhusreglementet m.v. blev anset for overtrådt, herunder fordi fundamenterne blev forkert udført, hvilket under sagen blev bekræftet ved syn og skøn.

I forbindelse med en påkørsel under et venstresving begik begge bilister en kørselsfejl, hvorfor ansvaret fandtes at burde ligedeles.

Sandsynliggjort, at ensidigt gentaget arbejde med mange løft forværrede en tendinitis, der havde andre årsager end arbejdet, men ikke bevist, at arbejdsgiveren ved rotation eller på anden måde kunne have afværget forværringen, hvorfor han blev frifundet for sagsøgers erstatningskrav.

Ansvar for dødsulykke fordelt med to tredjedele og en tredjedel til to biler, der kørte ræs og provokerede hinanden, hvorved den ene ramte en tredje bil, der herefter torpederede den anden

Ikke godtgjort, at ekspeditrice i en boghandel blev udsat for sexchikane fra en mandlig kollegas side, eller at hendes efterfølgende afskedigelse var begrundet i hendes beskyldninger mod kollegaen. Tillagt afgørende bevismæssig betydning, at hun ikke gav møde for landsretten.

Da taget på den undersøgte ejendom var i den stand, som er normal for tilsvarende bygninger af samme alder, var det ikke ansvarspådragende for den bygningssagkyndige, at han undlod at omtale taget i tilstandsrapporten.

65.000 kr. tilkendt i tortgodtgørelse i anledning af voldtægt af tidligere ægtefælle, som gerningsmanden bedøvede med æter og efter voldtægten tog krænkende fotos af, mens hun stadig var bevidstløs. Endvidere tyveri, trusler m.v. Straf udmålt med fængsel 3 år og udvisning for bestandig.

Det fandtes godtgjort, at der var årsagsforbindelse mellem A’s fald i en bus og en del af den efterfølgende sygdomsperiode, selv om der ikke var objektive tegn, eller kun beskedne tegn, på skade. Kommune berettiget til regres for ca. halvdelen af den sygdomsperiode, hvor man havde udbetalt dagpenge til A.

57-kvinde, der forud for patientskaden kun havde haft begrænset tilknytning til arbejdsmarkedet, godtgjorde ikke, at skaden påførte hende et erhvervsevnetab på 15% eller mere.

Kommunes fremsendelse af standardblanket Dp 201 A og skærmprint N 202 ved fremsættelse af regreskrav for dagpengerefusion over for skadevolders ansvarsforsikring var ikke tilstrækkelig dokumentation til, at kravet skulle forrentes efter rentelovens regler fra dette tidspunkt. Kommunen havde bevisbyrden for, at selskabet havde modtaget de nødvendige oplysninger til vurdering af kravets berettigelse og størrelse. Selskabet havde været berettiget til at afvente Arbejdsskadestyrelsens vurdering af stationærtidspunkt.

Ventetiden forud for en korrekt udført reoperation anset for uacceptabel lang. Da patientens nuværende gener ikke kunne fordeles på grundlidelse, hændelige følger af reoperationen og ventetiden, blev erstatning for tabt arbejdsfortjeneste og erhvervsevnetab samt godtgørelse for varigt mén og svie og smerte fastsat skønsmæssigt til ca. 1/3 af det påståede.

Udtalelser i et dagblad om uregelmæssigheder i et retursystem for flasker var ubestridt injurierende, men da der væsentligst var tale om referat af en politianmeldelse, blev fremsættelsen anset for sket i varetagelse af åbenbar almeninteresse.

Ikke grundlag for at antage, at en cyklist overhalede en anden på uforsvarlig måde, hvorfor han blev frifundet for den andens erstatningskrav i anledning af, at hun væltede under overhalingen.

To personer, dømt for grov vold, dømt til at udrede tortgodtgørelse med 10.000 kr.

Sygehjælper, der under arbejdet fik et knæk i ryggen ved løft af patient, godtgjorde ikke det sikre grundlag, der må kræves for at tilsidesætte Ankestyrelsens fastsættelse af méngrad og erhvervsevnetab, heller ikke ved henvisning til kommunens vurdering af hans pensionsretlige stilling.

Kompagnon til advokat med patientskade ikke berettiget til erstatning i anledning af indtægtsnedgang i advokatvirksomheden som følge af skaden

Skadelidte, der havde nedlagt foreløbig erstatningspåstand, da sagsøgte tog bekræftende til genmæle, var ikke afskåret fra ved en ny sag at fremføre yderligere krav vedrørende en efterfølgende sygeperiode.

Gerningsmanden dømt til at udrede tortgodtgørelse på 10-70.000 kr. til en række kvinder for blufærdighedskrænkelser, ulovlig tvang m.v.

Tuberkulosepatient godtgjorde ikke, at en måneds forsinkelse med diagnosticering af sygdommen helt eller delvis var årsag til hendes nedsatte lungefunktion eller medførte en forlængelse eller komplikation af behandlingsforløbet.

Godtgjort, at overvejende sandsynlighed taler imod, at erhvervsevnetabet i sin helhed er forårsaget af en anerkendt arbejdsskade, og yderligere godtgjort, at der ikke er grundlag for at sætte det arbejdsskaderelaterede tab til mere end 50% af det samlede tab.

En person, der blev straffet med fængsel i 7 år, dømt til at udrede 15.000 kr., 10.750 kr., 15.000 kr., 10.000 kr., 1.000 kr., 50.725 kr., 74.784 kr., og 88.507,64 kr. i erstatning for udgifter til behandling, tabt arbejdsfortjeneste, ødelagt tøj m.v. samt godtgørelse for tort de til kvinder, som han udsatte for forskellige seksualforbrydelser.

Blikkenslager, der før en arbejdsulykke grundet en række ikke ubetydelige skavanker havde vanskeligt ved at passe selv lettere blikkenslagerarbejde, godtgjorde ikke, at han i fraværet af arbejdsulykken havde kunnet opnå en varig tilknytning til arbejdsmarkedet, hvorfor arbejdsgiveren blev frifundet for krav om erstatning for tab af erhvervsevne.

Gerningsmanden til uagtsomt manddrab frifundet for erstatningskrav fra efterladtes forældre og søster vedrørende ødelagte effekter, flytning, begravelse (ud over et beløb udredt per kulance af ansvarsforsikringen), kirkegaarden, arrangement efter bisættelsen, rejseomkostninger for udenlandske venner, psykologhjælp, godtgørelse efter EAL § 26 a samt overgangsbeløb efter EAL § 14a.

Person, straffet med fængsel i 1 år 6 måneder for flere tilfælde af anden kønslig omgang end samleje med sin niece, da hun var 5-7 år, og et samleje med en 11-årig pige, dømt til at udrede 40.000 kr. i tortgodtgørelse til førstnævnte og 50.000 kr. til sidstnævnte.

Godtgjort med overvejende sandsynlighed, at den del af skadelidtes samlede erhvervsevnetab, der skyldtes en anerkendt arbejdsulykke, ikke oversteg 50%.

Under forsøgsordningen med retsmægling aftaltes det, at hver part bærer egne sagsomkostninger. Den part, der i det væsentlige havde fået medhold, var imidlertid berettiget til at få godtgjort sagsomkostninger svarende til dels retsafgiften, dels advokatbistand for udtagelse af stævning og sagens forberedelse indtil retsmæglingen.

Bygningssagkyndig burde have løftet rist ved gulvafløb i badeværelse, hvilket kunne være sket med brug af enkle tekniske hjælpemidler og uden foretagelse af destruktive indgreb.

Person idømt 1 år og 6 måneders fængsel for årelange seksuelle overgreb mod tre til dels mindreårige drenge, dømt til at udrede tortgodtgørelse med 40.000, henholdsvis 30.000 og 30.000 kr. til de tre forurettede. Overgrebene fandt overvejende sted før 1. juli 2002.

50.000 tilkendt for tort i anledning af flere tilfælde af analt samleje i perioden 2003-2005 med og blufærdighedskrænkelse over for mindreårig dreng. Ikke bevist, at overgrebene fandt sted inden forurettede fyldte 12 år. Straf udmålt som fængsel i 2 år.

Direktør og eneanpartshaver anset for at hæfte for sine træk på et firma-Eurocard, idet han ikke godtgjorde, at han, da han foretog dem, hverken vidste eller burde vide, at konkurs i selskabet kunne komme på tale.

Forsikring annulleret uretmæssigt, da forsikringstager godtgjorde, at hun ved tegningen var i god tro om sin kræftsygdom.

Revisor dømt til at erstatte klienten de investerede midler, idet han forsømte at sikre, at investeringen blev omsat til en tilsvarende aktiepost.

Godtgjort, at skadelidte ved påkørsel bagfra pådrog sig piskesmældsskade. Arbejdsskadestyrelsens udmåling af méngodtgørelse og erhvervsevnetabsprocent tiltrådt, og erstatningen udmålt skønsmæssigt. Advokatomkostninger forud for stævningens udtagelse ikke erstattet men inddraget i omkostningsfastsættelsen.

Udtalelser i en tv-udsendelse om damer og spiritus var en krænkelse af en kendt fodboldtræners privatliv. Tortgodtgørelsen fastsat under hensyn til, at forudgående udtalelser fra den forurettedes side kunne opfattes provokerende og måtte antages at have været en medvirkende årsag til den retsstridige krænkelse.

Godtgjort, at en person, der kom til skade ved bilulykke, for hvilken en anden var ansvarlig, havde et lægeligt begrundet fremtidigt behov for fysioterapi. Erstatningen sat til et beløb svarende til 25 behandlinger om året gennem seks år.

Skadelidte godtgjorde ikke, at der forelå særlige omstændigheder, der kunne begrunde, at hun skulle tilkendes erstatning for tab af erhvervsevne fra et tidligere tidspunkt end datoen for den dom, hvorved landsretten fastslog, at lidelsen var omfattet af lov om arbejdsskadeforsikring.

Skadelidte godtgjorde ikke, at hans arbejdsgiver udviste et erstatningspådragende forhold i anledning af, at han fik epoxy på huden under udførelsen af en entreprise i Slovakiet og heller ikke, at tildragelsen påførte ham et erhvervsevnetab på 15% eller derover.

Speditør ifaldt erstatningsansvar ved at tilbageholde de transporterede varer til sikkerhed for sit krav mod varernes ejer, hvorved han forhindrede ejeren i at afhænde varerne, inden en licens udløb. Skadelidte udviste egenskyld ved ikke at foretage sig mere for at fastslå, hvor varerne befandt sig, således at han ved at udrede speditørens tilgodehavende kunne få varerne udleveret inden licensens udløb.

Ankestyrelsen anses ikke for at have godtgjort, at en arbejdsskadelidt persons erhvervsevnetab med overvejende sandsynlighed skyldes andre forhold end arbejdsskaden, eller at skadelidte må antages at ville have udviklet samme erhvervsevnetab uanset arbejdsskaden grundet hendes forudbestående bevægeapparatgener i form af omfattende slidgigtforandringer.

Uforsvarligt at lade erfaren tømrer arbejde med rundsav med begge hænder, mens han stod på tredje trin på en wienerstige, og erstatningspådragende henset til, at skadelidte forgæves havde efterspurgt et bukkestillads ud over det, som blev anvendt andetsteds på arbejdspladsen.

Da entreprenør, der påtog sig gravearbejde, havde grund til at tro, at bygherrens udbudsmateriale som altid var udtømmende med hensyn til oplysninger om ledninger, kabler, m.v. i det berørte område, og da endvidere de kabler, der blev beskadiget ved arbejdet, lå i en dybde, der ikke var sædvanlig, blev entreprenørens frifundet for kabelejerens erstatningskrav i anledning af beskadigelse af et kabel under udførelse af entreprisen. (dissens)

Sætningsskader var dækket af ejerskifteforsikring, idet de ikke var omtalt i tilstandsrapporten, hvortil kom, at sælger ikke havde givet en garanti, ligesom køber ikke ved overtagelsen havde en sådan viden om funderingsforholdene, at dækning kunne nægtes af denne grund.

Person, der havde været indlagt mere end 50 gange for bipolar affektiv sindslidelse, krævede tortgodtgørelse under henvisning til, at de materielle betingelser for fiksering med mavebælte, m.v. i en række tilfælde ikke havde været til stede. Amtet frifindes, da protokollerne vel var ufyldestgørende ført, men betingelserne for de stedfundne tvangsindgreb rent faktisk havde været til stede.

En arbejdsulykke, hvorved en ufaglært person fik venstre hånd ind under en savklinge på en rundsav, anset forårsaget ved et culpøst forhold bestående i utilstrækkeligt tilsyn og ufyldestgørende instruktion, hvorimod arbejdsstedets indretning var fuldt forsvarlig.

Person idømt fængsel i 1 år og 6 måneder for seksuelle overgreb mod sine børnebørn, dømt til at udrede tortgodtgørelse med 40.000 kr. til den ene (en 6-10-årig pige) og 5.000 kr. til den anden (en 15-årig dreng).

Person, idømt fængsel i tre måneder for samleje m.v. med mindreårig pige, frifundet for krav om tortgodtgørelse, herunder fordi forurettede i den pågældende periode havde andre tilsvarende forhold.

Krav på erstatning for patientskade i anledning af hjerneskade under fødsel flere år forældet

Entreprenørvirksomhed, der ved en fejl fældede et thujahegn, dømt til at erstatte størsteparten af omkostningerne forbundet med dets retablering, uagtet de langt oversteg værditabet på ejendommen. Fældningen kunne hverken betegnes som varetægt, besiddelse eller påtaget bearbejdning eller behandling, hvorfor ansvarsforsikringen ikke kunne nægte dækning under henvisning til en varetægtsklausul i policen. (dissens)

Fagforening pådrog sig ikke erstatningsansvar over for bortvist tillidsmand i forbindelse med varetagelsen af hans sag i relation til arbejdsgiveren.

Producenten af containerbokse til heste ansvarlig for to hestes død ved fastklemning under boksdøren, idet producenten under et møde forud for det første uheld havde påtaget sig at ændre dørenes konstruktion, hvilket imidlertid ikke var sket.

Ansvarspådragende, at byggesagkyndig i en tilstandsrapport overså fejl ved teglsten, og at han angav manglende ventilation ved tagfoden som en K1-skade. Køber havde krav på erstatning for omkostningen ved lægning af nyt tag, og der skulle ikke ske fradrag, fordi den manglende udluftning ved samme lejlighed blev udbedret, idet denne fejl var karakteriseret som K1.

Køber af en fast ejendom havde krav på forholdsmæssigt afslag, da ejendommen var forurenet med tjære. Sælgers sælger forpligtet til at yde et forholdsmæssigt afslag til sælger.

Der var intet at bebrejde et senere konkursramt selskabs revisorer i forbindelse med selskabets udstedelse af obligationer, hvorfor de blev frifundet for investors erstatningskrav.

Vognmand ansvarlig for, at en chauffør under læsning af fisk gled på lastbilens isglatte gulv og kom til skade. Ikke egen skyld.

Ansvarsforsikrer i relation til en trafikskade anset klageberettiget vedrørende en patientskade, idet forsikreren ved at betale erstatning for skadelidtes samlede erhvervsevnetab er indtrådt i skadelidtes krav efter lov om patientforsikring for så vidt betalingen angår erhvervsevnetab, der skyldes patientskaden, og dermed har retlig interesse i sagen.

Advokat tilkendt 30.000 kr. i tortgodtgørelse i anledning af strafbare udtalelser om, at han fuppede klienterne og stjal deres penge.

Afdøde A, der ikke havde andre arvinger end moderen B og faderen C, havde på intet tidspunkt haft kontakt til C. Der var ikke noget forsørgelseshensyn. C kunne derfor ikke anses for nærmeste pårørende til A, hvorfor FAL § 105, stk. 5, ikke skulle anvendes, jf. FAL § 105, stk. 1.

Person, der mistede herredømmet over sin bil, mens hun med ca 150 km/t kørte ca. 5 m bag den forankørende, godtgjorde ikke, at uheldet skyldtes chikanekørsel fra den forankørendes side, hvorfor Dansk forening for International Motorkøretøjsforsikring blev frifundet for hendes erstatningskrav.

Ansvarsforholdene vedrørende et biluheld i Tunesien skulle bedømmes efter tunesisk ret, hvilket også gjaldt kommunens regreskrav vedrørende dagpenge. Da kommunen for denne situations vedkommende havde taget bekræftende til genmæle over for køretøjets ansvarsforsikrings frifindelsespåstand, blev frifindelsespåstanden taget til følge.

Skadevolders ansvarsforsikring F havde anerkendt ansvar for A?s tilskadekomst, men der var som følge af forudbestående lidelser uenighed om størrelsen af det midlertidige erhvervsevnetab, der kunne tilskrives ulykken. Arbejdsskadestyrelsen havde afgivet udtalelse. Trods A?s protest fik F tilladelse til at forelægge sagen for Retslægerådet.

Ikke godtgjort det fornødne sikre grundlag for at tilsidesætte Arbejdsskadestyrelsens vurdering af, i hvilken udstrækning skadelidtes helbredsmæssige gener skyldes et færdselsuheld.

Intet erhvervsevnetab i forbindelse med et færdselsuheld, allerede fordi skadelidte på tidspunktet for uheldet havde været væk fra arbejdsmarkedet gennem syv år.

En virksomhed, der var dækket af en frivillig ansvarsforsikring, udviste culpa i forbindelse med arbejde på belægningen på en motorvej, hvilket forårsagede et sammenstød. Den lovpligtige ansvarsforsikring for en bil, der var involveret i uheldet, havde ikke regres mod virksomheden, idet dennes culpa ikke var grov, ligesom det ikke var godtgjort, at der intet var at bebrejde bilens fører, hvorfor der ikke var grundlag for at fravige hovedreglen for den indbyrdes fordeling af erstatningsbyrden fastslået i Højesterets dom gengivet i UfR 1999, side 83.

Person der var straffri i medfør af straffeloven § 16, stk. 2 for anden kønslig omgængelse end samleje dømt til anbringelse efter straffeloven § 68, 2. pkt. og til at udrede 30.000 kr. i tortgodtgørelse

Person, der var blevet injurieret på en hjemmeside, tilkendt 5.000 kr. i tortgodtgørelse.

Anset for godtgjort, at et olieudslip var forårsaget af åbning og lukning af en smelteventil. Da en montør under arbejdet med oliefyret havde åbnet og lukket smelteventilen, anses det endvidere for godtgjort, at han under arbejdet har begået en faglig fejl, der udløser erstatningsansvar.

Forsikringstager fik ikke medhold i en række synspunkter om fortolkningen af en forsikringsaftale, der bl.a. hjemlede erstatning for indtægtstab i forbindelse med reparation af skibe.

Brandstifter anset for at have været i den i FAL § 19, stk. 1 omtalte tilstand af forbigående sindsforvirring eller lignende tilstand, hvorfor brandforsikringen var afskåret fra at nægte dækning i medfør af FAL § 18.

I regressag anlagt af bygningsforsikring F mod bygningssagkyndig A, kunne A til skønsmanden stille spørgsmål om, hvorvidt de konstaterede sætningsskader faldt ind under en af de kategorier, som der skal gives anmærkning om i tilstandsrapporten, og i givet fald med hvilken karakter.

Ansvarspådragende efter culpareglen, at en person, der kørte i en lånt bil, ikke sikrede sig, at der var olie og vand på bilen, uagtet temperaturlampen lyste og uagtet, at han kort forinden med få dages mellemrum havde været nødsaget til at påfylde olie og vand.

Ikke ansvarspådragende for bygningssagkyndig, at han fire måneder efter at have udarbejdet tilstandsrapport under et møde på ejendommen rådede køberne til at vente og se vedrørende et i rapporten uomtalt og af dem konstateret fugtproblem i væggene. Den sagkyndige hverken vidste eller burde vide, at handlen endnu ikke var indgået, og da den senere blev indgået, vidste køberne, at der var fugtproblemer.

Tortgodtgørelse på 60.000 og 80.000 kr. tildelt i anledning af grov volds- og seksualkriminalitet, for hvilken gerningsmanden blev idømt fire års fængsel.

Anset for godtgjort, at en arbejdsløshedskasse telefonisk havde vejledt et medlem fyldestgørende vedrørende betingelserne for at opnå den højeste efterlønssats.

Ansvarspådragende for en entreprenør at lade en håndværker arbejde fra en kombistige anvendt som enkeltstige uden at træffe særlige foranstaltninger til sikring mod udskridning, uagtet stigen selv ved en mindre udskridning vilde falde.

Ikke grundlag for at fravige Ankestyrelsens vurdering, hvorefter 25% af et samlet erhvervsevnetab på 50% skyldtes den anerkendte arbejdsulykke i form af et knæk i ryggen, mens de øvrige 25% beroede på en forudbestående degenerativ lænderyglidelse.

Person uden håndværksmæssig uddannelse fundet erstatningsansvarlig for gaseksplosion, idet han havde fjernet gasinstallationen i forbindelse med en ombygning, uagtet han var klar over, at det kunne indebære fare.

Idrætsforening frifundet for ansvar i anledning af uheld, hvorved et barn, der sprang ud fra 5-metervippen, ramte et andet barn, der svømmede i bassinet og kom til skade.

Forsikringsselskab fritaget for ansvar vedrørende tyveriskade, idet forsikringstager ved forsikringsaftalens indgåelse havde fortiet sit hidtidige omfattende skadesforløb i et andet selskab.

Godtgjort, at forsikringstager ved tegningen fortav, at hun var blevet opsagt af sit forrige forsikringsselskab, og at det sagsøgte selskab ikke ville have overtaget forsikringen, hvis denne oplysning var givet. Selskabet var derfor ikke forpligtet til at dække en anmeldt tyveriskade.

Konkursbo ifaldt erstatningsansvar over for kreditor ved uretmæssigt at tilbageholde en post aktier, således at han blev afskåret fra at sælge dem på et tidspunkt, da der kunne være realiseret en meget betydelig kursgevinst.

Skadevolder fik tilladelse til at spørge Arbejdsskadestyrelsen, hvorvidt det på en bestemt dato var muligt at vurdere, om skadelidte havde et erhvervsevnetab, der oversteg 15%.

Ingen af parterne havde dokumenteret noget grundlag for at fravige Arbejdsskadestyrelsens fastsættelse af erhvervsevnetabsprocenten i anledning af en færdselsulykke. Årslønnen skulle fastsættes efter et skøn.

Et krav på invaliderente i medfør af en livsforsikringspolice og et alternativt erstatningskrav mod egen læge for fejlagtig bistand ved udfyldning af helbredsattesten til brug for forsikringsanmodningen blev begge anset forældet, fordi en anlagt retssag ikke blev forfulgt uden ufornødent ophold.

Forsikringstager godtgjorde ikke, at hans bils uforklarlige og sporløse forsvinden var en forsikringsbegivenhed, der kan udløse erstatning i medfør af en tyveriforsikring.

Ikke grundlag for at tilkende tortgodtgørelse i anledning af ærekrænkende udtalelser i et processkrift til landsretten. Udtalelserne kendt ubeføjede og krænkeren straffet med dagbøder.

Da EAL ikke hjemler tortgodtgørelse i anledning af langsommelig sagsbehandling hos offentlige myndigheder, blev politimesteren i Odense frifundet for et krav om tortgodtgørelse grundet påstået langsommelig sagsbehandling.

Tre personer, dømt fængsel i 7, henholdsvis 8 og 7 måneder for vold, dømt til at udrede ca. 14.000 kr. i erstatning til forurettede men frifundet for krav om tortgodtgørelse.

Ikke grundlag for at statuere grov uagtsomhed hos skadelidte med den konsekvens, at hans efterladtes krav på erstatning skulle nedsættes efter færdselslovens § 101, stk. 2. Skadevolders ansvarsforsikring tilpligtet at udrede konfirmationsbidrag til de efterladte børn, uagtet afdøde ikke var bidragspligtig.

Ikke ansvar for en kommune i anledning af en løfteskade, som en socialarbejder pådrog sig, da hun sammen med en kollega skulle løfte en bruger over i en kørestol.

Forsikringstager sandsynliggjorde ikke sin oplysning om, at hans bil var blevet stjålet uden for en grill-bar i Kroatien, hvorfor forsikringsselskabet havde regres imod ham for et beløb udbetalt til en panthaver i anledning af bilens forsvinden.

Vilkårene for en gruppelivsforsikring måtte forstås således, at når en begunstigelse af samleveren var bortfaldet grundet samlivets ophør før gruppemedlemmets død, skulle restforsikringssummen i stedet udbetales til hans nærmeste pårørende.

Ikke bevist, at en håndværker tændte for strømmen og derved forårsagede en brand i ejendommen, hvorfor brandforsikringen ikke kunne gøre regres over for hans arbejdsgiver for en udbetalt forsikringserstatning.

Arbejdsgiver frifundet for ansvar for ulykke som bestod i, at en plade, der skulle løftes, ramte en kranførers fod.

Ikke godtgjort, at lægelig behandling med overvejende sandsynlighed var årsag til den hjerneskade, der indtrådte hos barnet umiddelbart før fødslen.

HIV-positiv person ikke fundet berettiget til godtgørelse efter reglerne om godtgørelse til HIV-positive, som er blevet smittet efter blodtransfusion, idet han ikke godtgjorde, at der var blevet transfunderet blod under den operation i 1977, ved hvilken han hævdede at være blevet smittet.

Mand, idømt fængsel i 1 år og 9 måneder for en række seksuelle overgreb mod to mindreårige piger og en mindreårig dreng, dømt til at udrede henholdsvis 5.000, 20.000 og 20.000 kr. i tortgodtgørelse til de tre forurettede.

Sammenstyrtning af reol skyldtes fejl begået af firma B og dennes underentreprenør C, der havde flyttet reolen for trælasthandelen A. B var ansvarlig for skade på reolen og de varer, der stod på den. Ansvaret reduceret med 1/3 pga. egen skyld hos A. Ansvarsfraskrivelser i det skriftlige aftalegrundlag og en afleveringsrapport fandt ikke anvendelse ved culpøst forhold fra B og C?s side.

Ikke godtgjort, at der var noget at bebrejde arbejdsgiveren i forbindelse med en arbejdsulykke, som bestod i, at skadelidte under uopklarede omstændigheder faldt ned fra lastbil.

Arbejdsgiver ansvarlig for skade på murerarbejdsmands arme grundet overbelastning ved opbæring af spande fyldt med beton. Ikke egen skyld.

Lagt til grund, at en persons samlede erhvervsevnetab på omkring 65% helt overvejende skyldes hans depressive lidelse og vedvarende somatoforme smertetilstand, og at disse psykiske lidelser overvejende sandsynligt ville have udviklet sig uafhængigt af den anerkendte håndleds- og armlidelse. Herefter anses det for godtgjort med overvejende sandsynlighed, at erhvervsevnen ikke er nedsat med 15% eller mere som følge af arbejdsskaden.

Ikke godtgjort, at brand på en fiskekutter under reparationsarbejde blev forvoldt af reparatørens uforsvarlige omgang med vinkelsliber.

Et krav på erstatning for personskade efter anvendelse af produktet Rentolin var forældet efter produktansvarslovens § 10.

Ikke godtgjort, at lidelse i ryg, nakke og skulder hos sprøjtelakerer var erhvervssygdom.

Erstatningsansvar efter bilsammenstød, der kostede en person livet, blev fordelt med halvdelen til hver. Den ene bil kørte under vanskelige vejrforhold 130 km/t, hvor 80 var det tilladte maksimum, den anden havde ubetinget vigepligt men kørte frem på tværs af den andens kørselsretning.

Det forhold, at medlemmer af andre trossamfund end Folkekirken dels skal anmelde fødsler til en præst eller kordegn i Folkekirken, dels skal betale ekstra for begravelse, samt ved betaling af skat finansierer statstilskud til Folkekirken, kunne ikke anses for urimelig forskelsbehandling pga. religiøse tilhørsforhold, og berettigede derfor heller ikke til godtgørelse.

Person, der blev straffet med 7 års fængsel for vold med døden til følge, dømt til at udrede tortgodtgørelse med 15.000 kr. til forurettedes dødsbo.

Krav på personskadeerstatning angående familie, der angiveligt var blevet påført helbredsmæssige gener af træbeskyttelsesmiddel, var forældet tre år efter, at der skete henvisning til undersøgelse på Arbejdsmedicinsk Klinik (der ikke viste årsagsforbindelse), jf. produktansvarslovens § 14.

Ikke godtgjort, at sagsøgers aktuelle symptomer var følger af en tilskadekomst i 1988.

Sælger af parcelhus med asbestfrit eternittag udviste ikke så grov uagtsomhed, at han var ansvarlig over for køber, og ej heller den bygningssagkyndige findes at have udvist en faglig fejl ved på handelstidspunktet at have beskrevet skaderne på taget som k1.

Person, der blev straffet med fængsel i 8 år for drabsforsøg m.v. dømt til at betale godtgørelse for svie og smerte, erstatning for helbredsudgifter og 25.000 kr. i tortgodtgørelse til en af de forurettede, mens den anden, der kun led psykisk skade, anset med tortgodtgørelse på 10.000 kr.

Ansat A berettiget til godtgørelse på 25.000 kr. efter sexchikane. Beløbet skulle betales af C, der var medinteressent i virksomheden B og havde udsat A for sexchikane, og af P, der trods viden om forholdet ikke traf foranstaltninger i den anledning.

Person dømt 2 år og 6 mdr.s fængsel for årelang vold mod samlever og seksuelle overgreb mod plejedatter dømt til at udrede 35.000 kr. i tortgodtgørelse til hver.

Forurettede tilkendt 20.000 kr. i tortgodtgørelse i anledning af 5-6 tilfælde af samleje, mens hun var 14 år gammel.

Lagt til grund, at en persons samlede erhvervsevnetab på omkring 65% helt overvejende skyldtes hendes depressive lidelse og vedvarende somatoforme smertetilstand, og at disse psykiske lidelser overvejende sandsynligt ville have udviklet sig uafhængigt af den anerkendte håndleds- og armlidelse. Herefter ansås det for godtgjort med overvejende sandsynlighed, at erhvervsevnen ikke var nedsat med 15% eller mere som følge af arbejdsskaden.

Mensendieckgymnastik ikke anset for erstatningsberettiget helbredelsesudgift i anledning af piskesmældssyndrom uden objektiv dokumentation for egentlige fysiske skader, idet der ikke består videnskabelig dokumentation for, at sådan gymnastik skulle have en kurativ eller varig effekt hos patienter med sådanne lidelser.

Ejer af lystbåd udviste ikke uagtsomhed ved ikke at få skibsfyret efterset, hvorfor selskabet, der forsikrede båden, der var fortøjet ved siden af lystbåden, ikke blev tillagt regres i anledning af en brand, hvorved begge både gik til grunde.

Udgifter til mensendieckgymnastik ikke anset for omfattet af EAL § 1, idet Retslægerådet udtaler, at den ikke har nogen dokumenteret kurativ eller varig effekt hos patienter med piskesmæld.

Søgsmål mod Patientskadeankenævnet afvist fra retten, idet den nedlagte påstand vedrørte et spørgsmål om méngraden efter en anerkendt patientskade, hvorom patientforsikringens afgørelse i sin tid ikke var påklaget til ankenævnet. Således som påstanden var formuleret, var landsretten afskåret fra at tage særskilt stilling til et andet tvistepunkt vedrørende erhvervsevnetab.

Lægeerklæring indhentet af forsikringsselskab fra selskabets faste lægekonsulent forud for retssag kunne fremlægges under retssagen og kunne i den forbindelse forelægges Retslægerådet.

Bygningssagkyndig havde konstateret stabilitetsproblemer ved hus; men havde ikke opdaget, at huset allerede var blevet skævt. Landsretten fandt, at den bygningssagkyndige ikke havde haft særlig anledning til at måle efter, om bygningsdelene var i lod og vage (f.eks. ved vaterpas), og han var derfor ikke erstatningsansvarlig. Det var ikke godtgjort, at sælger havde udvist grov uagtsomhed eller svig.

Efter en brand på en skole gjorde den skadelidte kommune, der ikke er momsregistreret vedrørende skoledrift, krav på moms af forsikringserstatningen og får medhold, da den kommunale momsudligningsordning antages over en årrække at være nogenlunde udgiftsneutral for den enkelte kommune, hvorfor erstatning af momsen ikke findes at stride mod berigelsesforbudet i FAL § 39, uagtet kommunen ubestridt havde modtaget refusion af beløbet i kraft af den kommunale momsudligningsordning.

Da forsikringstagers og et vidnes forklaringer var åbenbart uforenelige med en indhentet skønserklæring, ansås forsikringstager ikke for at have godtgjort, at der var indtrådt en forsikringsbegivenhed omfattet af forsikringen.

Ikke godtgjort, at det var udtryk for en lægelig fejl, at diagnosen blindtarmsbetændelse først blev stillet på et sent tidspunkt i behandlingsforløbet og navnlig ikke godtgjort, at en erfaren specialist ville have handlet anderledes end sket.

Advokat pådrog sig ansvar ved at medvirke med stiftelsen af andelsboligforening og foreningens køb af en ejendom, idet han bl.a. vitterlighedspåtegnede uden at sikre sig underskriftens rigtighed og ej heller sikrede sig, at ejendommen var lovligt indrettet med seks lejligheder. To af foreningens medlemmer udviste erstatningsfortabende uagtsomhed.

Skadelidte fik ikke tilladelse til at stille spørgsmål til Arbejdstilsynet eller afhøre en medarbejder fra Arbejdstilsynet som vidne.

Følgerne af en anerkendt patientskade i form af syv års forsinkelse med diagnosticering af en hjernesvulst kunne vanskeligt skelnes fra følgerne af selve sygdommen og operationen. Ikke grundlag for at fravige Patientskadeankenævnets vurdering af kausalitetsspørgsmålet eller af stationærtidspunktet og méngraden. Hovedpineanfald i årene frem til operationen begrundede skønsmæssigt fastsat erhvervsevnetabserstatning.

Søgsmål mod Patientskadeankenævnet afvist fra retten, idet det var anlagt tre dage efter udløb af seksmånedersfristen og der ikke ansås at foreligge sådanne undskyldelige omstændigheder, at der var grundlag for helt undtagelsesvis at se bort fra fristoverskridelsen. Uden betydning, at der inden for fristen blev anlagt sag mod Patientforsikringen, idet denne ikke er rette sagsøgte og søgsmålet derfor ikke virker fristafbrydende.

Ikke grundlag for at indhente psykiatrisk speciallægeerklæring i sag, hvor der allerede forelå en psykiatrisk speciallægeerklæring, og hvor Retslægerådet havde afgivet udtalelse, hvoraf bl.a. fremgik, at rådet ikke fandt yderligere undersøgelser relevante.

Svært psykotisk kvinde godtgjorde ikke, at hun ved behandlingen var påført en fysisk skade.

Skadelidte godtgjorde ikke, at en forværring i hans psykiske tilstand en årrække efter et færdselsuheld med let hovedtraume og post-commotionelt syndrom var en senfølge af uheldet, hvorfor betingelserne for skadesagens genoptagelse ikke var til stede.

Ikke godtgjort at discusprolaps var patientskade påført en kvinde med mangeårige rygproblemer af kikkertundersøgelse for graviditet uden for livmoderen.

Lagt til grund, at en ufaglært social- og sundhedsmedhjælper med seks års erfaring i patientpleje som ansat på et plejehjem kom til skade med skulderen, fordi hun i overensstemmelse med en telefonisk instruks fra sin foresatte betjente en personlift alene, og at arbejdsgiveren derved pådrag sig et ansvar ved ikke at tilrettelægge arbejdet således, at det kunne udføres sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt. (Dissens)

Erstatning af rådangrebne stolper med stålstolper skulle i medfør af brandpolicen have været anmeldt til brandforsikringen, hvilket ikke skete. Desuagtet var brandforsikringen forpligtet at dække en efterfølgende brandskade, idet selskabet, efter at taksator havde konstateret udskiftningen, afgav et forbeholdsløst tilbud om at dække skaden med et nærmere bestemt beløb til fuld og endelig afgørelse. Dette er et forpligtende dækningstilsagn, uagtet tilbudet blev afslået.

Ikke godtgjort, at en erfaren specialist ville have handlet anderledes end sket, i et tilfælde, hvor patienten først sent blev opereret for bughindebetændelse forårsaget af perforeret blindtarm. Der var derfor ikke tale om en patientskade, uagtet der under behandlingen blev foretaget en række fejlskøn.

Udtalt, at erstatningsposter efter arbejdsskadesikringsloven, der kommer til fradrag i erstatning efter EAL, skal reguleres pr. samme år som de erstatningsposter efter EAL, hvori de kommer til fradrag.

Udskiftning af træstolper med stålsoldater i forbindelse med ny ejer A?s oprydning mv. måtte anses som et konstruktivt indgreb, der ifølge forsikringsbetingelserne skulle have været anmeldt som fareforøgelse til forsikringsselskabet F. Det fandtes godtgjort, at F ikke ville have overtaget risikoen for arbejdet. Imidlertid fandtes F bundet af dækningstilsagn indeholdt i et af F fremsat erstatningstilbud, selv om A havde afvist tilbuddet, fordi hun fandt beløbet for lavt, og F senere trak tilbuddet tilbage efter at have modtaget politirapport. Politirapporten indeholdt ikke relevante oplysninger, som F ikke selv havde konstateret ved besigtigelse af ejendommen.

Et skib under afsejling fra Hanstholm Havn, blev anset for at være ansvarlig for totalskade på bugserbåden.

Syerske med kroniske smerter fra nakke-skulderåget godtgjorde ikke, at der var tale om kroniske smerter og udbredt ømhed/smerter i skulderregionen i moderat til svær grad. Smerterne blev derfor ikke anerkendt som erhvervssygdom.

Anset for ansvarspådragende at mekaniker opbevarede motorcykel, der var indleveret til reparation og opbevaring, med nøglen i tændingslåsen, uagtet at hallen og pladsen blev aflåst af “sidste mand”. Han måtte derfor erstatte motorcyklen efter et tyveri uden tegn på indbrud.

Ikke godtgjort, at en patientskade udløste et varigt mén på 5% eller mere. Ingen hjemmel til at oprunde et eventuelt patientskademén på 3% eller til at opfatte det som et mermén, der i forbindelse med udmåling af kompensation efter EAL § 4 kan tillægges ménet forårsaget af den bagvedliggende lidelse.

Da arbejdet ikke havde været kraftbetonet, og da der ikke var ført bevis for en sammenhæng mellem lidelse og arbejdets særlige art, og da erhvervssygdomsudvalget ikke havde fundet, at lidelsen udelukkende eller i overvejende grad var forårsaget af arbejdet, blev en skadelidts gener ikke anset for en arbejdsskade.

Uagtet den arbejdsskadelidte i mellemtiden var tilkendt mellemste førtidspension var der ikke grundlag for at tilsidesætte Ankestyrelsens afslag på genoptagelse af hendes sag, især da hun ikke godtgjorde, at hendes arbejdshindrende psykiske problemer var en følge af arbejdsskaden.

Den objektive mellemhandlerhæftelse i den danske produktansvarslovs § 10 anset for at være i strid med Rådsdirektiv 374/85, der ligger til grund for loven. Der kan i dansk ret herefter kun opretholdes regler om mellemhandlerhæftelse for produktansvar, hvor ansvaret støttedes på culpa eller en garanti. Rækkevidden af EF-domstolens dom kan ikke begrænses til alene at gælde fremtidige sager. [se også Generaladvokatens Forslag, FED 2005.E.1]

Forsikringsselskab frifundet for krav om dækning under erhvervsevnetabserstatning, idet arbejdsulykken vel var indtrådt mens policen var i kraft, men erhvervsevnetabet først indtrådt efter dens ophør. En senere police, der ydede forsikring mod invaliditet, dækkede ikke erhvervsevnetab, men mén, og da der ikke bestod et erstatningsberettiget mén blev også dette forsikringsselskab frifundet. Den bank gennem hvilken sidstnævnte police var tegnet, blev frifundet for rådgivningsansvar.

Skadelidte mente, at hun alene oppebar sin sædvanlige indtægt, fordi hendes arbejdsgiver viste særlige hensyn men anses, overensstemmende med en vejledende udtalelse fra Arbejdsskadestyrelsen, ikke for at have godtgjort et erhvervsevnetab på 15% eller derover.

Eftersom skadelidte ikke havde haft indtægtstab som følge af ulykken, og hendes arbejdsgiver havde udvist og var indstillet på i fremtiden at udvise udstrakt hensyn til hendes gener, var der ikke grundlag for at statuere erhvervsevnetab på 15% eller derover.

“Moses Hansen i optog med nazister” ikke en ærefornærmende sigtelse, bl.a. fordi sagsøger ikke kunne identificeres som deltager i optoget, før efter udtalelsen var faldet, hvortil kom, at sagsøgte ikke dengang vidste, at sagsøger deltog. Endelig kan udtalelsen naturligt fortolkes som kun sigtende til en mindre og ubestemt del af deltagerne.

Ikke grundlag for at tilsidesætte Patientskadeankenævnets og arbejdsskadestyrelsens fastholdte opfattelse, at den anerkendte patientskade påførte patienten et mermén på 5% i forhold til grundlidelsen.

Anset for ulykke omfattet af arbejdsskadesikringslovens § 9 (dagældende) at en ældre kvinde, der af A blev hjulpet op fra gulvet efter et fald, greb fat om A’s skulder og derved tvang A til at skifte stilling for at bevare balancen, hvorved A pådrog sig en skade i hofte og lænd.

Ikke hjemmel i dagældende EAL §§ 1 og 12 for tilkendelse af erstatning til efterladte for visse uforudsete udgifter i forbindelse med et dødsfald, cf. EAL § 14 a (nugældende).

Ikke grundlag for at anse en hussælger for at have udvist svig eller grov uagtsomhed i forbindelse med alvorlige mangler ved ejendommen, hvorfor han blev frifundet for ejerskifteforsikringens regreskrav.

Udtalelse der på foranledning af en privatperson indhentes hos Retslægerådet med hjemmel i rpl 343 er ikke afgivet til en offentlig myndighed og derfor ikke hjemlet i lov om Retslægerådet.

Arbejdsgiver frifundet for ansvar i anledning af en arbejdsulykke under brug af en trappeklatrer.

Erhvervsevnetab efter patientskade sat til 75%, svarende til Patientskadeankenævnets og arbejdsskadestyrelsens vurdering. Da det måtte anses for usandsynligt, at de forudbestående lidelser eller grundlidelsen ville have medført erhvervsevnetab, dømtes Patientskadeankenævnet til at udrede erstatning efter patientforsikringsloven for det fulde erhvervsevnetab.

Kommune erstatningsansvarlig over for førtidspensionist, fordi man ikke tidligere end sket informerede hende om muligheden for tilkendelse af mellemste førtidspension i lyset af Højesterets afgørelse af 22. december 1999.

Advokat ifaldt ansvar over for nystiftet andelsboligforening ved at anbefale ophævelse af ejendomshandel uden at rådgive om risici forbundet dermed. Ophævelsen blev senere af landsretten kendt uberettiget. Erstatningen reduceret bl.a. med liggetidsomkostninger (husleje).

Ikke ansvarspådragende, at en bilmekaniker undlod af egen drift at udskifte tandremmen på en bil, der var indleveret til reparation af noget andet, idet han ikke havde anledning til at undersøge tandremmens tilstand nærmere.

Årslønnen for en ufaglært person, der efter en trafikulykke mistede erhvervsevnen 100%, blev fastsat til 50.000 kr. idet der især hensås til, at han i de to år før ulykken havde været overvejende arbejdsløs og narkoman.

Advokat frifundet for erstatningskrav i anledning af sin bistand ved indgåelse af skattetænkningsprojekt, for to investorers vedkommende allerede fordi de ikke havde lidt noget tab, og for de tre øvriges vedkommende allerede fordi kravet var forældet.

Forsikringsselskabet godtgjorde kun vedrørende en enkelt leverance af edb-udstyr, at transportøren havde udvist grov uagtsomhed i forbindelse med varernes bortkomst, hvorfor transportøren blev frifundet for forsikringsselskabets regreskrav vedrørende sytten andre bortkomster.

Justitsministeriet frifundet for erstatningsansvar i anledning af, at en aspirant under en køreprøve påkørte en parkeret bil.

Rekvirenten pålagt at betale tortgodtgørelse til en lejer i en ejendom overtaget på tvangsauktion, som han havde begæret udsat grundet manglende lejebetaling, idet ejendommen efter en kendelse afsagt af Østre Landsret kom på 2. auktion og erhvervet af tredjemand, jf. retsplejelovens § 505.

Et transportforsikringsselskab havde ikke regres over for afsenderen af et parti jernbanesveller, idet ansvaret for lugtgener fra svellerne påhvilede transportøren (forsikringstager) og ikke afsenderen.

Forsikringsselskab berettiget til kun at betale erstatning i medfør af en fritidsulykkesforsikring i forhold til, hvad der ville blive betalt i medfør af en fuldtidsulykkesforsikring, idet forsikringstager i strid med policevilkårene havde undladt at oplyse om, at han ikke længere var forsikret mindst 30 timer ugentligt i henhold til lov om arbejdsskadeforsikring

Advokat ifaldt ansvar ved ikke at affatte en ægtepagt så det blev klart, at den indebar en gave. Imidlertid led modtageren af ægtepagten ikke noget tab, allerede fordi gaven ville have været omstødelig efter konkurslovens § 74.

Det berettigede ikke til tortgodtgørelse efter EAL § 26, stk. 3, at faderen tildelte sin fireårige datter et kraftigt slag i ansigtet og på bagdelen med flad hånd. Straffen var fastsat til fængsel i 50 dage, heraf 40 dage betinget.

Person, straffet med fængsel i 50 dage for at have slået et fireårigt barn i ansigtet med flad hånd, frifundet for forurettedes påstand om tortgodtgørelse.

Entreprisearbejde med skærebrændere indebar en særlig brandrisiko, og da entreprenørens ansatte ikke udviste den fornødne forsigtighed eller iagttog tilstrækkelige forholdsregler ifaldt entreprenøren ansvar for en brand.

Betingelser for at tilkende revalident midlertidig erhvervsevnetabserstatning ikke til stede i en situation, hvor Ankestyrelsen tre gange havde fundet, at der ikke forelå noget erhvervsevnetab.

Forsikringsselskab uden ansvar for arbejdsskade, idet det ikke havde givet forsikringstager føje til at mene, at arbejdsskadeforsikringen atter var i kraft efter ophør grundet præmierestancer.

Da Patientskadeankenævnet havde fastsat erhvervsevnetabet forårsaget af en patientskade til 50%, var der ikke grundlag for her ud over at udmåle særskilt erstatning for andet tab i anledning af en forstyrrelse af et planlagt studieforløb.

Tyveriskade under lastbilstransport anset forvoldt ved grov uagtsomhed af chaufføren, og da reklamation var rettidig, havde transportforsikringen fuld regres mod transportøren, cf. CMR-lovens § 29.

Arbejdsskadestyrelsen anset kompetent efter EAL § 10 til at udtale sig om, hvorvidt det på en given dato var muligt på grundlag af specifikke akter at udtale sig om et midlertidigt eller varigt erhvervsevnetab, og da det ikke kunne afvises, at en sådan udtalelse kunne have betydning for sagen, blev spørgsmålet tilladt stillet.

Ansvarspådragende for arbejdsgiveren, at formanden ikke gav tilstrækkelig instruktion om stigearbejde og forsømte tilsyn med ny medarbejder, der som følge heraf kom til skade under nedtagning af stige. Tildragelsen var ikke upåregnelig.

Advokat ifaldt erstatningsansvar ved ikke at sikre sig, at et testamente var uigenkaldeligt, hvilket indebar, at nogle efterladte, der havde givet arveafkald til fordel for testator mod at blive begunstiget i et uigenkaldeligt testamente, intet arvede.

To danske bilister, der kolliderede i Tyskland, var i Tyskland uafhængigt af hinanden, hvorfor der ikke var grundlag for at fravige udgangspunktet, at erstatningssager skal behandles efter skadesstedets lov.

Advokat ifaldt ansvar ved at indlevere stævning mod seks forsikringsselskaber efter at forældelse i medfør af FAL § 29 var indtrådt.

Mand, straffet med fængsel i 1 år og 3 måneder for forskellige seksuelle overgreb på to mindreårige drenge, dømt til at udrede 40.000 kr. i tortgodtgørelse til den ene og 8.000 kr. til den anden.

Det beroede på en tilfældighed, at en dansk statsborger i Tyskland blev påkørt af en anden dansk statsborger. Erstatningssagen skulle afgøres efter tysk ret (lex loci delicti).

Advokat ansvarlig for, at retssager mod seks forsikringsselskaber ikke blev anlagt inden forældelsesfristens udløb ca. 6 uger efter, at advokaten havde modtaget sagerne m.h.p. sagsanlæg. Landsretten lagde til grund, at der forelå en forsikringsdækket skade, og at forsikringstageren derfor havde lidt et tab. Forsikringsrådgivningsfirma blev frifundet

Person, straffet med fængsel i 1 år og 9 måneder for voldtægt, dømt til at udrede 60.000 kr. i tortgodtgørelse til forurettede.

Person idømt 1 år og 9 mdr.s fængsel og udvist i 10 år for voldtægt og trusler i forurettedes hjem, dømt til at udrede 60.000 kr. i tortgodtgørelse.

Forsikringsselskab var berettiget til at nedsætte bonustilskrivning, idet nedsættelsen var nødvendiggjort af bl.a. det faldende renteniveau, og idet fordelingen af bonus mellem forsikringstagerne skete efter rimelige og saglige kriterier.

Skadelidt blev ikke anset for at have tilsidesat sin tabsbegrænsningspligt ved at undlade at søge om genoptagelse af en afvisning af skaden efter arbejdsskadesikringsloven, idet det ansås for bevist, at den ikke er omfattet af loven. (Dommen berigtiget 2. januar 2006)

Livsforsikringsaftale gav ret til bonus men ikke til bonus af en bestemt størrelse, ligesom selskabet havde ret til at ændre praksis for tildelingen af bonus. En stedfunden nedsættelse af bonus anset for begrundet i rimelige og saglige hensyn.

Et selskabs ledelse pådrog sig ansvar over for skattevæsenet ved at beslutte og gennemføre en afvikling uden at sikre en ligelig fordeling af selskabsmidlerne til kreditorerne uagtet man måtte være klar over, at selskabet ville være insolvent, dersom et fremført skattekrav viste sig at være berettiget.

Intet grundlag for at fastsætte mén som følge af en patientskade højere, eller stationærtidspunktet senere, end Patientskadeankenævnet gjorde, og ej heller grundlag for at kræve erstatning for udgifter til lægelig behandling i Rusland.

Statueret, at en kvinde grundet fælles bolig, husholdning, økonomi og barn havde krav på forsørgertabserstatning og overgangsbeløb, jf. EAL §§ 13 og 14a.

Leder og eneanpartsejer af et bookingbureau pådrog sig erstatningsansvar over for nogle musikere ved ikke at drage omsorg for, at deres honorarer, indbetalt til bureauet, blev holdt adskilt fra bureauets øvrige midler, hvilket medførte, at musikerne ved bureauets konkurs ikke opnåede separatiststilling.

Ejendomsmægler ifaldt ansvar, fordi han vedrørende ejendom, der overvejende blev anvendt til beboelse, udtalte, at der ikke kunne udarbejdes tilstandsrapport, hvorfor han måtte erstatte kunden tabet forbundet med, at kunden måtte give køber et forholdsmæssigt afslag grundet revnedannelser.

Culpøst, at en advokat ikke som aftalt søgte en landsretskendelse indbragt for Højesteret, men da det ansås for usandsynligt, at tilladelse til kære ville være meddelt, eller at kære ville have ført til et andet resultat, ansås fejlen ikke for at have påført klienten et tab.

Person straffet med fængsel i 2 år m.v. for blufærdighedskrænkelse og anden seksuel omgang end samleje med fem til dels mindreårige drenge dømt til at udrede 20.000 kr. i tortgodtgørelse til hver af fire af dem og kr. 5.000 til den femte.

Person, der blev straffet med fængsel i 4 år for overtrædelse af straffeloven §§ 252, 244 og 245, m.v. frifundet for forurettedes krav om godtgørelse efter EAL § 26, stk. 1, subsidiært 3.

Ikke bevist, at arbejdsulykke bestående i, at arbejdstageren, der var rutineret, ramte sig på tommelfingeren med hammer, skyldtes manglende tilsyn eller instruktion eller andre ansvarspådragende forhold.

Person der blev straffet med fængsel i 6 måneder for anden seksuel omgængelse end samleje med mindreårig pige, dømt til at udrede 25.000 kr. i tortgodtgørelse.

To advokater frifundet for klienternes erstatningskrav, idet klienternes tab ikke skyldtes rådgivningen men det forhold, at klienterne ikke fulgte den.

Revalidend påbegyndte på eget initiativ en uddannelse, der omfangs-, indholds- og aflønningsmæssigt kan sidestilles med en traditionel lærlingeuddannelse, ligesom det ansås godtgjort, at revalidenden udnyttede sin erhvervsevne som led i uddannelsen, hvorfor erhvervsevnetabet skal fastsættes efter EAL §§ 5-7 (dagældende). (Dissens).

Da en bilist, der i mange år havde lidt af epilepsi, kørte ind i et autoværn, løftede forsikringsselskabet ikke bevisbyrden for, at uheldet skyldtes epilepsi, krampe eller besvimelse, hvilket ville have undtaget fra dækning, men tildragelsen var slet ikke en ulykke i policens forstand.

Forsikringsselskab F havde ikke kopi af brev til panthaver P om, at livsforsikring var trådt ud af kraft. Henset til den tekniske udvikling var det tilstrækkeligt, hvis F kunne føre et lige så sikkert bevis for, at brevet var sendt fra F, som en fysisk kopi af brevet ville havde været. Ved udprint af skærmbilleder, oplysninger om edb-system mv. havde F ført det fornødne bevis.

Ikke grundlag for at tilkende en herboende udlænding tortgodtgørelse, fordi hun grundet en sagsbehandlingsfejl i en periode ikke var korrekt informeret om retsgrundlaget for sin opholdstilladelse.

En midaldrende gigtpatient løftede ikke bevisbyrden for, at hun i en nærmere angivet periode havde mistet 2/3 af arbejdsevnen.

Skadelidte godtgjorde, at en eksemlidelse, der var anerkendt som arbejdsskade, medførte et mén på 15%

Arbejdsgiver ansvarlig for tømrersvends skade ved håndtering af åsetræ og dømt til at udrede tabt arbejdsfortjeneste frem til stationærtidspunktet. Kravet på tabt arbejdsfortjeneste ikke forældet.

Kvinde, straffet med fængsel i to år og seks måneder for legemsangreb under særdeles skærpende omstændigheder på sin nyfødte datter, dømt til at udrede 15.000 kr. i tortgodtgørelse.

Ikke godtgjort, at bristning af livmoderen med hjerneskade på barnet til følge skyldtes den lægelige behandling under fødslen.

Ikke godtgjort, at en hjerneskade påført et barn ved fødslen grundet bristning af livmoderen, var en følge af behandlingen og dermed erstatningsberettiget som patientskade.

Ikke ansvar for arbejdsgiveren i anledning af, at en murer gled i nogle ikke-fastgjorte rør, især da skadestedet var velbelyst og skadelidte var opmærksom på og måtte forvente rørenes tilstedeværelse.

Assurandør ifaldt erstatningsansvar ved at stille police i udsigt, der ikke kunne tegnes i selskabet, men da der ikke var oplyst nærmere om, hvorvidt en sådan police kunne tegnes i andre selskaber og på hvilke vilkår, havde forsikringstager ikke dokumenteret at have lidt noget tab.

Arbejdsgiver var ikke ansvarlig for, at erfaren murer umiddelbart efter at være gået ind via indgangsdør gled i fremføringsrør, der som et naturligt led i byggeprocessen var placeret uden fastgøring.

A, der var udsat for en række ulykker både før og efter et færdselsuheld i 1996, havde ikke dokumenteret, at følgerne efter ulykken i 1996 berettigede til godtgørelse for mén eller erstatning for erhvervsevnetab.

Person, straffet med fængsel i 2 år for anstiftelse til voldtægt og falsk anmeldelse for voldtægt, dømt til at udrede 40.000 kr. til den ene forurettede, mens den anden forurettedes påstand om tortgodtgørelse blev henvist til eventuelt civilt søgsmål eller behandling ved erstatningsnævnet.

Skadelidte godtgjorde ikke, at hendes arbejde, der ikke var kraftbetonet, havde påført hende en albuelidelse omfattet af erhvervssygdomsfortegnelsen gruppe E6b, eller at lidelsen udelukkende eller i overvejende grad var forårsaget af arbejdets særlige art

Nogle dage efter en hjerteoperation blev patienten ramt af en blodprop i hjernen, hvilket ikke ansås for at berettige til erstatning efter patientforsikringsloven § 2, idet der iflg. Retslægerådet ikke er entydige retningslinjer for behandling med blodfortyndende medicin.

Ikke godtgjort, at den seneste af en række ulykker forøgede skadelidtes samlede mén og erhvervsevnetab med henholdsvis 5 og 15% eller mere.

Forældre til person, der omkom ved en ulykke i 2000 under Roskilde Festivalen, F, kunne ikke opnå godtgørelse efter FAL § 26. Der var hverken i EMRK eller inkorporeringsloven hjemmel til at pålægge F en betalingsforpligtelse, der gik ud over gældende danske retsregler. Påstand vedrørende et erstatningskrav, som F var villig til at betale uden at anerkende ansvaret, kunne ikke påkendes blot pga. sagsøgers ønske om at få et retligt ansvar placeret.

Person, der dømtes for ved to tilfælde i forening med drengens far at have anden kønslig omgængelse end samleje med en ti-årig dreng, dømt til at udrede 35.000 kr. i tortgodtgørelse.

Person, dømt for voldtægt under særligt skærpende omstændigheder, dømt til at udrede 75.000 kr. i tortgodtgørelse.

En udeblivelsesdom i en erstatningssag anlagt mod en revisor var uden retskraft i en sag rettet mod hans ansvarsforsikringsselskab, hvorfor betingelserne i FAL § 95 for at rettet kravet direkte mod selskabet ikke var opfyldt.

Intet grundlag for at tilsidesætte Arbejdsskadestyrelsens praksis, hvorefter kapitalisering af erstatning for tab af erhvervsevne som udgangspunkt skal ske med den på afgørelsestidspunktet gældende kapitalfaktor, således som denne fastlægges ud fra den sikredes alder på dette tidspunkt. I den foreliggende sag skulle den faktor anvendes, der var gældende på tidspunktet, hvor Arbejdsskadestyrelsen uberettiget afviste at genoptage sagen.

Intet grundlag for at pålægge to bestyrelsesmedlemmer ansvar i anledning af et ulovligt aktionærlån, m.v.

Tabet forbundet med, at en skattefri virksomhedsomdannelse blev tilsidesat af skattemyndighederne, skulle opgøres som den årlige likviditetspåvirkning efter skat af den pålignede skat multipliceret med 10.

Person der i en årrække forbrød sig seksuelt mod en mindreårig pige, for hvilket han dømtes til 2 1/2 års fængsel, dømt til at udrede 60.000 kr. i tortgodtgørelse.

En patient, der fik fjernet tyktarmen, godtgjorde ikke, at hun i forbindelse med operationen eller det postoperative forløb blev påført en fysisk skade. Årsagerne til en nedsat lungefunktion lod sig ikke fastslå.

En lastbilschauffør beskadigede hånden under arbejdet men foranledigede ikke tekniske undersøgelser af lastbilen som kunne have dokumenteret hans påstand om, at uheldet skyldes et defekt wiretræk, hvorfor arbejdsgiveren blev frifundet.

Advokat erstatningsvarlig ved ikke at drage omsorg for, at sælger af nogle anparter ved salget blev frigjort fra en kautionsforpligtelse, som advokaten var bekendt med.

Person dømt til behandling på psykiatrisk sygehus for flere tilfælde af blufærdighedskrænkelse, m.v. og dømt til at udrede 8.000 kr. i tortgodtgørelse til forurettede

Hver part skulle bære egne sagsomkostninger i retssag, der blev forligt således, at skadevolder anerkendte ansvaret, erstatningen blev reduceret med 40% pga. egen skyld og skadelidte gav afkald på renter.

Villasælger ifaldt erstatningsansvar ved at fortie, at huset var væsentligt ældre end oplyst i BBR, og erstatningen sat til forringelsen af husets markedsværdi iflg. skønserklæring.

Landsretten afviste anke af udeblivelsesdom om sygedagpengeregres, idet der ikke forelå fejl i sagsbehandlingen i byretten.

Ansvarspådragende, at en sportsforretning grundet pladsmangel anbragte en 5-10 kg tung stepmaskine på et overskab i køkkenet.

Tre personer dømt for drabsforsøg dømt til solidarisk at udrede 25.000 kr. i tortgodtgørelse til forurettede

Gerningsmanden til voldeligt overfald anset erstatningsansvarlig over for forurettede, hvis tingsskade ikke var dokumenteret men som ansås for at have godtgjort krav på godtgørelse for svie og smerte og varigt mén samt erstatning for erhvervsevnetab.

Da udfald af udenretligt syn og skøn i alt væsentligt gik skønsrekvirenten imod, skulle denne i medfør af RPL § 343, stk. 3, betale sagsomkostninger til skønsindstævnte.

Cyklist, der fejlbedømte afstanden til en lastbil og kørte frem trods ubetinget vigepligt, fandtes ikke derved at have udvist en meget grov uagtsomhed, der efter færdselslovens § 101, stk. 2 kunne medføre reduktion i den erstatning, som lastbilen skulle betale i anledning af påkørslen af cyklisten.

Læge overså en kræftsvulst på patients næse, hvilket nødvendiggjorde en operation, der medførte 20% mén. Godtgørelse for svie og smerte tilkendt, hvorimod skadelidte ikke løftede bevisbyrden for årsagsforbindelse til et påstået erhvervsevnetab.

Arbejdsgiver pådrog sig ansvar i forbindelse med en arbejdsulykke, men skadelidte løftede ikke bevisbyrden for årsagssammenhæng mellem uheldet og hans sygdomsperiode.

Midaldrende mand pådrog sig en skade i det ene knæ ved behandlingen på sygehus men godtgjorde ikke, at skaden kunne have været undgået eller at behandlingen afveg fra den specialistmålestok, der fremgår af patientforsikringslovens § 2, og ej heller, at skaden er så sjælden og alvorlig i forhold til grundlidelsen, slidgigt, at han har krav på erstatning efter lovens § 2, stk. 1, nr. 4

En kvinde med erhvervsevnetab på 85-100% anses for at have godtgjort, at tabet for 75%’s vedkommende skyldtes en arbejdsulykke og kun for så vidt angår resttabet var følgerne af et apoplektisk tilfælde tilstødt efter ulykken.

Ikke godtgjort, at en tilskadekomst på arbejdet i form af et lændehold skyldtes manglende tilsyn, manglende instruktion eller mangler ved arbejdsstedets indretning, ligesom det ikke var godtgjort, at der var årsagsforbindelse mellem uheldet og arbejdstagerens sygdom.

Landmand hævdede, at han som følge af et overfald bl.a. havde mistet erhvervsevnen, men de fleste erstatningsposter blev nedsat under henvisning til forudbestående lidelser og medvirkende skadesårsager.

Sagsomkostninger til sagsøgte, efter at sagsøger halvanden måned før domsforhandling hævede retssag om 800.000 kr., blev fastsat til 45.000 kr., svarende til ca. 2/3 af proceduresalæret i ht. vejledende takster pr. 1. juli 2005

Leverandør af VVS-materiale var ansvarlig for gennemtæringer af brugsvandssystemet som følge af det anvendte materiale, jf. beskrivelse af, at materialet kunne anvendes uden risiko for tæring. Producent skulle friholde leverandøren. Fradrag i erstatning for forbedringer og forlænget levetid. Procesrente fra sagsanlæg, selv om udbedringsarbejdet endnu ikke var udført.

Godtgjort, at skadelidte på ulykkestidspunkt havde indgået bindende aftale om fastansættelse i et job, der skulle indledes syv måneder derefter, hvorfor erhvervsevnetabserstatningen skulle beregnes på baggrund af lønindkomsten i dette job, der var væsentligt højere end den, hun oppebar før ulykken.

Ikke bevist, at husejer ikke havde foretaget rimelige bestræbelser på glatførebekæmpelse, især fordi det kom den til skadekomne bevismæssigt til skade, at hun først 4-6 måneder efter glideskaden gjorde husejeren bekendt med uheldet.

A faldt foran B?s ejendom ca. 1/2 time efter, at B havde ryddet for sne. Det fandtes ikke godtgjort, at B havde tilsidesat sin pligt til løbende glatførebekæmpelse. Det kom bevismæssigt A til skade, at hun først underrettede B om skaden efter 4 - 6 måneder.

Voldsoffernævnet gjorde regres mod den voldsdømte politimand. Da regressen blev gennemført af den dømtes arbejdsgiver, politimesteren, kunne nævnet kun gøre regres i samme udstrækning som i EAL § 23.

Sommerland ansvarlig over for gæst, der kom til skade ved ikke risikobetonet spring i en defekt trampolin.

Skadelidte oplyste oprindeligt, at han var kommet til skade, da han sprang ned i en udgravning og først, da skaden var afvist som arbejdsulykke, præciseret, at kanten på udgravningen skred under ham. På denne baggrund anses han ikke for at have godtgjort, at tildragelsen var en ulykke i arbejdsskadesikringslovens forstand.

En person kunne, uanset han havde fleksjob med løntilskud svarende til 2/3, ikke godtgøre, at hans erhvervsevne var nedsat til 1/3 eller derunder.

Betjent ikke tilkendt tortgodtgørelse i anledning af, at en person, som han anholdte, spyttede ham i ansigtet.

Stationærtidspunktet for en klemningsskade af foden fastsat til det tidspunkt, hvor skadelidte kunne gå tre timer; årslønnen fastsat inklusive søgnehelligdagspenge men eksklusive skattefrie diæter; og erhvervsevnetabet fastsat uden hensyn til forudbestående gener fra hoften, da det var uvist, om smerterne ville nødvendiggøre indoperation af en protese, mens skadelidte var erhvervsaktiv

En konstabels erstatningskrav anset forældet, idet han udtog stævning mere end fem år efter arbejdsulykken, uagtet han umiddelbart efter ulykken havde grundlag for at mene, at han havde et krav.

Mand, der dømtes til 1 1/2 års fængsel for anden kønslig omgængelse end samleje med sin fireårige datter, dømt til at udrede 20.000 kr. i tortgodtgørelse.

Entreprenør handlede uforsvarligt ved at foretage fuldstændig udgravning af en kælder uden løbende understøtning, hvilket forårsagede sætningsskader

Skadelidte godtgjorde ikke, at der var noget at bebrejde forretningen, i hvis indgangsparti han faldt.

Rederi løftede ikke bevisbyrden for forsvarlig håndtering af lastbil med kølertrailer, der væltede i hårdt vejr.

Ikke ansvarspådragende, at en skifteret ikke oplyste om, at et bo, der i sin tid var udleveret til hensidden i uskiftet bo, måske var taget under behandling senere i en anden retskreds.

Leverandør af thruster (manøvrepropel) til skib ansvarlig for skader på skibet, der skyldtes vandindtrængen på grund af revne i flange.

Supplerende godtgørelse for mén skulle forrentes fra 14 dage efter fremkomsten af de nye oplysninger, der begrundede forhøjelsen af ménprocenten, ikke fra 14 dage efter fremkomsten af den oprindelige vurdering.

En statsaut. ejendomsmægler gjorde sig ikke skyld i fejl i provenuberegning, idet den byggede på ufuldstændige oplysninger, hvilket sælger må have vidst. Sælger var derfor ikke berettiget til godtgørelse efter lov om omsætning af fast ejendom.

Statsaut. revisor frifundet for erstatningskrav i anledning af beskatning af fri bil, idet det ikke anses for bevist, at han rådede til at undlade af føre kørebog.

Nødvendig medikamentel behandling af svær psykose førte til meget alvorlige og svært invaliderende og stigmatiserende bivirkninger, hvilket, fordi de var yderst sjældne, berettigede til erstatning efter lov om erstatning for lægemiddelskader.

Voldsoffernævnet berettiget til at udsætte afgørelsen med henblik på at konstatere i hvilken udstrækning skaden blev dækket fra anden side, og fik endvidere medhold i, at erstatningssøgende ikke havde dokumenteret et varigt erhvervsevnetab grundet forbrydelsen.

Manglende tagbindere måtte antages at indebære en nærliggende risiko for skade. Bygningssagkyndig var derfor ansvarlig for et skønsmæssigt fastsat tab, selv om der endnu ikke var indtrådt skade.

Ejerskifteforsikringsselskab er ikke klageberettiget i henhold til byggeloven § 23, da selskabets interesse falder udenfor for de hensyn, som byggeloven varetager.

Arbejdstager havde godtgjort, at hun under et røveri på sin arbejdsplads havde været udsat for en belastning, som opfyldte betingelserne for at være et ulykkestilfælde.

Føreren af en lastbil, der påkørte en minibus, hvorved ni passagerer blev dræbt, udviste ikke hensynsløshed, ligesom tildragelsen ikke frembød andre så kvalificerede omstændigheder, at tre af ofrenes efterladte var berettiget til godtgørelse efter EAL § 26 a.

Chauffør A mistede herredømmet over vogntog, der kom over i modsatte vejbane og ramte en minibus, der brød i brand, hvorved samtlige 9 personer i minibussen omkom. A blev bl.a. dømt for uagtsomt manddrab, jf. straffelovens § 241, men havde ikke handlet særligt hensynsløst. Pårørende til afdøde var derfor ikke berettiget til godtgørelse efter EAL § 26a.

En kommune var ikke ansvarlig for det afgrødetab, som en landmand led, fordi en å ændrede dimensioner som følge af, at kommunen overopfyldte sin vedligeholdspligt iflg gældende regulativer.

Ankestyrelsen anses for at have godtgjort, at overvejende sandsynlighed taler imod at anse den arbejdsskadelidtes erhvervsevnetab på 65% for i det hele at være en følge af et hold i ryggen, som indtraf på arbejdspladsen.

Ankestyrelsen anses for at have godtgjort, at den arbejdsskadelidtes erhvervsevnetab på 65% ikke er en følge af et knæk i ryggen, som indtraf under løft af en trækvogn på arbejdspladsen.

Det var ikke udtryk for en tilsidesættelse af sikredes pligt til at træffe foranstaltninger til at afværge eller begrænse skaden, at han efter at have påkørt en ræv på en motorvej, hvorved motoren tabte alt vand, fortsatte kørslen til nærmeste nødtelefon.

Efter påkørsel af ræv blev bils motor ødelagt ved kort kørsel til nødtelefon. Dette måtte anses som én forsikringsbegivenhed, og undtagelse for kørsel uden vand fandt ikke anvendelse. Da der ikke fandtes at være handlet groft uagtsomt efter FAL § 52, var skaden dækningsberettiget. FAL § 51 fandt ikke anvendelse.

En flere gange tidligere dømt voldtægtsmand dømt for voldtægt til forvaring og til at udrede 60.000 kr. i tortgodtgørelse og 58.461 kr. i erstatning til forurettede.

En overfaldsmand dømt til at udrede 10.000. kr. i torterstatning grundet angrebets grovhed og forurettedes varige fysiske og psykiske skader.

Bygningssagkyndig ifaldt ansvar ved at undlade at oplyse, at betontagsten var oplagt ved hjælp af skum i stedet for tagbindere.

Skadelidtes editionsbegæring om fremlæggelse af interne sagsakter fra forsikringsselskabets lægekonsulent blev ikke taget til følge.

Arbejdstager havde ikke løftet bevisbyrden for at have pådraget sig en skade ved et fald fra en stige, og havde følgelig ikke godtgjort, at skaden han pådrog sig, skyldtes et ulykkestilfælde.

NSAB anset for vedtaget mellem speditør og importør. Krav mod speditør vedrørende påstået forkert fortoldning af importvarer forældet.

Regressøgende kommune fik ikke tilladelse til at føre formanden for Folketingets Retsudvalg som vidne eller forevise optagelse af Tv-indslag om vedtagelse af dagpengeregel, jf. RPL § 341, da denne bevisførelse ikke vedrørte faktum, men alene lovfortolkning.

Arbejdsskadelidt, der led under senfølger efter ulykke i barndommen, godtgjorde ikke, at arbejdsulykken havde medført varigt mén på over 5% og erhvervsevnetab på 15% eller derover i forhold til den forudbestående lidelse.

Arbejdsgiver var ansvarlig for arbejdstagers skade, da arbejdets tilrettelæggelse og udførelse indebar nærliggende risiko for skade, og andre tekniske hjælpemidler kunne have været anvendt.

Da der ikke forelå andre mulige årsager til skadelidtes gener end whiplash måtte det heraf forårsagede erhvervsevnetab overensstemmende med revalideringsforløbet og Arbejdsskadestyrelsens vejledende udtalelse sættes til 65%.

Skadevolders forsikringsselskab fik tilladelse til at spørge Arbejdsskadestyrelsen, hvornår det var muligt midlertidigt eller endeligt at skønne over skadelidtes fremtidige erhvervsevne.

Mand og kvinde dømt for anden kønslig omgang end samleje med 17-årig pige dømt til solidarisk at udrede 20.000 kr. i tortgodtgørelse og 1.470 kr. i erstatning.

Butiksejer godtgjorde ikke, at han i anledning af årelange offentlige byggearbejder foran butikken havde krav på yderligere avancetabserstatning ud over den, som var udmålt af Taksationskommissionen.

Overvejende sandsynlighed anset for at tale imod, at en anerkendt arbejdsskade bestående i en stikskade i underbenet i 1987 helt eller delvis er årsag til et erhvervsevnetab på 15% eller derover.

Det fremgik af policen, at tyveri af rede penge kun er dækket, hvis pengene på tidspunktet for tyveriet beror i aflåst pengeskab, hvorfor forsikringsselskabet ikke havde pligt til at erstatte det stjålne beløb.

Arbejdsskadestyrelsens vurdering tiltrådt, hvorefter et piskesmæld havde føjet væsentlige yderligere gener til følgerne af to tidligere ulykker svarende til et varigt mén på 5% og erhvervsevnetab på 35%. (Dissens)

Et spring hvorved achillessenen bristede, var en arbejdsulykke i arbejdsskadesikringslovens forstand, idet skadelidte, der fejlagtigt troede at underlaget gav efter, blev udsat for en udefra kommende påvirkning i form af en usædvanlig afvigelse i forhold til det planlagte nedspring.

VVS-installatør ansvarlig for brand grundet manglende recognoscering. Hans erhvervsforsikring kunne ikke påberåbe sig dækningsundtagelse vedrørende skade på ting, som forsikrede har i varetægt eller under bearbejdning.

Voldsdømt frifundet for krav om tortgodtgørelse i anledning af knytnæveslag i hovedet og flere knæ i maven.

Mand, dømt for gennem en treårig periode at have haft anden kønslig omgængelse end samleje med sin da 12-15 årige datter. dømt til at udrede 30.000 kr i tortgodtgørelse.

Mand dømt for samleje og anden kønslig omgængelse end samleje gennem 6-8 år med sine to da mindreårige døtre dømt til i godtgørelse at udrede 100.000 kr. til den ene og 80.000 kr. til den anden.

Arbejdsskadestyrelsen kompetent til at udtale sig i private pensionssager om erhvervsevnetab efter EAL og ASFL, men ikke til at subsumere skaden under forsikringsbetingelserne.

Selvom adcitanten B blev frifundet i hovedsagen, hvor B var sagsøgt, fandtes adctidation af C rimeligt begrundet, hvorfor sagsomkostningerne i adcitationssagen blev ophævet.

Det kunne ikke på forhånd udelukkes, at skønsmand kunne anslå bils hastighed i sammenstøds-øjeblikket i sag om personskade. Selvom skadevolder havde anerkendt méngrad på 12% og Arbejdsskadestyrelsen havde vurderet sagen, var skadevolder berettiget til at stille spørgsmål om årsagsforbindelse til Retslægerådet i forbindelse med tvist om erhvervsevnetab.

Banks udbetaling af deponeret beløb skete ikke i overensstemmelse med deponeringsklausul og banken var derfor erstatningsansvarlig overfor depositarerne.

Det kunne ikke fastslås, om en venstresvingende bilist eller en ligeudkørende motorcyklist var hovedansvarlig for et sammenstød. Bilens ansvarsforsikring skulle derfor betale halv erstatning for motorcyklistens tingsskade.

A?s erstatningssag var afsluttet, og der var ikke sket sådanne ændringer i hans helbredstilstand, at der var grundlag for genoptagelse af sagen.

Ankestyrelsen havde godtgjort, at overvejende sandsynlighed talte imod, at hele A?s mén og erhvervsevnetab skyldtes en arbejdsulykke i 1995. Der var derfor ikke grundlag for at tilsidesætte Ankestyrelsens vurdering af A?s varige mén og erhvervsevnetab i anledning af ulykken.

Arbejdstager havde sandsynliggjort, at han, hvis arbejdsskaden ikke var sket, nu ville have haft samme indtægt som sine kollegaer, og denne løn skulle lægges til grund ved beregning af hans erhvervsevnetab. Ankestyrelsens afgørelse blev herefter tilsidesat.

Arbejdstager havde sandsynliggjort, at hun pådrog sig en rygskade ved et ulykkestilfælde, der var omfattet af Arbejdsskadesikringsloven § 9.

Kommunes regreskrav for dagpenge mod skadevolders ansvarsforsikring var afledt af skadelidtes krav mod skadevolder. Skadelidte havde erhvervsevnetab på 15%; men havde ikke lidt indtægtsnedgang. Da skadevolder ikke kunne have krævet erstatning for tabt arbejdsfortjeneste efter stationærtidspunktet, kunne kommunen heller ikke gøre regres for dagpenge efter dette tidspunkt.

Kommune frifundet for erstatningskrav fra sygehjælper i anledning af en løfteskade. Sygehjælperen handlede i strid med klare forskrifter på området, og godtgjorde ikke under sagen, at hun ikke kunne have handlet anderledes.

Ikke godtgjort at patient led af compartment syndrom, hvorfor det heller ikke var godtgjort, at en senere amputation blev nødvendig, fordi lægerne overså syndromet.

En sags forelæggelse for Arbejdsskadestyrelsen til afklaring af om der var tale om en arbejdsskadesag, førte ikke til en fravigelse af udgangspunktet i praksis om, at forældelse løber fra skadestidspunktet. Skadelidtes krav på erstatning for personskade var følgelig forældet, da sag blev anlagt mere end 5 år efter skadedato.

Arbejdsgiver frifundet for krav på erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, idet skadelidte ikke godtgjorde et indtægtstab i perioden fra stationærtidspunktet til tidspunktet, da han atter genoptog arbejdet i væsentligt samme omfang som før arbejdsulykken

A havde ikke godtgjort, at han havde været uarbejdsdygtig p.g.a. en arbejdsulykke i længere tid end oplyst under en tidligere retssag om erstatningsansvaret for ulykken.

Nye erklæringer fra overlæge vedrørende årsagssammenhængen kunne ikke begrunde, at sagen på ny blev forelagt Retslægerådet.

Voldsdømt frifundet for krav på tortgodtgørelse i anledning af flere voldelige overfald på sin gravide ægtefælle

D og E, der overværede, at deres respektive samlevere B og C blev dræbt ved en færdselsulykke forvoldt ved særdeles hensynsløs kørsel, var berettiget til godtgørelse på 75.000 kr. efter EAL § 26 a. Forældrene til de dræbte personer, der ikke var hjemmeboende hos forældrene, var ikke berettiget til godtgørelse. Den ene overlevende samlever, der selv kom alvorligt til skade, var ikke tillige berettiget til godtgørelse efter EAL § 26, stk. 3.

Voldsdømt frifundet for krav om tortgodtgørelse i anledning af vold over for politiembedsmand

A?s uddannelsesforløb som sygeplejerske blev afbrudt af uddannelsesinstitutionen, men afgørelsen herom blev tilsidesat af Undervisningsministeriet. Der var ikke grundlag for at tilkende A erstatning p.g.a. en ugyldig forvaltningsafgørelse eller godtgørelse for tort i medfør af EAL § 26.

A havde ikke godtgjort, at arbejdsgiver havde udvist ansvarspådragende forhold ved arbejdsstedets indretning, og var derfor ikke ansvarlig for hans nakkesmerter.

Ikke grundlag for at pålægge kommunen ansvar for glidskade, idet snerydning og glatførebekæmpelse var foretaget dagen før uheldet og der ikke i mellemtiden havde været nedbør.

Udbyderne af et timandsprojekt ikke erstatningsansvarlige over for investorerne grundet en fejlskrift i prospektet vedrørende ejendommens areal, idet fejlen ikke kunne antages at have haft væsentlig betydning for bedømmelsen af investeringsprojektet.

Voldsdømt frifundet for krav om tortgodtgørelse i anledning af trusler om vold over for kæresten.

Ankestyrelsen berettiget til i en og samme afgørelse at fastslå, at betingelserne for at genoptage en sag om erhvervsevnetab ikke er tilstede, og at der ikke er årsagsforbindelse mellem arbejdsskaden og ubestridte ændringer i erhvervsevnen, indtrådt efter den første afgørelse.

Forsikringstager havde ikke sandsynliggjort, at han havde mistet 2/3 af sin erhvervsevne, før han ophævede sin forsikring, og han havde derfor ikke krav på udbetaling af invaliderente.

A havde ikke godtgjort, at hendes erhvervsevnetab var højere end 65%, eller at hendes erhvervsevnetab ikke overvejende skyldtes hendes arbejdsskade. Hun havde derfor ikke ved den efterfølgende patientskade pådraget sig et erhvervsevnetab, som hun kunne kræve erstattet.

Sagsøger havde ikke godtgjort at have lidt et tab, og allerede af denne grund kunne der ikke gives sagsøger medhold i en påstand om erstatning overfor revisor.

Som følge af sagsbehandlingsfejl var kommunen K’s beslutning om at stoppe dagpengeudbetaling ugyldig, medmindre K kunne løfte bevisbyrden for, at man uanset de begåede fejl ville have truffet den pågældende afgørelse. K havde løftet bevisbyrden for, at afgørelsen var materielt rigtig, hvorfor K blev frifundet for krav om erstatning for tab af dagpenge.

I relation til professionel ansvarsforsikring måtte krav anses som rejst over for ejendomsforvaltningsfirmaet A i forbindelse med, at A tabte erstatningssag i byretten; ikke i forbindelse med den forudgående tvist ved Huslejeankenævnet, der også blev tabt.

Rejsearrangør R havde det overordnede ansvar for speedbådsudflugt. Da skadelidte A først rejste krav over for R 3 1/2 år efter tilskadekomsten, påhvilede der A en skærpet bevisbyrde for ansvarsgrundlag. Da A ikke havde løftet sin bevisbyrde, blev R frifundet.

A dømt til at betale erstatning til B for fældning af et træ og beskæring af et andet træ, der begge stod på B?s grund.

Selv om forsikringsselskab F i overskrift i brev med tilsagn om præmiefritagelse havde henvist også til en anden pensionsordning, kunne forsikringstager A kun opnå præmiefritagelse for en pensionsordning, der var tegnet med denne dækning. Ved oplysninger om F?s edb-system havde F godtgjort, at man havde udsendt præmieopkrævninger til A, der bestred at have modtaget disse.

Retarderet person dømt til at udrede 35.000 kr. i tortgodtgørelse til en pige med hvem han havde samleje, da hun var 13 år gammel.

A, der var blevet hofteopereret den 11. oktober 1990 på Rigshospitalet, kunne ikke bevise, at der ved operationen var anvendt Boneloc-cement

Skadelidtes krav på erstatning i medfør af produktansvarsloven § 13 kunne have været gjort gældende i hvert fald 3 år før sagsanlægget og var derfor forældet i medfør af produktansvarsloven § 14.

Der var ikke grundlag for at tilsidesætte Arbejdsskadestyrelsens vurdering af A?s varige mén og erhvervsevnetab, og A var ikke omfattet af dagældende EAL § 8. Årsløn blev fastsat skønsmæssigt. A havde ikke godtgjort, at det var nødvendigt at antage advokat forud for retssagen, og havde derfor ikke krav på erstatning for advokatomkostninger for denne periode.

I en forsikringssag nedlagde A påstand om betaling af 345.000 kr. F påstod frifindelse mod betaling af 85.000 kr. F blev dømt til at betale 116.250 kr. til A. Henset til sagens forløb og udfald, herunder de nedlagte påstande, skulle A betale 35.000 kr. i sagsomkostninger til F.

Kommune ikke erstatningsansvarlig over for Told og Skat for manglende betaling af statsskat som følge af, at kommunens skattechef begik mandatsvig. DL 3-19-2 fandt ikke anvendelse.

Det kunne ikke på forhånd udelukkes, at skønsmand kunne anslå bils hastighed i sammenstødsøjeblikket i sag om personskade. Skadelidtes anbringende om, at Arbejdsskadestyrelsen allerede havde vurderet årsagsforbindelsen i relation til mén og erhvervsevnetab, kunne ikke føre til andet resultat.

Kommune K anset for ansvarlig for tab svarende til værdiforøgelsen, da K solgte grunden uden hensyn til, at A havde opført byggeri på grunden.

Kendelser afsagt af byretten og landsretten vedrørende lovligheden og varigheden af frihedsberøvelse af A havde retskraft, og Rigspolitichefen fik derfor medhold i en påstand om afvisning af sagen vedr. A’s krav om erstatning for frihedsberøvelse.

Forsikringsselskab ikke berettiget til at afvise forsikringsdækning for lystfartøj, der udbrændte, selvom forsikringstager ved genetablering af forsikringen, der ved en misforståelse var bragt til ophør, ikke havde oplyst, at han var sigtet og varetægtsfængslet for skattesvig.

A havde ikke dokumenteret, at arbejdsskade, som A pådrog sig under en træningsøvelse, skyldtes B?s utilstrækkelige instruktion eller tilsyn.

Arbejdsgiver havde ikke godtgjort at have overholdt sin forpligtigelse til at sørge for, at et farligt arbejde blev udført sikkerhedsmæssigt forsvarligt, og var derfor erstatningsansvarlig overfor skadelidte.

Advokater var erstatningsansvarlige for det tab, ejer af en ejendom led på grund mangelfuld rådgivning vedrørende betydningen af en lejers forkøbsret. Den ene advokat var tillige bestyrelsesmedlem og havde ikke modtaget honorar.

Ikke dækning for manuel retablering af data, idet forsikringen ikke dækkede omkostninger eller udgifter pådraget i forbindelse med genfremstilling af data fra andre records end elektroniske databærende medier.

Fragtskib pålagt det fulde ansvar for sammenstød med sejlbåd, der deltog i kapsejlads.

Kommune ikke ansvarlig for A?s udgift til omlægning af kloakledning, der ikke var udført i overensstemmelse med lokalplan.

Arbejdstager havde ikke sandsynliggjort, at hun på grund af en posttraumatisk belastningsreaktion var afskåret fra at genoptage sit arbejde som sygeplejerske. Der var derfor ikke grundlag for at tilsidesætte Ankestyrelsens afgørelse om, at hun ikke havde krav på erstatning for midlertidigt erhvervsevnetab.

Arbejdsgiver ikke ansvarlig for erfaren medarbejders tilskadekomst ved fald på glat gulv under udførelse af ukompliceret arbejdsopgave.

Arbejdstager havde ikke bevist, at hun havde en toksisk hjerneskade og dermed ikke bevist, at hun havde en erhvervssygdom, der var omfattet af arbejdsskadesikringsloven.

A?s krav for erstatning for tabt arbejdsfortjeneste og tort i anledning af uberettiget fogedsag afvist, da kravet var fremsat for sent.

B ansvarlig efter både købeloven og reglerne om produktansvar for skader, der skyldtes vaccineforstærker fremstillet af B.

Arbejdstager fik ikke genoptaget sag, da skaden var anmeldt for sent.

Bygningssagkyndig havde ikke handlet ansvarspådragende ved udarbejdelse af tilstandsrapport.

Arbejdstager havde ikke godtgjort videregående følger af arbejdsskade end vurderet af Ankestyrelsen.

Ikke krav på erstatning efter patientforsikringsloven § 2, stk. 1, nr. 4, idet amputation efter hjertetransplantation ikke var mere omfattende, end hvad patienten måtte tåle.

B ansvarlig for de skader, som A blev påført under et AMU-kursus arrangeret og tilrettelagt af B.

Skadelidte havde ikke dokumenteret at have haft konkrete og gennemførlige planer om en uddannelse, der var blevet forhindret af en arbejdsskade, og der var derfor ikke grundlag for at fastsætte hans årsløn efter dagældende ASL § 37 stk. 4. Der var heller ikke grundlag for at fastsætte årslønnen efter et skøn.

Forsikringsselskabets anerkendelse af ret til regres og mulighed for at beregne regreskravets størrelse skabte et særligt retsgrundlag, som indebar, at kravet ikke var omfattet af den 5-årige forældelse i 1908-loven § 1, og kravet var derfor ikke forældet.

A ikke tilkendt erstatning efter færdselsuheld mellem to cyklister, idet det ikke var dokumenteret, at B havde overtrådt færdselslovens § 49, stk. 1, eller at B på anden måde var ansvarlig for uheldet.

Forsikringstagers dækning i D Pension var ophørt, da forsikringsbegivenheden indtrådte, og hans pensionsordning i M Pensionskasse dækkede ikke, da han blev inv